Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 11. 15 marts 1894 - Billige lokalbaner, af Th. Lekve (forts.) - Lov om ekspropriation for elektriske ledninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TEKNISK UGEBLAD.
15 marts
Denne sammenstilling er således at forstå, at
de angivne skinnevægter m. v. er tænkt benyttede
alt efter banens trafik og tracéforhold i forbindelse
med hver af de angivne sporvidder, medens de
for underbygningen bestemmende mål, som f. eks.
planumsbredde af skjæringer og fyldninger,
selvfølgelig kun gjælder for den tilsvarende sporvidde.
Broerne har været tænkt udførte af jern,
sten eller træ, hvorhos stations arrangement og
signaler forudsættes reducerede så meget som
muligt. Istedetfor telegraf forudsættes anvendt
telefon. Det fremgår af sammenstillingen, at man
har gået ud fra, at den tertiære bygningsmåde
også kan benyttes i forbindelse med bredt spor,
og skjønt der, som tidligere nævnt, fra teknisk
standpunkt ikke er noget til hinder derfor, så
vil det dog vistnok sjelden blive spørgsmål derom.
De tertiære jeriibaneanlæg, som i de senere år
har været gjenstand for behandling hos os, har
dels havt en sporvidde af 1.067 m. og dels af
0.75 m. Ved Kristiansand-Byglandsfjord og
Lillesand-FJaksvandbanen, der begge har en
sporvidde af 1.067 m., har man omtrent holdt
sig til de af kommunikationskomiteen angivne
normer for underbygningen, når undtages
pla-numsbredden for j ord skjæringer, der har været
forøget fra 3.6 til 4-.0 m, og tildels endnu mere,
for at få plads for grøfter. Ved Kristiansand-
Byglandsfjordbanen er dog også forudsat
anvendt noget tungere skinner - 20.5 kg. pr. 1. m. -
og noget større svilledimensioner end opført i
ovenstående sammenstilling.
I tilslutning til det anførte skal der i det
følgende meddeles nogle korte bemærkninger
angående de jernbaner med tertiær bygningsmåde,
som dels er under udførelse og dels under
forberedende behandling hos os.
Nestun- Osøren.
I februar 1891 blev der meddelt konsul
Gade, kjøbmand J, Moiuinckel, brugseier W- Konow
m. fL i Bergen koncession på anlæg af en 26^2 km.
lang lokalbane fra Nestun station på Bergen-
Vossbanen til Osøren. Koncessionstiden er sat
til 40 år, fra den tid regnet, da jernbanen er
åbnet for almindelig trafik. Banen var
oprindelig forudsat bygget med en sporvidde af 0.6 m.
ligesom Kostabanen i Sverige og de fleste
såkaldte Decauville-baner, men dette mål er senere
forøget til 0.75 m. Maksimumstigningen er l : 50
og minimumskurveradien 50 m. Den beregnede
anlægssum er kr. 500 000 eller kun ca. kr. 18 900
pr. km. Det rullende materiel har været
forudsat at bestå af 3 kompound-lokomotiver, 20 stykker
3die klasses passagervogne, 2 bagagevogne og
8 åbne godsvogne. I koncessionen er fastsat,
at det mindste tversnit skal have sådanne
dimensioner, at alt militærmateriel - om hvis
transport der kan blive tale på denne bane -
uhindret kan transporteres på hele linien. Banens
udførelse har været overdraget til hr. ingeniør
Sontum, og den ventes at ville blive åbnet for
almindelig trafik under førstkommende sommer.
Det må synes underligt, at denne jernbane,
som udgrener fra en station på Bergen-Vossbanen
i kun 9 km’s afstand fra Bergen, ikke er bygget
med den samme sporvidde som sidstnævnte bane.
Årsagen hertil ligger selvfølgelig deri, at en
bygningsmåde med samme sporvidde og tracéforhold
som Bergen-Vossbanen vilde have medført en
forholdsvis betydelig forøgelse af anlægssummen,
og at det vilde have været vanskeligt at skaffe
denne byggekapital tilveie på privat vei. I
Ar-beidsdepartementets foredrag i anledning af
koii-cessionsansøgningen oplyses, at en bane med
1.067 m. sporvidde og udstyret som Bergen-
Vossbanen antages at måtte beregnes til 850 000
å 90000.0 kroner. Selvfølgelig vilde der dog have
været adgang til at benytte et tarveligere udstyr,
selv om sporvidden havde været den samme som
ved Bergen-Vossbanen.
(Forts.)
Lov om ekspropriation for elektriske ledninger.
Ifølge «Elektrotechnische Zeitschrift* sees, at
et medlem af det østerrigske «Abgeordnetenhaus»,
hr. hofråd dr. Coner m. fl., i husets møde cl en
26de forrige måned har frembragt til behandling
et udkast til lov angående ekspropriation for
anlæg og drift af elektriske ledninger.
Med denne lov tilsigtes at rette de
forskjellige mangler, som findes i Østerriges lovgivning
i denne retning.
I lovudkastet heder det: Selv om ret til
ekspropriation ikke hjemles i de almindelige
borgerlige love? så bliver dog sådan ret at tilstå
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
