Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 10. 8 marts 1894 - Kontraktørvæsenet - De elektriske både på Chicagoudstillingen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TEKNISK UGEBLAD.
8 marts 1894
tøren skal tage sin fortjeneste, når den hverken
skal gå af statens eller arbeiderens lomme, kan
jeg på ingen måde være enig i en sådan
opfatning. Det er min overbevisning, at ihvertfald
flerheden af statens ingeniørpersonale har arbeidet
ligeså samvittighedsfuldt og ihærdigt, som om
det selv var pekuniært interesseret, og jeg tror
hellerikke, det kan være nødvendigt at ty til en
så tarvelig påstand, for at forsvare
kontraktør-væsenets berettigelse. En duelig kontraktør har
mange fordele fremfor den, der skal drive
arbeidet for statens regning. Jeg vil kun pege på,
hvad han kan indspare på administrationskontoen.
Skjønt statsbaneanlæggenes regnskabsvæsen nu
er meget forenklet, kræver det dog - og må
nødvendigvis kræve - et betydeligt større
arbeide end kontraktørens, ligesom denne er aldeles
fri det ikke ubetydelige arbeide med
material-og arbeids-rapporter. Med hensyn til
sygeudgifter strækker staten sig længere, end
kontrak-tøreii er forpligtet til; ved materialmdkjøb vil han
lettere kunne benytte sig af heldige konjunkturer
og af konkurrencen mellem lererandørerne, og
enhver erfaren ingeniør vil vistnok indrømme den
store betydning af den fordel, kontraktøren
besidder, ved fuldstændig frit og netop i beleiligste
øieblik at kunne træffe de dispositioner, han anser
nødvendige, såvelsorn derved, at han straks kan
afskedige de personer, han ikke finder sig tjent
med, samt ved rundeligere lønninger sikre sig
de bedste kræfter og udnytte disse bedre.
Jeg skal i denne forbindelse bemærke, at en
afdelingsingeniør ved statsbaneanlæggene, - der
altså er betroet ledelsen af arbeider, som
repræsenterer temmelig betydelige summer, - ikke er
berettiget til uden høiere approbation at afslutte
akkorder til større beløb end kr. 1000.00, -
d. v. s. et arbeide, der for et lag på 6-8 mand
kun vil vare en måneds tiel, - medens
kontraktøren, som ikke er bundet i denne henseende,
ved at afpasse akkordernes størrelse efter forhold
og omstændigheder samtidigt kan opnå en bedre
udnyttelse af arbeidskraften og en større
fortjeneste for arbeiderne. Det er nemlig en
kjends-gjerning, at et arbeidslag, hvis akkord kun vil
blive af en måneds varighed, af frygt for
nedslag i enhedsprisen for næste akkord ikke
anstrenger sig således, som om akkorden havde
været så stor, at det efter fuldførelsen under
heldige omstændigheder kunde have en liden
kapital tilbedste.
At der gjennem .kontraktørsystemet skulde
kunne opnåes nogen væsentlig direkte besparelse
for statskassen, anser jeg meget tvivlsomt. Når
planer og overslag udarbeides så omhyggeligt og
detaljeret som nødvendigt for de arbeider, der
skal bortsættes på kontrakt, tror jeg nemlig,
Statens ingeniører ville kunne udføre arbeidet
ligeså billigt og uden overskridelser. Men ligeså
lidt som det kan ansees heldigt, - bl. a. af
hensyn til statens ingeniørpersonales praktiske
uddannelse - at kontraktørsystemet bliver
ene-herskende ved de offentlige arbeider, ligeså lidt
finder jeg det, som foran nævnt, fornuftigt ganske
at udelukke det, og jeg tror, det vil være i den
tekniske stands velforståede interesse bestemt at
hævde, at der ikke må lægges administrationen
hindringer iveien for anvendelsen af den
arbeids-ordning, der for hvert enkelt tilfælde ansees
hen-sigtsmæssigst.
De elektriske både på Chicagoudstillingen.
Blandt de talrige anvendelser af elektriciteten,
som såes på udstillingen i Chicago, var en af
de mest interessante dens benyttelse som
drivkraft for et stort antal både, der udrettede
tjeneste på sjøerne for befordring af udstillingsgjæster.
Det er let forklarligt, at udstilliiigskomiteen
betænkte sig vel, før den gik ind på andragendet
fra Electric Launch and Navigation Company om
at blive overdraget denne afdeling af færdselen.
Det dreiede sig om et for udstillingen meget
vigtigt spørgsmål, nemlig befordring af talrige
udstillingsgjæster efter mange og udstrakte mindre
samfærdselslinjer.
Da prøver ikke tidligere var gjorte med
elektriske både i regelmæssig fart, var der grund
til usikkerhed om, hvorvidt sådanne kunde yde
en tilfredsstillende tjeneste. Et meget stort antal
farkoster nødvendiggjordes, så det var meget
vanskeligt at sikre en god befordring.
Efter lange underhandlinger med
udstil-lingsmyndighederne og efter foreløbige forsøg
fik dog Electric Launch and Navigation Company
bemyndigelse til at bygge det antal både,
som måtte være nødvendigt indenfor
udstillings-området.
Udfaldet foreligger nu og det viser at fryg-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
