Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 13. 29 marts 1894 - Foreningsefterretninger - Den Polytekniske forening - Kemikernes faggruppe - Ingeniør- og Arkitekt-foreningen - Fra andre tekniske foreninger - Bergens tekniske forening
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114
TEKNISK UGEBLAD.
2?) marts
.behøvedes ingen. stpr komite. Taleren sluttede sig fuldt ud
til hr, Hiorths udtalelser’ om det sørgelige i, hvor lidet man
hertillands havde gjort for at regulere vore vasdrag. Selv
et vasdrag som Akerselven, som lå lige klods ind på byen,
var den dag; idag slet reguleret. Tort vigtigste vasdrag,
Glommen, varierede også stærkt i vandføring, og der kunde
dog med lethed foretages en regulering.
Mødet hævet.
Kemikernes faggruppe. Møde onsdag 21de februar.
Professor J. H. L. Vogt holdt foredrag om elektrolytisk
fremstilling af kobber og nikkel, særlig om de i de
senere år gjorte fremskridt, Han omhandlede først
elektrolyse af sortkobber, bessemerkobber og lignende og fremholdt
navnlig, at udviklingen havde gået i den retning, at
udgangsmaterialet (anoderne) blev fremstillet af stadig renere kobber,
med kun en eller nogle få procent forurensninger; videre
omtaltes, at man for at kunne få høi ampere pr. kvadratmeter
anodeflade var gået over til at elektrolysere i opløsning med
en eller anden slags rysteindretning, så kobberkrystallerne
ikke blev for store. - Videre omhandledes Marchése’s proces,
som stammer fra begyndelsen af 80-årene, men som nu kun
har historisk interesse.
Ved de moderne methoder (Siemens & Halske og
Høpfner) ved elektrolyse af kobbermalm eller kobbersten
var det målet at operere med en konstant lud og
uopløselig anode; opløsningen regenereredes udenfor
elektrolysekarret. Særlig gav foredragsholderen en del detailler om
Siemens & Halske- processen, hvis store prøvelaboratorium
i Berlin han havde besøgt under en stipendiereise 1893.
Tilslut gav han en fremstilling af, hvorledes han tænkte
sig elektrolytisk raffination af nikkelsten fra de norske
nikkelværk gjennemført; samtidig og uafhængig af hinanden var
der på universitetets metallurgiske laboratorium (her særlig
af amanuensis The s en) og hos Siemens & Halske i Berlin
udarbeidet en og samme proces i dette Øiemed.
I Ingeniør- og Arkitekt-foreningens møde den 12te
januar gav formanden, hr. afdelingschef Boshauw, idet han
bemærkede, at sagen ikke forelå til behandling, ordet til hr.
ingeniør H. E. Mohn for at fremkomme med en kort
rede-gjørelse i anledning .af det af ham udarbeidede forslag til
overføring af elektricitet fra Askerudsfossen i Randselven til
Kristiania.*), , ;
Ingeniør, M o h n ytrede:
Hr. ingeniør Stønner har bragt dette interessante
spørgsmål om elektrisk kraftoverføring på lange afstande frem her
iaften, og jeg vil da gjerne, benytte anledningen til at udtale
mig, da jeg måske er mest interesseret i denne sag. Jeg
må åbent tilstå, at de overraskede mig, mange af de
udtalelser, der fremkom hin aften i den Polytekniske forening efter
hr. ingeniør S tør m er s foredrag. Jeg tror, jeg har handlet
fornuftigt, ved først at indhente absolut sikre oplysninger fra
udlandet.
Jeg vil her iaften ikke fremføre eller diskutere det,
der fra andre hold har været påstået om nøiagtig dette
projekt og om dets udførelse, vi kommer da op i lignende
historier som i den Polytekniske forening og i pressen, til per-
*) Eedaktionen har været i nogen tvivl om berettigelsen af
at indtage denne redegjørelse i-sin helhed, da det
væsentlige indhold af hr. Mohn selv allerede var offentliggjort
i dagspressen (Aftenposten for Ilte januar). Da
imidlertid hr. Mohn har anmodet orn indtagelse i sin helhed,
så har man fundet ikke at burde modsætte sig det.
