Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 11. 15 marts 1894 - Foreningsefterretninger - Den polytekniske forening - Tekniske nyheder - Bølgebliknagler—Wellblechnägel - Berøring mellem den elektriske sporveis kraftledning og en telefonledning i Kristiania - Erfaringer angående drift af smalsporede baner - „Færge“-bro ved Bilbao
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 11
TEKNISK UGEBLAD.
90
meter. Hr. Schulz havde bemærket, at under denne stigning
risikerede man, at turbinerne kom helt under vand og derfor
ikke vilde gå, men stigningen var vel lige stor ovenfor
faldene, så faldenes høide vilde blive bibeholdt. Det var et
mekanisk spørgsmål, som man meget godt forstod at greie,
og som1 var greiet ved flere anlæg i Glommen. - Her var
sagt, at der fandtes ikke noget anlæg udført således som
disse her omhandlede projekter. Taleren vilde ikke gå til
16 000 volt, men til moderatere spænding. Selv om et
sådant anlæg ikke tidligere var udført, kunde ikke dette være
ubetinget afskrækkende, al den stund der var store firmaer,
som tilbød sig at udføre anlægget. Ellers vilde man jo
aldrig opnå fremskridt i dette land.
S t ø r m e r: Hvis det havde været så ilde som
forklaret af hr. v. Wiirstemberger, så kunde man gjerne pakke
sammen. Men heldigvis var Norge ikke det eneste land,
hvor der fandtes sne og is, og havde hr. v. Wiirstemberger s
forklaring holdt stik, så vilde hvert eneste kraftanlæg i
Europa allerede være salig hensovet. Man havde ikke i
Innsbruck behøvet at kaste en metaltråd over linien for at
afbryde strømmen, sne og is vilde have afbrudt alle anlæg.
Imidlertid viste det sig, at sådanne anlæg kunde drives trods
sne og is i andre lande, og da kunde det vel også gå her.
Ganske vist var det indvendigt at have opsyn langs en
sådan kraftledning, men erfaringerne fra Tyskland, hvor man
havde sådanne ledninger gjennem tildels ganske tæt befolkede
strøg, pegte ikke i retning af, at der var nogen særlig fare
for ødelæggelse og afbrydelse. Og taleren vilde sige, at
han aldrig havde hørt anført som en grund til ikke at bygge
jernbaner den omstændighed, at man risikerede, at nogen
vilde kaste sten på jernbanelinien. - Da der første gang var
tale om at bygge jernbaner her i landet, var der rigtignok
dem, som sagde, at det var umuligt her i Norge på grund
af tælen! Det var antaget over hele verden, at der behøvedes
300 hk. til 3 000 lamper, men da som Wiirstemberger at regne
6 000 var i slægt med perpetuum mobile. - Taleren
fastholdt, at efter de foreliggende overslag vilde der ved et
kraftoverføringsanlæg her i Kristiania ikke være noget i
veien for at gå ned med spændingen til 5 000 volt. Det vilde
ikke fordyre anlægget mere, end man havde råd at betale.
Når endelig hr. Norberg-Schulz talte om, at der gik så meget
vand tilspilde i flommen, så måtte det erindres, at det
betaltes der ikke noget for, og da kunde vel vandet få lov at
gå i Glommen. Det var bare det vand, som passerede
turbinerne, der skulde betales for.
