Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 11. 15 marts 1894 - Foreningsefterretninger - Polytekn.-forening og Ing. og Ark.-foreningen - Ingeniør- og Arkitekt-foreningen og Polyteknisk forening - Den polytekniske forening
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98
TEKNISK UGEBLAD.
15 marts 1894
i Berlin, der havde ledet den elektriske del af anlægget, den
svenske ingeniør A11 e r l i n g .
Hr. A11 e r l i n g udtalte i sin tak håbet om, at Norge
måtte benytte sine rige naturlige hjælpemidler i’
elektricitetens tjeneste.
Afdelingschef Ro shauw udbragte en skål for Nylands
mekaniske værksted i anledning af dets vel fuldførte arbeide
ved bygningen af de første norske lokomotiver. Skålen
henvendtes til den tilstedeværende bestyrer, hr. ingeniør M o r
-t e r u d .
Af andre skåler kan nævnes en af hr. ingeniør Talen
for de første redaktører af tidsskrifterne, henvendt til d’herrer
kanaldirektør S æ t r e n, statsråd Nysom, ingeniør S t u b m. fl.
Kanaldirektør Sætren takkede og udbragte en skål
for tidsskrifternes nuværende redaktør, hr. ingeniør
Dietrichsen, der svarede med en skål for det unge industrielle
Norge.
Festen fortsattes under belivet samvær til langt på nat.
Blandt andet fremmanedes Benjamin Franklins og Tycho
Brahes ånder og udtalte sig om den elektriske sporvei.
Ingeniør- og- Arkitekt-foreningen og Polyteknisk
forening afholdt tirsdag den 13de ds. fællesmøde, hvori
behandledes :
1) Sag angående teknisk industrilab oratorium.
2) Forslag til regler for eftersyn m. v. af dampkjedler.
Den første sag afsluttedes, den sidste vil blive fortsat
i et senere møde. Referat vil komme i et senere nummer.
Den Polytekniske forening. Fortsættelse af referat af
diskussionen om "Overføring af elektricitet" i møde tirsdag
den 5te december f. å.
Direktør Bryn vilde ligeoverfor hr. Størmers
bemærkning om, at han ikke vilde spille ud alle sine trumfer under
foredraget, når der skalde være diskussion bagefter, bemærke,
at hr. Størmer heller ikke under diskussionen havde fremført
noget håndgribeligt til sagens belysning. - Til. hr. Mohn
vilde taleren sige, at det var vistnok nødvendigt at være
meget forsigtig i sin bedømmelse af sådanne erklæringer. De
sagde i virkeligheden overordentlig lidet. De citerede
talopgaver vedkommende Oerlikon udtrykte vistnok ikke andet,
end at anlægget var beregnet for en sådan spænding, men
om 13000 volt var der i praksis ikke tale. Taleren havde
også beseet anlægget, og den ingeniør, som havde fulgt ham
omkring, havde nævnt en spænding af 6-8000 volt. Hr.
Schøyen havde, som man her havde hørt, fået opgivet 8000
volt. Fra Oerlikon-anlægget var der således ikke tale om at
hente bevis for udførbarheden af et anlæg i Kristiania med
overførelse af 4000 hestekræfter under en spænding^af 15600
volt og på en afstand af 44 km. Det hørte til de rene
projekters klasse; der var ikke udført noget anlæg med
tilnærmelsesvis disse talstørrelser. Under disse omstændigheder
vilde det umulig gå an for Kristiania kommune at anvende
et par millioner kroner på et sådant forsøg. Den slags
forsøg fik man overlade til kapitalstærke amerikanere og
engelskmænd, som kunde anvende mange penge i håb om gevinst
på anden måde. Romeranlægget var almindelig omtalt, som
økonomisk forfeilet, men man fortsatte med det, da det nu
engang var udført. Det forholdt sig ikke så, som hr.
