Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 9. 1 marts 1894 - Heilmann’s elektriske lokomotiv - Foldepap som bærer for pudsmasse i maskinhuse og kjedelhuse samt som beskyttelse for telegrafstænger (slutn.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TEKNISK UGEBLAD.
l marts 1894
nerende dele giver anledning til», «at det heldige
udfald af prøvekjøririgen fuldstændig bekræfter
rigtigheden af Heilmann’s anskuelser, på samme tid
som det viser hele fremtiden åben for den
elektriske trækkraft på jernbaner-
Fordelene ligeoverfor det almindelige
lokomotiv opregnes således:
Smidighed (souplessé), total adhæsion,
fuldkommen gang (roulement parfait), bedre
udnyttelse af dampen.
Det er klart, at begivenheden vil fremkalde
høist forskjellige meningsudtalelser. Enkelte blade
sees allerede at frakjende opfindelsen al praktisk
betydning og insinuerer, at de kostbare forsøg
kun har kunnet gjøres, fordi Heilmann er bestyrer
af et stort jernbaneselskab.
Det kan imidlertid betragtes som sikkert, at
Heilmann’s lokomotiv på den ene side kan
konstrueres simplere, end det hidtil er lykkedes, og
at der på den anden side vil kunne bygges langt
kraftigere maskiner efter dette system end efter
det almindelige. Vel har enkelte
damplokomotiver ydet indtil 1000 hk. for få øieblikke, men
efter Heilmann’s system vil en meget større og jevn
kraftudvikling være opnåelig.
Systemet, som er bundet til benyttelsen af
brændmaterial som kraftkilde, vil derfor kunne
få betydning for de allerede eksisterende
stam-baner i de store lande, hvor det er af betydning
at drive kjørehastighed og trækevne høiere op,
end det hidtil har kunnet gjøres med de
almindelige lokomotiver.
Foldepap som bærer for pudsmasse i maskinhuse og kjedelhuse
samt som beskyttelse for telegrafstænger.
(Efter Electrot. Zeitschr.)
(Slutning.)
Under henvisning hertil synes den af Fischer
angivne måde egnet til at erstatte den hidtil
anvendte imprægnering af telegrafstolper. Måden
angives at falde billigere end andre
konserveringsmidler. Af økonomiske hensyn er det af tyske
myndigheder bestemt, at på flere nye telegraflinjer
forsøgsvis skal anvendes stolper, der ikke er
imprægnerede. Kun på steder, hvor erfaringen
har vist, at jordbunden særlig befordrer
forrådnelse, skal afviges herfra.
Hidtil blev telegrafstolperne i almindelighed
på særskilte anstalter imprægnerede med
kobbervitriol efter den franske læge Boucherie’s i 1841
patenterede metode. Denne falder temmelig
kostbar, idet sådanne anstalter kun kan oprettes i
begrænset antal i skovrige egne. Stolperne må
da ofte med betydelige udgifter bringes frem,
hvor de skal bruges. Efter «Archiv flir Post
und Telegraphie» 1890, s. 129 og følgende,
behøves til imprægnering af en stolpe et tidsrum
af 9 til 13 dage. At tilberede en m3 furutræ
koster ved anvendelse af kobbervitriol
gjennemsnitlig 10 rmk. med et rundt tal. Af hidtil kjendte
metoder var Boucherie^ hidtil den bedste, da de
andre var kostbarere eller beheftede med andre
betydelige ulemper.
Stolper, der er imprægnerede med
kobbervitriol, varer i gunstig jordbund 10 til 14 år.
Kobbervitriolens bevarende virkning tilskrives
den omstændighed, at de i veden indeholdte
ægge-hvidestoffe indgår uopløselige forbindelser med
kobbersaltet. Er der imidlertid kalk eller
kaik-holdigt vand tilstede i jordbunden, så opløses dog
atter disse forbindelser og dette er årsagen til, at
stolper, imprægnerede med kobbervitriol, for det
meste kun viser ringe varighed i kalkholdig
jordbund* Det er ikke sjelden, at de på grund af
forrådnelse må udbyttes allerede efter et par år.
Kun en svag løsning - lx/2 kobbervitriol til 100
vand - af det vistnok giftige, men dog ikke
stærkt desinficerende stof kan af særlige grunde
anvendes til imprægnering af stolper.
Den af Fischer angivne beskyttelsesmåde
synes at besidde afgjorte fortrin både på grund
af billighed, hurtighed i udførelsen og god
virkning. Kigstelegrafbestyrelsen har lovet ham at
forsøge metoden.
Støttet til lang erfaring mener hr. Fischer, at
det er ganske overflødigt at imprægnere den øvre
del af stolperne. Han tror, at luftens surstof,
såvelsom solskin, vind og veir, er fuldkommen
tilstrækkelige til i lang tid at bevare godt
trævirke imod forrådnelse. For at være sikker er
det rigtignok nødvendigt at være forsigtig med
valget og kun anvende træer, som er fældede i
december og januar, da sådant virke langt
overgår det på andre årstider huggede, såvel i
fasthed som i varighed. Større omhu end hidtil bør
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
