Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 17. 26 april 1894 - Norsk industri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 17
TEKNISK UGEBLAD.
147
gjort. Nu gjælder det at have øinene åbne for
dette middels rigtige anvendelse på rette sted,
og ikke lade tiden gå fra sig. For det andet
er forøgelsen af landets behov for industriel
drivkraft endnu kun så ringe, at den for de
bedrifters vedkommende, som trænger meget kraft,
for en stor del tilfredsstilles ved den direkte
anvendelse af vandkraften, ja mange godt
beliggende vandfald er endnu ikke udnyttede, fordi
vor industri hidtil ikke behøver dem. Og en
ombygning af de igangværende dampanlæg
vilde fordre nye udlæg, som eierne vil skrækkes
tilbage for. Planlæggerne af nye bedrifter kan
ikke regne med et så stort, sikkert udbytte af
sit fremtidige anlæg, at de tør vove den større
kapital som kanske behøves for at benytte
vandkraft, når deres bedrift af andre grunde må
lægges fjernt fra vandfald, og kraftoverføring
således vilde være på sin plads. De nødes da af
pengehensyn i forbindelse med usikkerheden, til
at iværksætte et billigere anlæg, selv om driften
bagefter falder uøkonomisk for dem selv og for
nationen.
Nuvel, behovet for industriel drivkraft er
altså ikke så stærkt stigende at nye bedrifter
med sikkerhed kan påregne det nødvendige
udbytte. Det gjælder altså først og fremst at få
det forøget. Indtil videre er det berettiget, af
det offentlige, af forbrugerne og af landets
driftige mænd at fordre at de mindes at vore
vandfald indebærer i sig kraften til belysning og
opvarmning af vore boliger, tilberedelse af vor
mad, forarbeidelseii af vore forbrugsgjenstande,
befordringen af personer og varer. Det er
endvidere nødvendigt, at den hjemlige industri med
kraft og dygtighed lægger sig efter
forarbeidel-sen af maskiner og materiel for elektrisk
kraftoverføring. Når så sker vil vi forhåbentlig i de
nærmeste 5 til 10 år se stort og gunstigt udfald.
Forøvrigt fører os besvarelsen af spørgsmålet om
hvorfor vi på dette område ikke er nået længer
frem, efter disse sidebemærkninger straks tilbage
til de nærmest foregående betragtninger over
industriens stilling.
For at forbedre tilstanden i denne
henseende er det ikke nok at istemme råbet «kjøb
indenlandske varer» - et råb, som forøvrigt
end ikke det industrielt overmægtige England
undser sig for at istemme - sålænge og
såfremt den indenlandske industri i virkeligheden
ikke har evne til, ialfald delvis, på
tilfredsstillende måde at dække forbrugernes berettigede
krav på ligeså gode, ligeså billige og ligeså let
erholdige varer som dem der kan fåes fra ud-
landet. Indtil så er tilfældet vil råbet blot blive
til en gavnløs glæde for de frembringende, en
ubehagelig lyd for agenterne for udenlandsk vare
og bare lede til at enkelte særlig fædrelandsk
sindede, stivsindet søger udenlandske varer som
de i mange tilfælder kanske ikke er tjente med.
Sagen må tages mere grundigt, der må fra
myndighedernes side rækkes den indenlandske
industri en hjælpende og støttende hånd,
hjælpende ved at indføre toldbeskyttelse på en flerhed,
med omtanke udsøgte industriartikler, hvis
fremstilling særlig egner sig for vore forhold, støttende
ved for statens og kommuners arbeider og anlæg
at foretrække indenlandske frembringelser, selv
om de endnu falder dyrere end indførte, når de
blot tilfredsstiller berettigede fordringer. Det er
forhåbentlig også i de senere år gået op for flere
og flere at det er berettiget, påkrævet og
retfærdigt at støtte den heldigvis stedse tiltagende
kreds af mænd, der sætter sin kapital, sit arbeide,
eller begge dele, ind på at afvinde vore egne
forhold og vore egne hjælpekilder, sit eget og
mange landsmænd s livsophold.
Det er vel så, at det ved endel bestillinger
vil være vovsomt at overdrage indenlandske
fabrikker større og særegne anlæg, maskiner eller
gjenstande, som de udenlandske fagfirmaer
gjennem årrækker har udført eller tilveiebragt.
Imidlertid turde det i mange tilfælde være lettere at
få indenlandske firmaers garantier opretholdte, end
når man har med udenlandske sådanne at gjøre.
Det får overveies og afgjøres for hvert særlige
tilfælde, hvorvidt man endnu er nødt til at vende
sig til udlandet og vi skal som før nævnt
gjentage, at et sligt tilfælde har foreligget ved
anlægget af Kristiania elektriske sporvei. Men det
er ikke de enkelte tilfælder som spiller
hovedrollen; vi tror heller ikke at når flere elektriske
sporveie bliver anlagte, eller om den nu i
Kristiania allerede så velsete bane skal udvides,
det da vil blive nødvendigt i den grad som
hidtil at indføre materiel fra udlandet. Hovedsagen
er denne: at alle forbrugere, store og små, når
de tiltrænger noget, først og fremst overveier om
de ikke kan få sit behov tilfredsstillet af landets
egne frembringelser. Når dette er overveiet og
undersøgt og udfaldet blevet, at den norske vare
i en eller anden retning står tilbage, nu vel, så
skal de små forbrugere ikke klandres fordi de
tager den udenlandske. Til de store forbrugere,
stat og kommuner, må der imidlertid stilles det
uafviselige krav, at de nationaløkonomiske hensyn
aldrig tilsidesættes.
Det er ganske vist overveielse værd hvor-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