Størmer mente, at man kunde gå ned med spændingen til 5 000
volt, og det vilde alligevel gå lige godt. Driften vilde under
de omstændigheder blive meget kostbar. At man skulde kunne
udføre et anlæg med vandkraft for omtrent den samme sum
som det nuværende elektricitetsværk var vistnok en ganske
feilagtig antagelse; efter alle beregninger vilde man neppe
komme under 2-2V2 million kroner, og hvad man til
gjen-gjæld kunde spare på, var alene udgifterne til kul, der androg
til 12 å 15 % af samtlige driftsudgifter. Taleren skulde
gjerne se, at kommunen kunde kjøbe S termers vandfald
istedetfor at kjøbe kul fra England, når dette med rimelighed
kunde gjøres. Men efter beregningerne viste det sig, at
omkostningerne vilde blive så enorme, at der ikke vel kunde
være tale derom.
Direktør Hiorth var i Teknisk Ugeblad af hr. direktør
Schulz provoceret til at give en nærmere redegjørelse. Da
taleren imidlertid nu skulde reise bort for længere tid, måtte
han forbeholde sig senere at komme tilbage til sagen og
vilde nu kun svare på et direkte spørgsmål, som var stillet,
nemlig hvor der i den opgivne afstand fandtes et vandfald
på 4000 hestekræfter, som var at få for 150000 kroner.
Han skulde oplyse, at et sådant vandfald var at finde i
Drammenselven. Det var for ganske kort tid siden solgt for
100 000 kroner, og Kværner brug havde gjort tilbud om at
levere turbiner for 220 000 kroner med vandføringsarbeider,
grundarbeider og bygninger for dynamo og turbiner.
Forså-vidt vandfaldet ikke allerede påny havde skiftet eiere, vilde
det endnu kunne leveres med fuld bebyggelse, damme.,
vandføring og fornødne tomter og turbiner til tilgodegjørelse af
disse 6 000 hestekræfter for ca. 550 å 600 000 kroner eller
100 kroner pr. hestekraft, fuldt færdigt til drift. - Med
hensyn til spørgsmålet om adgang til at ekspropriere grund
for kraftoverføringsanlæg vilde taleren henvise til, at i
vas-dragsloven hed det udtrykkelig, at der kan eksproprieres til
private anlæg over anden mands grund for kraftledninger.
Det havde været nævnt at jurister, at dette gjaldt
tougled-ninger, og det var også muligt, at koncipisterne kun havde
tænkt derpå, men taleren kunde ikke forstå, at udtrykket
ikke også måtte gjælde elektriske kraftledninger. Sådanne
anlæg medførte visselig sine farer, og det var ikke mere end
rimeligt, at de blev undergivne opsyn. - Taleren mente, at
der måtte tages hensyn til de tilbud, der var fremkomne fra
solide firmaer, såvelsom til udtalelser fra autoriteter på det
elektrotekniske område. Det gik ikke an at sige om verdens
første autoriteter på dette område, at de for med løst snak
og floskler; sådanne udtryk hørte ikke hjemme i en rolig
diskussion. I anledning af den af hr. Schulz skitserede kurve
for vandføringen i Glommen efter kanalvæsenets opgaver
skulde taleren, som medlem af den nedsatte komite angående
eventuelt indkjøb for statens regning af vandfald, oplyse, at
efter opgave fra kanaldirektøren selv var der ikke i den ai
kanalvæsenet udarbeidede oversigt medtaget vandfald under
3 meters høide. Der fandtes i Glommen en hel mængde
vandfald under 3 meter; det kunde kaldes store stryk. Flere
af disse lå tæt efter hverandre og tilhørte tildels de samme
eiere, således at de kunde disponeres under et. Enkelte
eiere disponerede ved hjælp af disse stryk kraft optil 6-12 000
hestekræfter, som ikke var medregnede i kanaldirektørens
opgaver. Den vandføringskurve, som var optegnet af hr.
Schulz, viste kun, hvor sørgeligt det her i landet stod til med
vasdragenes regulering, Det var et fremtidsspørgsmål at
til-godegjøre den vandmængde, der gik tabt i flommen, bedre
end nu. Af den for elektricitetsværkets behov optrukne
forbrugskurve viste det sig, at man ikke behøvede at regne
med mere end den mindste vandføring i Glommen, og at der
gik en mængde vand tabt, havde da ingen betydning for
dette spørgsmål. Det viste alene, at man sad inde med
enorme kræfter, som ved en bedre regulering senere kunde
tilgodegjøres. - 14 meters stigning forekom der, taleren
bekjendt, ikke i Glommen, Den største stigning var 10 - 11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
