Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 17. 26 april 1894 - Norsk industri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146
TEKNISK UGEBLAD.
26 april 1894
ubeskyttet indtil de har fået sikkert fæste og kan
bestå ligeoverfor udlandet. Stortinget kan jo
nårsomhelst atter ophæve tolden, om erfaringen
skulde kræve dette. De mænd, som forfægter
frihandelsystemet, anfører for dets berettigelse
at forbrugerne erholder billigere varer ved at
disse indføres toldfrit. Dette er vistnok så, og
det må tages overveiende hensyn til, sålænge
den industrielle produktion er så lav at den liden
rolle spiller ligeoverfor forbruget, og man således
er henvist til at tage sågodtsom alt fra udlandet.
Nu er forholdet allerede betydelig forandret og
fremgangen i industrien påtagelig. Og når den
indenlandske produktion har en vis størrelse,
det vil sige såsnart et vist antal af landets
beboere lever af at frembringe og ’udføre istedetfor
at forbruge og indføre, da har de ret til at kræve
også at blive taget hensyn til i toldsatserne. Vi
har derfor også seet, at der lidt efter lidt er lagt
indførselstold på enkelte artikler, som frembringes
her i landet, og som havde vanskelig for at bestå
og udvikle sig ligeoverfor de udenlandske artikler.
Vi kan således nævne porcelænsindustrien, som
for få år siden blev beskyttet ved told og efter
den tid er vokset ganske hurtigt. Det synes klart,
at med det forøgede arbeide, som udføres inden
landet, vokser tillige skatteevnen og dermed
stats-indtægterne ved forøget forbrug af artikler, som
ikke kan frembringes i landet og som er og bør
være gjenstand for rimelige toldpålæg.
Betragter vi vor metalvare og maskinindustri’s
stilling, så er den fuldstændig ubeskyttet,
hvorfor også mange lever og lever godt af at drive
agentur- og kommissionsforretninger for
udenlandske varer, medens de kunde leve ligeså godt
af at frembringe sådanne varer her i landet og
dertil vilde være henviste om denne industri var
beskyttet ved told. Som det nu er; ligger det
nærmere for landets driftige mamd at søge sin
fortjeneste i handel- og kommissionsforretninger
end i industriel bedrift.
Vi kan yderligere nævne cementindustrien
og de deraf følgende bedrifter. Ingen vil dog
betvivle, at vi her i landet har rigeligt råstof
herfor og at vi, om det ikke var så vanskeligt
at konkurrere i pris med indførte produkter på
dette område, snart vilde se det indenlandske
behov dækket og overskredet med indenlandsk
produktion. Mange andre bedrifter i ligeså
uheldig stilling kunne her opregnes; der vil senere
vistnok blive rigelig anledning til at komme
tilbage dertil.
Hvad der imidlertid ikke bør forbigåes,
er de elektriske anlæg og hvad dermed står
i forbindelse. På dette område er det yderst
vigtigt at holde øinene åbne for de
nationaløkonomiske hensyn, samtidig med at man ikke
bør lade sig rive med af begeistring for alt hvad
der angår elektricitetens anvendelse. Aldeles
bortseet fra sådan begeistring, så er udviklingen
i virkeligheden nu nået så langt, at man med
tryghed kan påstå at elektrotekniken vil komme
til at spille en ganske betydelig rolle i vort
fædrelands økonomi. Der kan ikke være spor af
tvivl underkastet, at den i mange tilfælde
allerede nu yder et bekvemt middel til ved hjælp
af landets vandkraft, i ganske betydelig grad at
bevare for landet de summer, som nu går til at
forrente de engelske . hilgruber. Kul turde også af
hensyn til de hyppige, gjentagende og
indgribende arbeiderbevægelser - af sociale grunde i
det hele taget - til sine tider stige i pris,
ligesom de også, eftersom de nukjendte kulleier
tømmes og nye fjernereliggende må optages, blive
at betale stedse høiere,
Hvor store summer der årlig går ud af
landet til indkjøb af kul, kan man danne sig et
begreb om, når man erindrer, at hver effektiv
hestekraft tiltrænger for store, nye anlæg omtr.
l kg. kul i timen, for små, mindre tidsmæssige,
mangfoldig gange mere. Blot for et par tusen
hestekræfter udgjør værdien af de årlig
forbrændte kul omtrent J/4 million kroner ved drift
døgnet rundt. Af denne sum kommer kun en
del landet tilgode i form af fragt og
transportomkostninger som i almindelighed sker med
landets egne skibe og folk. Den overveiende del,
omtrent trefjerdedele - værdien af kullene der
hvor de frembringes - går ud af landet og
tilsvarer efter en forretning af 6 °/o dog en kapital
af 3 millioner. Dette eksempel blot for det ringe
beløb af 2 000 h.k. taler tydeligt og klart nok
om hvilken umådelig økonomisk betydning det
har for landet at udnytte sin egen vandkraft
mod at indkjøbe kul fra udlandet og allerede nu
byder som før nævnt den elektriske overføring
et bekvemt middel hertil i mangfoldige tilfælder.*;
Det spørgsmål, som nu rimeligvis falder alle
ind, er: Når dette er så, hvorfor har vi da ikke
allerede mere anvendelse af overføring i vor
industries tjeneste?
For det første er erfaringerne angående
elektrisk kraftoverføring endnu kun få år gamle, så
der hidtil ikke har kunnet gjøres stort mere end
*) Denne sag vil forhåbentlig snart.få en så fyldig
udredning som på dens nuværende standpunkt er muligt, i
den vandfaldskomites arbeide som ifjor nedsattes af
Polyteknisk forening.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
