Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 17. 26 april 1894 - Norsk industri - Mathisens dørlås og dørvrider
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148
TEKNISK UGEBLAD.
26 april 1894
meget det offentlige kan betale wm? foret ligeså
godt arbeide udført her i landet, som for et fra
udlandet udført. For nærværende skal vi blot
anføre at denne betragtningsmåde vistnok blandt
administrationerne allerede gjør sig gjældende.
Det er også en kjendt sag, at denne
betragtningsmåde ikke alene hyldes, men også
virkelig-gjøres i udlandet; vi har seet mere end én offentlig
skrivelse fra udenlandske myndigheder, hvori de
billigere anbud fra andre lande afslåes, med den
eneste grund, at man, trods besparelsen, må give
den indenlandske produktion fortrinnet.*)
Af de større private forbrugere som har
evne dertil, er man også berettiget til at kræve
den samme betragtningsmåde, om man end ikke
altid tør fordre den virkeliggjort.
Men det vilde være uretfærdigt blot at
stille krav til forbrugerne. Sådanne må tillige
stilles til frembringerne. Vi indrømmer, at
fremskridt er gjorte i de senere år i industriel
retning. Men hvormeget står endnu ikke tilbage
at gjøre! Hvor begrændset er endnu ikke vor
industri!
Det er på dette sted også berettiget at minde
om at landet mangler modne og erfarne tekniske
kræfter, uddannede her hjemme, med landets
særlige forhold for øie, der kan give stødet til
nye større foretagender og til hvem kapitalens
anvendelse med tillid kan betroes. «Vi har ikke
råd til at vente på teknisk høiskole». Dette
vingede ord, der faldt under
stortingsforhandlin-gerne 1889 om oprettelsen af teknisk høiskole,
bør ikke gå i glemmebogen.
Vi benyttede ovenfor med hensigt om vore
industridrivende udtrykket: den lir eds af mænd.
Mere kan vi endnu ikke i denne forbindelse kalde
landets industridrivende. Dertil er antallet af
dem som lever af at indføre for stort og det som
den norske industri idethele udretter for lidet.
Foruden de i sin almindelighed ovenfor
påpegede vanskelige forhold, er det nødvendigt for
industriens sunde udvikling at de industridrivende
søger nye virksomheder, hvoraf der på det
polytekniske område gives en flerhed som synes
egnede for landets forhold. De får idelheletaget
søge at bringe mere alsidighed ind i vor
industri. Videre må de erindre, at deres bedrifter
må ledes efter strængt gjennemførte
grundsætninger, i teknisk retning og med hensyn til
afsætningen. Disse to ting må holdes vel ud fra
hinanden, for at stillingen kan blive klar. En
vel ledet industriel bedrift må ikke befatte sig
med direkte at afsætte sine frembringelser, men
overlade dette til handelsmanden, i sin egen
vel-forståede interesse overlade ham afsætningens
fortjeneste, ellers kommer fabrikken lettelig til at
optræde som sin egen medbeiler, undersælge sig
selv på sin egen vare.
Mathisens dørlås og dørvrider.
Nedenfor afbildede lås, som hr. Mathisen i
Kristiania har opfundet og taget patent på,
fortjener utvivlsomt opmærksomhed.
Alle og enhver kjender de ulemper, der som
regel findes ved de fleste låse og dørvridere, når
de har været eri tid i brug: håndtaget løsner,
vrideren ligeså, derved opstår hurtig slitage på
selve låsen og bringer den i uorden; denne
ødelæggelse går hurtigt for sig, især når oljning og
rensning ikke jevnligt foretages. Og så går det
let udover fingrene, der klemmes mellem de løse
håndtag og vridere, eller rives tilblods på løse
skruer eller midlertidig i fart indsatte spiger,
istedetfor de udfaldne stifter.
Disse og flere andre ulemper finder man sig
ofte i med beundringsværdig to, idet f. eks.
*) For dem, som måtte ønske at se sådanne skrivelser, f.
eks. fra svenske myndigheder, står redaktionen til
tjeneste med oplysninger.
en. leieboer ikke vil uleilige sin vært dermed,
eller af erfaring ved, at det ikke frugter.
Her bydes en lås, som ikke synes at lide af
disse ulemper; at så er tilfældet, skjønnes
af låsens indretning, der fremgår uden videre
af tegningerne. Fig. l viser hele den
indvendige mekanisme, der er meget enkel.
Faldrøret er forsynet med en del små hager,
hvorpå er indhægtede spiralfjære, som sammen
med faldrørsstiftens e (flg. 2) sikre lagring i
vriderens hylse c (fig. 2 og 3), forhindrer den
ensidige og stærke slitage, som gjerne finder sted ved
låse af andre konstruktioner. Spiralfjærene kan
desuden meget let udbyttes med nye, om det i
årenes løb skulde vise sig nødvendigt. De fåes
særskilt for nogle få øre stykket og indhægtes
meget let.
Falden bevæger sig ved denne mekanisme
særdeles let ud og ind, så døren let kan smækkes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
