Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 9. 1 marts 1894 - Bølgeblik-nagler - Fortegnelse over anmeldte større byggearbeider i Kristiania - Om at prøve forskjellige jern- og stålsorter - Jernbroers varighed. Berigtigelse - Personalia - Rettelser - Fra redaktionen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TEKNISK UGEBLAD.
l marts 1894
I vognfabrikationen, ved forfærdigelsen af kasser, møbler,
pianoforter,-modellér; m. m. vil disse nagler vistnok snart
blive meget yndede, da de ofte vil kunne erstatte med fordel
lim, spiger og skruer.
Ved i rette tid at drive sådanne nagler ind f, eks. i
sviller, stolper eller bjælker, som sprækker op, vil dette enten
forebygges eller en videre opsprækning forhindres.
Vi anbefaler trygt bølgeblik-naglerne til læsernes forsøg.
Figurerne giver forøvrigt den bedste forklaring, af
anvendelsen.
Fortegnelse
over anmeldte større byggearbeider i Kristiania fra 12/2 1894-2% 1894.
Anmelder.
Bygherre.
Arbeidssted.
.
Arbeidets art.
Clausen.
Haglb. Hansen.
Fossveien no. 23b.
Våningshus.
0. Boye.
A. Johansen & H. Christiansen.
Bjergstien " 4c.
Do.
j Haeselich.
Carlsen & Ødegaard.
Toftes gade, " 32.
Do.
i Liljestr.øin.
J. Ottesen.
Grrønlandsleret " 17.
Do.
i C. Hansen.
J. Aarnæs.
Vaalerengsgaden ,, 8.
På- og tilbygning.
Strøm. -
Bygrn. Halvorsen.
Bjerragårds gade " 13.
2 våningshuse.
W« Schencke.
M. Langaard.
Pilestrædet " 52.
Beghus m. m.
Ludvig Bye.
Emil Eriksen.
Theresegade " 1.
Våningshus.
Agthe.
C. J. Olsen.
l St. Olafs gade " 25.
2 do.
! Victor Nordan.
Diakonisseanstalten.
L^keberggaden " 11.
Sygehus.
1 O. Boye.
E. Bonnevie.
i Nordråchs gade . " 10.
Våningshus.
Derhos er anmeldt yderligere 13 mindre arbeider.
Br.
Om at prøve forskjellige jern- og- stålsorter.
Ubekjendtskab til de materialer, som benyttes, er i mange tilfælder årsag
til spildt arbeide og pengetab. Enhver mester burde være
istand til at kunne prøve det material, han anvender.
En pålidelig prøve er den, som T. Siemens angiver. Den
beror på ætsning: Det jernstykke, som skal prøves, slibes og
poleres blankt på en side og anbringes på en trefod af glas,
som sættes op i en porcellænsskål, der indeholder fortyndet
svovlsyre (spec. vægt 1.062). De figurer og farver, som
ætsningen frembringer, er forskjellig for de forskjellige jernsorter.
Blødt og "senet" smedejern angribes, når det er godt, næsten
umærkeligt og aldeles jevnt. Fladen forbliver lys og
mat-glindsende. Finkornet jern forholder sig omtrent ligeså, men
farven er dunklere. Grovkornet jern angribes stærkere,
overfladen bliver sort og får talrige små fordybninger.
Aduceret og blødgjort jern viser en overflade, som har
dybe furer. Ved puddelstål er, farven, efterat fladen er vasket,
grå med en temmelig jevn tone.. Ved bessemer- og støbestål
er de ætsede flader jevnt grå og, jo blødere stålet er, desto
lysere er farven. Kujern, støbejern og gråt rujern får en
temmelig jevn grå farve. Hvidt jern eller jern, der er
til-bøieligt til at blive hvidt (halveret jern), viser de hvide dele
lyse efter ætsningen, medens de indsprængte dele træder
tydeligt frem som dunkle flekker.
Den, som har gjort endel sådanne ætseprøver, vil snart
med sikkerhed kunne kjende de forskjellige jernsorter fra
hinanden. ; , (Ind. Ztg.)
Jernbroers varighed. Berigtigelse. I "Tekn. Ugeblad"
1893 __ pag. 382 - står: "Jernbroers varighed sættes i
almindelighed til 40 år. Sir William Arrol (Forth-broens
bygmester) har dog ved nedrivningen af........", skal
være: "Jernbroers varighed sættes af mange fagmænd til
40 år. Sir William Arrol (Forth-broens bygmester) antager
dog denne mening forsåvidt for ubegrundet, som varigheden
fuldstændig afhænger af vedligeholdets omhu og malingens
art. Han har således ved nedrivningen af ;......."
H. J.
Personalia.
Den bekjendte franske ingeniør Herscher, v. præsident
i "Société des Ingénieurs civils de France", er pludselig
afgået ved døden den 25 januar 1894, 56 år gammel. Det
er især på industriens og1 den offentlige hygienes område, han
har gjort sig fortjent.
Rettelsen
I Ugebladet no. 8 er indløbet følgende feil: I
indled-nin&sbemærkningen om oprettelse af flere nedbørsstationer
står midt på 1ste spalte: Dette er det samme antal, som
findes i Sverige - skal være: Dette er forholdsvis det
samme antal etc.
T referat af ingeniør Egers udtalelser i diskussionen om
Akerselvens vandføring står, at nedbørsmængden i Nordmarken
i 16 år har været gjennemsnitlig 620 mm., skal være: 962 mm.
I overskriften på artikelen om Foldepap står: kjelderhuse,
skal være: kjedelhuse.
Fra redaktionen*
"Veiingeniører" udtaler i Ugebladets, no. J:et berettiget
ønske om at erfare hvilke ansøgere der har meldt sig til
Veiingeniørposterne i Smålenene.
.Redaktionens bestræbelser i retning af at imødekomme
dette ønske er ikke lykkedes tidsnok for dette nummer, men
håber at offenliggjør els e skal kunne ske i næste.
Kristiania, Oscar Andersens bogtrykkeri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