Ked.
soulige angreb; thi dette er jeg blevet lidsat for, jeg er fra
flere hold også blevet anmodet herom, og jeg tror bestemt, at det
gavner sagen bedst, at holde alt det personlige borte og kun
lade det rent saglige komme frem, denne anskuelse tror jeg
også, at samtlige herrer med mig deler. Jeg vil derfor slet
ikke fremholde et eneste ord om avisartikler og ønsker, som
nævnt, heller ikke at diskutere om disse. Lad enhver
fremføre, hvad han ved, om den elektriske kraftoverføring, om
anlæg, han har seet i drift, om meddelelser fra udenlandske
fagmænd o. s. v., dermed kommer vi frem til et resultat;
men sandelig ikke ved, at man gjensidig står og
udeks-aminerer hinanden og står og vil bevise, at modparten er
uvidende.
Det er ingen skam, ikke at kjende til de nye systemer
ved elektrisk kraftoverføring, thi skal man følge med i
fremskridtene på elektroteknik ens område, må man sandelig
studere næsten daglig, det er min erfaring, og det er ikke alle,
som har tid hertil. Spørgsmålet er sandelig af en så stor
betydning for vort lands industrielle udvikling, at det vilde
være stor synd, at af blotte personlige hensyn den tekniske
udredning skulde lide derunder.
Personlig er jeg1, ved min foretagne studiereise isommer
til Schweiz og Tyskland, fuldt ud overbevist om, at et anlæg
som det projekterede er heltigjennem praktisk udførbart, jeg
sigter her til kraftoverføringen på 44 km. til Kristiania med
4000 h.k. Jeg har ikke den mindste tvivl om, at
elektroteknikken nu er nået så langt frem, at man i teknisk
henseende trygt kan anbefale overførsel af vandkraft ad elektrisk
vei på lange distancer.
Forat i denne redegjørelse, jeg nu bringer, ikke
misforståelser eller tvivl skal finde sted, vil jeg først oplæse det
brev, jeg har skrevet til de forskjellige fabrikker og
fagmænd, og derpå svaret fra vedkommende, mine herrer vil da
selv kunne dømme om sagen i sin helhed. - Jeg skal nu
oplæse mit brev til Oeiiikon fabrik, som blev skrevet den 14de
december. (Forts.)
Fra andre tekniske foreninger.
Bergens tekniske forening afholdt nylig
generalforsamling, i hvilken bestyrelsens nedenfor aftrykte årsberetning
forelagdes.
Efterat budgettet var behandlet og kassereren havde fået
decharge for regnskabet, skred man til valg på bestyrelse,
Valget havde sådant udfald: til formand valgtes direktør
Arentz, til bestyrelsesmedlemmer reallærer Eng ei s en og
arkitekt Sparre; d’herrer N. N. Sontum og P. Paasche
havde frabedt sig gjenvalg. Foreningens øvrige funktionærer
gjenvalgtes.
Bergens tekniske forenings bestyrelse giver sig herved
den ære for generalforsamlingen at fremlægge årsberetning
for 1893 med forslag til budget for 1894. Beretningen
omfatter tidsrummet fra generalforsamlingen den 25de februar
1893 til generalforsamlingen den 17de februar 1894, medens
regnskabet gjælder fra 1ste januar til 31te december 1893.
Foreningen har i det forløbne år som sædvanlig afholdt
ugentlige moder i tidsrummet fra 6te marts til 1ste mai og
fra 2den oktober 1893 til 12te februar 1894, ialt 22 moder
med et gjennemsnitligt besøg af 20 medlemmer.
Under disse møder er der afholdt følgende foredrag:
Af ingeniør Paasche: Stålfabrikation.
" direktør Arentz: Bureau Veritas’ regler for be-
regning af vevaksler.
" overlærer Palmstrøm: Werner von Siemens.
" ingeniør Hammershaimb: Ventilmaskiner.
" do. Sontum: Lillesand-Flaksvandbanen’.
" kandidat Olsvig: Udlandet i vor presse.
" direktør Arentz: Pulsometere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
