Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 13. 29 marts 1894 - Teknisk undervisning - Foreningsefterretninger - Den Polytekniske forening
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 1J3
TEKNISK UGEBLAD.
af den nævnte skole har dermed vist, at den
anerkjender industriens krav.
Læreren i maskinbygning ved den tekniske
høiskole i Charlottenburg, lir. professor Riedler-,
driver ved siden af sin lærerstilling en udstrakt
virksomhed som civilingeniør. Omtrent 800 elever
hører hans forelæsninger og hans
tegneundervisning er så stærkt søgt, at det er meget
vanskeligt at komme til at nyde godt af den.
Dette viser tydelig, hvor de tekniske
opdragere fremtidig må søges.
(Papicr-Ztg.}
Foreningsefterretninger,
Den Tolytekniske forening*. Slutning af referat af
diskussionen om "Overføring af elektricitet" i møde tirsdag
den 5te december f. å.
. H. E. Mohn: D’hrr. Bryn og Schulz havde udtalt sig,
som om taleren skulde have sagt, at anlæg som det af ham
projekterede var i drift. Taleren vilde udtrykkelig hede
bemærket, hvad der stod i hans artikel, hvor det hed:
"Nu er det vistnok så, at udenfor anlægget fra Lauffen
til Frankfurt, der ganske rigtigt var at betragte som
eksperiment, er hidtil spændinger af sådan høide som 16 500 volt
med overføring af flere tusende hestekræfter på en distance
over 40 kilometer ikke bragt i anvendelse-. Dette beror
imidlertid ingenlunde på umuligheden af teknisk at løse
nævnte opgave, hvilket allerede tilstrækkelig fremgår af
Frankfurt-forsøget, men simpelthen derpå, at man hidtil ikke
hverken i Schweiz, Tyskland, Frankrig eller Italien, de lande
i Europa, hvor kraftoverføringen hidtil i større udstrækning
er bragt i anvendelse, har havt brug for overføring på så
lange afstande. Spørgsmålet er et økonomisk, ikke et teknisk;
man giver sig naturligvis ikke til at overføre kraft på lange
distancer, når man ikke behøver dette. Men i de nævnte
lande er bebyggelsen så pas tæt, at den ledige vandkraft i
regelen vil kunne anvendes på stedet eller kun behøver at
overføres kortere strækninger, ligesom også disponible
vandfald af flere tusende hestekræfter i disse lande hører til de
store Sjeldenheder. Det er derfor en ren misforståelse at
slutte til umuligheden af den slags foretagender, fordi de ikke
endnu kan påpeges; man har simpelthen ikke havt
brug-for dem.
Men hos os har vi brug for dem!"
Taleren vilde henstille til d’hrr. Norberg-Schulz og Bryn
at læse hans artikel med ro. Taleren fastholdt gjentagende,
at hvad han havde fremført og citeret, var fremragende
fagmænds udtalelser, ikke hans egne, og på disse udtalelser
var artiklerne byggede, hvad også tydelig var udtalt. Taleren
anså sig derfor ikke forpligtet til at danse efter hr.
Norberg-Schulz’s pibe, når denne kom med begjæring om svar på en
6-8 spørgsmål. Ligeoverfor de af hr. Schøyen og hr. Bryn
meddelte oplysninger om anlægget i Oerlikon, skulde taleren
bemærke, at han havde sine opgaver fra dokumenter fra
Oerlikon. Han kunde dokumentere alt, hvad han havde
udtalt.
Ingeniør M e j l æ n d e r fandt, at der var al grund til
at være hr. Stønner taknemmelig for, at han havde bragt
spørgsmålet frem. Det undrede taleren ikke, at d’hrr.
Norberg-Schulz og Bryn forsvarede, hvad de havde fået igang,
på samme tid som de fremholdt risikoen ved vandfald.
Taleren håbede, at man ikke skulde få nogen risiko af det
nuværende lysanlæg, som havde kostet over l million.
Gas-teknikerne havde anbefalet, at man skulde vente, men
elektricitetsværk måtte man have, og man havde nu i Kristiania
i en ganske liden del af byen et kabelnet. Nu så det
imidlertid ud, som om vandfaldenes tid skulde komme. Nu
begyndte der at blive splittelse i elektrikernes leir, og de
piskede på hverandre, så gasteknikerne gjerne kunde holde
op at piske på dem. Taleren betonede den store
nationalværdi af at kunne udnytte landets vandfald.
Formå n d e n oplyste, at direktør Norberg-Schulz over
nytår vilde give endel meddelelser om elektricitetsværkets
virksomhed.
Direktør Norberg-Schulz vilde få lov at gjøre
opmærksom på, at dr. v. Wiirstemberger var repræsentant for
Allgeineine Electricitåtsgesellschaft i Berlin. Det var derfor
meget fornøieligt ligeoverfor hr. Mohns citater af Allgenieine’s
erklæringer at høre dr. v. Wtirstembergers udtalelser, hvoraf
cht fremgik, at disse erklæringer måtte være at forstå med
adskilligt forbehold, idet hr. v. Wiirstemberger klart og
tydeligt havde påvist, at sådanne anlæg ikke lod sig udføre uden
enorme omkostninger. . Taleren vilde præcisere, at dr. v.
Wiirstemberger anså reserve-dampmaskiner fornødne for
kraftoverføringsanlæg fra vandfald, ligesom der til dato ikke
var udført noget praktisk anlæg med de høie spændinger,
hvorom der her var tale. Ligeoverfor hr. Hiorths udtalelse
om, at der i vandstandskurven for Glommen ikke
var’medtaget fald under 3 meter, gjorde taleren opmærksom på, at
han havde seet kurven optrukket for selv de allermindste
faldhøider. Efter talerens opfatning stod kanaldirektørens
autoritet i dette stykke ved siden af direktør Hiorths, og
kanaldirektøren havde givet taleren bemyndigelse til at
udtale som hans (kanaldirektørens) opfatning, at ved udnyttelse
af et sådant vandfald til kraft for et belysningsanlæg i
Kristiania vilde man komme op i store vanskeligheder,
ligesom arbeidet vilde være forbundet med store omkostninger,
på samme tid som resultatet af dette arbeide og disse
omkostninger ikke på forhånd lod sig beregne. Dette var
vægtige ord, udtalt af en af vore første autoriteter. Taleren
fastholdt sin opgave om den op til 14 meters stigning i
henhold til kanaldirektørens opgave. Ligeoverfor hr. Størmers
udtalelse om, at sådanne anlæg havde kimnet udføres i andre
lande, henviste taleren til, at særdeles meget tydede på, at
de erfaringer, man der havde vundet, var dårlige. Taleren
vilde sluttelig gjentagende betone, at han havde i denne sag
havt at handle under ansvar, medens de, som angreb,
optrådte uden ansvar, og havde, som de selv åbenhjertig havde
oplyst, egne interesser at varetage. Dette åbnede et nyt
syn på sagen, som ikke godt kunde lades ud af betragrning.
Overretssagfører J o h. s I. I > r u u n: Hr. direktør Hiorth
tog ubetinget f ell, når han gik ud fra, at vasdragslovens
bestemmelse om kraftledninger omfattede også elektriske
ledninger. Taleren var derfor enig med hr. Stormer i, at det
vilde være hensigtsmæssigt at få et forslag frem om adgang
til at ekspropriere også for anlæg af elektriske kraftledninger.
Det var en bagatel at få et sådant forslag istand, og dertil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