Ingeniør Kent fandt, at man burde allermindst bruge
udtryk som "flothed" overfor kolleger, eller overfor
autoriteter, der citeredes af en kollega. Elektrikerne yndede ofte
at tale om, at dampens tidsalder nu skulde være slut, - nu
var elektricitetens tidsalder, taleren troede ikke, at
dampmaskinernes tid var ude, sålænge elektrikerne brugte den
ialfald. Thi dampen kjæmpede de for med næb og klør. At
afløse dampmaskiner med gasmotorer vilde de ikke høre tale
om. Taleren var måske mere objektivt anlagt, end yngre
elektrikere her i landet i almindelighed var, og når han
stillede sig vort lands vandfald for øie, troede han virkelig,
det vilde være heldigt, om vi kunde nå til det samme
standpunkt, som man tildels havde nået i Schweiz, - at man
mere og mere kunde afløse dampkraften med vandkraft. Her
gik nu en masse vandkraft tabt til ingen nytte. Man burde
ikke her alene fæste sig ved spørgsmålet om Kristiania
kommune, men ved det hele lands interesse. Det forekom
taleren, at hr. Mohns opgaver måtte stå til troende, al den
stund de autoriteter, han havde påberåbt sig, ikke var blevet
underkjendt. Her var sagt, man skulde være bange for at
sætte penge i foretagender, der kunde være noget
tvivlsomme. Taleren havde ikke seet, at man havde været så
bange for det hertillands. Når der fremkom forslag, som af
voksne folk - ikke af gutunger – var fremholdt som
rentable, og hvor der stod mænd og kapitaler bag ordene, som
fremholdt af hr. Hiorth, da burde sagen tages under alvorlig
overveielse. Man var ikke så rent uselvstændig herhjemme,
at man ikke kunde arbeide selvstændigt; - vi havde mange
videnskabelig uddannede ingeniører og teknikere hertillands.
(Forts.)
Tekniske nyheder*
Bølg-ebliknag’ler-Wellblechnag-el. Der synes at herske
nogen uenighed om, hvorledes disse stifter, spiger eller nagler
bør benævnes på norsk. Det sees af bekjendtgjørelse i
nærværende nummer af Ugebladet, at de forhandles her i
Kristiania ved hr. agent H. Brun, som er gået over til den af
Ugebladet i dets no. 9 benvttede betegnelse.
Berøring- mellem den elektriske sporveis
kraft-ledning- og- en telefonledning i Kristiania.
Det tilfælde, som indtraf her i byen for nogle dage siden,
må siges at være enestående. For det første begik arbeiderne
ved et minermgsarbeide den Uforsigtighed, at anvende blandt
andet material øverst på overdækningen af mineskuddet også
en 2 m. lang plankeende, uden videre belastning ovenpå. Ved
affyringen slyngedes denne planke høit i veiret og afrev en
telefontråd med den tilfældige følge, at den just faldt ned på
sporveisledningen nogle decimeter udenfor det sted, hvor
dennes isolation med bambusrør-beklædning ophørte.
Spor-veiens kraftledning var med hensyn på isolationen besigtiget
både af brand- og telefonvæsenet. Den elektriske strøm fra
sporveisledningen forårsagede på telefonselskabets
centralstation, at silkeomspindingen på den angjældende signalklaps
spole blev afsveden, og røgen gjorde telefonistinden
opmærksom. I henhold til instruks, som er udfærdiget for slige og
lignende tilfælder, anbragte hun straks en isolationsprop,
hvorved yderligere skade på centralstationen forebyggedes.
Ved eftersyn viste det sig også, at det tilhørende smeltestykke
havde opfyldt sin bestemmelse, sandsynligvis allerede før
telefonistinden fik isolationsproppen anbragt.
De hidtil anbragte sikkerhedsforanstaltninger er forøvrigt
at betragte som midlertidige, idet telefonselskabet og
spor-veisselskabet endnu ikke er komne til et endeligt resultat
angående valget af sikkerhedskonstruktioner.
Sådanne er hidtil kun anvendte på enkelte steder i
Amerika og, såvidt vides, intetsteds i Europa.
Erfaringrer angående drift af smalsporede lokalbaner.
Zeitschr. d. V. Deutscher Eisenbahnverwaltungen no. 78, side
739, bringer meddelelser om de erfaringer, som det preussiske
jernbanepersonale har høstet ved anlæg og drift af 60 cm.s
lokalbaner. Af disse erfaringer drages den slutning, at de
nævnte baners transportevne og driftssikkerhed må ansees
fuldstændig bevist.
"Færg’e"-bro red Bilbao. Ved floden Nervion’s udløb i
den Biskayiske bugt, ikke langt fra byen Bilbao, er nylig et
eiendommelig! middel for færdselen over floden taget i brug.
Det forbinder de to spanske byer Portugal et e og. Las
Arenas. Forfatter af udkastet til broen er den spanske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
