Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 13. 29 marts 1894 - Fra andre tekniske foreninger - Bergens tekniske forening - Fra Scandinavian Engineering Society i Chicago - Tekniske nyheder - Trækregulator for dampkjedler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 13
TEKNISK UGEBLAD.
115
Af bygningsinspektør Sparre: Bygningsforhold ude og hjemme.
" overlærer Palrøstrøm: Fotografering af farver.
" konservator J. Bøgh: Moderne engelsk møbelstil.
" forstander H. Bull: Ny fremgangsmåde ved frem-
. stilling af lugtfrie oljer.
" reallæier Engelsen: Molekyler og deres bevægelse.
" ingeniør Paasche: Vandrørkjedler.
" overlærer Palmstrøm: En klasse mærkelige tal.
" ingenior Valentinsen: Skattesystemernes virkning på
industrien, indledningsforedrag
til den påfølgende diskussion.
" kaptein Klingenjberg: Granater og granat-kardætsker.
Desuden har direktør Arentz i tre møder refereret
tekniske meddelelser, blandt andet om: Bremseforsøg til
bestemmelse af en maskines hestekraft.
Endvidere har foreningen i et møde diskuteret
spørgsmålet om den projekterede udstilling i Bergen i 1896.
Den af foreningen i forrige forhandlingsår nedsatte komite
for behandling af spørgsmålet om et kommunalt
håndværks-stipendium forelagde i møde den 10de" april 1893 sagen til
behandling, hvorefter besluttedes i fællesskab med
håndværkerforeningen og håndværks- og industriforeningen at indgå til
Bergens kommunebestyrelse med et andragende om et
kommunalt stipendium stort kr. 2400. I møde af magistrat og
formandskab den 3die juli 1893 blev andragendet’afslået.
Fra den af foreningen i forrige forhandlingsår nedsatte
komite for udarbeidelse af beregiiingsregulativ for ingeniører
i privat virksomhed er endnu ikke afgivet indstilling.
I årets løb er dels udmeldt og dels strøget 12
medlemmer og indmeldt 8; medlemsantallet udgjør for nærværende 110.
Foreningen abonnerer for tiden på følgende tidsskrifter:
Norsk teknisk Tidsskrift,
Teknisk Ugeblad.
Deutsche Bauzeitung.
Zeitschrift des Vereins Ingenieure.
Zeitschrift des oesterreichischen Ingenieur- und
Archi-tekt-Vereines.
Die Miihle.
Engineering.
Scientific American.
Journal flir praktische Chemie.
Naturen.
samt de af foreningen til norske mindesmærkers bevarelse
udgivne skrifter.
Af dagspressen holder foreningen Bergens Aftenblad,
Bergens Tidende, Dagbladet, Morgenbladet og Verdens Gang
- hvorhos Fliegende Blåtter har været udlagt i læseværelset.
Foreningen er også iår. velvillig bleven tilstillet Medicinsk
Revue, Norsk Fiskeritidende, Bergens Museums årsberetning
og den i årets løb udkomne officielle statistik, for hvilke
gaver man erlægger sin erkjehdtligste tak.
I bestyrelsen for Bergens tekniske forening den 17de
februar 1894.
N. N. Sontum. P. Paasche. K. Engelsen.
Fra Scandimvviau Engineering Society i Chicago
er gjennem sekretæren, hr. Howard Berge, indløbet en
tak til foreningerne i Kristiania for modtagelsen af de norske
tekniske tidsskrifter.
I nævnte ingeniørforening er i januar afholdt en række
foredrag "om by-arkitektur" af den dansk-amerikanske
arkitekt A. J. Koewad. Foredragene vil blive udgivne
som bog eller brochure; hensigten hermed er at sprede
kundskab om spørgsmål, der er af interesse ved en bys
grundlæggelse og udvikling.
Videre holdt den dansk-amerikanske ingeniør A. C.
Garde i samme forening foredrag den 14de december orn
"Sølv og de moderne methoder for dets udvinding
af ertsen".
Særlig beskreves og anbefaledes en ny af v. Pabera og
Kisse samt af Bussell forbedret methode. Det er en kemisk
udludningsproces, hvorved gølvchlorid overføres til sølvsulphid
ved hjælp af natrium- eller calcium-hyposulphid-opløsninger.
Tekniske nyheder*
Trækreg’ulator for dampkjedler. Enhver, som har med
dampkjedler at gjøre, ved, i hvor høi grad der kan spares
brændstof eller sløses dermed.
Inden døren til ildstedet åbnes, bør spjældet stænges så
vidt, at ikke gaserne strømmer ud. At sådan stængning sker,
er nødvendigt, forat den, kolde luft ikke skal indsuges,
opvarmes og til ingen nytte gjennem skorstenen gå i det fri,
og1 et ikke ubetydeligt tab af brændstof derved finde sted.
En god fyrbøder passer vel sit spjæld, men mange lader
det stå åbent selv under fyringen. Med hensyn til
reguleringen og fyringen må det erindres, at de netop påkastede
kul behøver meget luft, lidt efter lidt mindre, eftersom de
afgiver sine gaser, o^’, når de er i brand, meget lidet.
Umiddelbart efterat der er påfyret, bør altså spjældet stå ganske
åbent og lidt efter lidt lukkes. Dette er det teoretisk rigtige,
men i virkeligheden er det ikke så ligetil at opnå.
J3L
Mange indretninger er med større eller mindre held
opfundne for på mekanisk måde at regulere spjældet, at sætte
det i forbindelse med åbningen og lukningen af fyrdøren o. s. v.,
med et ord, at afpasse lufttilførselen efter forbrændingens behov.
Et sådant apparat, der forfærdiges af C. Walter’s
maskinfabrik i Malchow i H., er afbildet i vor tegning.
Som det sees, er spjældet ved en lineledning forbundet
med et stempel, på hvilket der i cylinderen hviler en
vandeller oliesøile. Gjennem en stilbar åbning trækkes stemplet
ivejret af spjældets vægt, og trykker Vædsken op i en beholder.
Spjældet lukker sig altså med en hastighed, der nøie kan
reguleres i forhold til den tid, som for en bestemt kjedel
med givne trækforholde og en og samme sort kul medgår
mellem hver gang, der bor påfyres. Når stemplet når helt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
