Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 11. 15 marts 1894 - Billige lokalbaner, af Th. Lekve (forts.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No, 11
TEKNISK UGEBLAD.
Indhold: Billige lokalbaner. III, - Lov om ekspropriation for elektriske ledmnger.- -. Stavskikkens anvendbarhed.
(Forts.) - Om Kristiania elektriske sporvei. - Foreningsefterretninger. - Tekniske nyheder:
Bølgebliknagler-Wellblech-nagel. Berøring mellem den elektriske sporveis kraftledning og en telefonledning i Kristiania. Erfaringer angående drift af
smalsporede baner. "Færge"-bro ved Bilbao. Fra New-York til Philadelphia med elektrisk bane. Kr om aluminium. Flydende
tougværk. - Personalia. - Rettelse.
Billige lokalbaner,
(Af Overingeniør T h. Lekve.)
III.
|pørgsmålet om at bygge billige lokalbaner
eller såkaldte tertiære jernbaner har tidligere
gjentagende og fornemmelig i årene 1834-1886
været gjenstand for behandling og drøftelse hos
os. Under sommeren 1884 foretog således
daværende kontorchef Fenger-Krog med offentligt
stipendium en reise til Tyskland, Østerrige, Italien
og Schweiz for nærmere at lære at kjende de
dersteds udførte tertiære jernbaner, og i december
måned s. å. afgav hr. Fenger-Krog en
udførlig beretning om denne reise. I denne
beretning gjøres for det første rede for anordningen
af flere i de ovennævnte lande udførte tertiære
baner og gives derefter en almindelig oversigt
over sådanne baners bygningsmåde, udstyr,
driftsordning, administration m. v,
I anledning af de dengang pågående
forhandlinger i den af Indredepartementet i
1884 nedsatte kommunikationskomite foretog
driftsbestyrer Mellby tilsammen med kontorchef
Fenger-Krog i begyndelsen af året 1885 en reise
til Sverige for at gjøre sig bekjendt med endel
af de dersteds udførte private jernbaneanlæg med
let bygningsmåde. Under sommeren s. å.
foretog derhos direktør Pihl og driftsbestyrer Mettbye
en reise til Sachsen, Thuringen, Holstein og
Slesvig, hvor der var udført flere baner med tertiær
bygningsmåde. Hr. driftsbestyrer MelTbye har
afgivet udførlige og interessante beretninger om
begge disse reiser, hvilke beretninger findes
trykte som bilag no. 2 og 3 til den i 1886
afgivne betænkning af kommunikationskomiteen.
Et spørgsmål, som dengang var gjenstand
for nærmere drøftelse, var, hvorvidt det hos
os vilde være hensigtsmæssigt ligesom på flere
steder i udlandet i større udstrækning at
benytte landeveie til underbygning for tertiære
jernbaneanlæg. Hovedresultatet af denne drøftelse
var, at man fandt, at der hos os vilde stille sig
større vanskeligheder i veien for anvendelse af
egentlige chaussée-baner end i andre lande, hvilket
dels kommer deraf, at vore landeveie som regel
er meget smalere end i udlandet, og dels deraf,
at vi har større snehindringer at kjæmpe med
om vinteren end dersteds. Man fandt således, at
det hos os kun undtagelsesvis kunde blive
spørgsmål om anvendelse af en kombineret vei og
jernbane, hvilket også altid vil medføre væsentlige
ulemper for veitrafiken, Ved de tertiære baner,
som nu er under udførelse eller urider forberedelse
i vort land, har man også med en enkelt
undtagelse gået ud fra, at banelegemet lægges
uafhængig af de forhåndenværende veie.
Kommunikationskomiteen, som nærmere
behandlede spørgsmålet om vore fremtidige baners
bygningsmåde, har til orientering henført banerne
til tre forskjellige klasser, alt efter den
bygningsmåde, som forudsættes anvendt, og i
hovedtrækkene angivet bygningsmåden for hver af disse
klasser. For klasse III, der omfatter baner med
tertiær bygningsmåde, har den nævnte komite
opstillet de i den følgende sammenstilling
angivne normer for bygningsmåden.
Klasse.
Skinnevægt, j
i
Svilleafstand.
i
Hjultryk.
Kjøre-hurtiglied.
j
Mindste radius.
Sporvidde. !
Plamimsbredde,
Sviller.
Ballast,
Skjæring.
Fyld-niiig.
Længde.
Tver-snit.
Tykkelse.
Krone-bred’de.
Jord (min)
Fjeld.
kg*, pr. i. m.
m.
ton.
km. pr. time.
m.
l
m. m.
m.
m.
ra.
cm.
m.
m.
III
17.5
0.70
3.0
20
100
1.435
4.00
3.70
. 4.00
2.20
22X10
270
15
0.70
2.5
å
å
1.067
3.60
3.30
3.GO
1.80
19X9
0.40
2.30
12.5
"OTO"
2.0
15
50
0.80
3.30
2.00
3.30
1.50
2.00
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
