Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 17. 26 april 1894 - Foreningsefterretninger - Uddrag af driftsbestyrer Norberg-Schulz's foredrag - Tekniske nyheder - Norsk arbeide
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ko. 17.
TEKNISK UGEBLAD.
155
skuddet kalkuleret til kun kr. 10000. Men det var
jo så, at driftsopgjøret var et og driftsbudgettet noget
ganske andet, så budgettet var kanske ikke noget at
rette sig efter.
S t ør m e r oplyste, at Brown, Boveri & Co. havde
beregnet l O % til amortisation af det elektriske anlæg
foruden 5 % renter. Ligeoverfor hr. Bruun fremholdt
taleren den store forskjel i ledningernes dimensioner,
der betingedes af de høiere spændinger, der var
forudsat for et kraftoverføringsanlæg fra vandfald.
Kobberlederens tversnit stod i forhold til kvadratet af
spændingen. - Taleren kunde ikke anse det uberettiget at
meddele, hvad der havde været refereret både i »Norsk
Telegraf-Tidende» og andre aviser, angående lir.
Nor-berg-Schulz’s foredrag i handelsstanden. Resultatet af
hr. Norberg-Schulz’s betragtninger var, at først når
vi kunde producere elektriske maskiner og ledninger
her i landet, først da kunde der være tale om
fordelagtig kraftoverføring på større afstande. Ligeoverfor
denne meningsløse udtalelse af byens bestaltede autoritet
i elektriciteten, vilde taleren spørge, om vi da hidtil
ikke havde havt nytte af vore jernbaner, siden vi ikke
havde forarbeidet lokomotiver og skinner her i landet.
N o r b e r g-S c h u l z gjorde ligeoverfor Meylænder
opmærksom på, at hverken direktør Bryn eller taleren
havde udtalt nogen beundring for små-anlæg; men de
havde sagt, at sådanne vilde kommet, hvis man ikke
havde fået elektricitetsværket, der frembød mange fordele
frem for mange små særanlæg rundt omkring. -
Driftsbudgettet for dette år var opgjort med et overskud af
kr. 26000, og ikke som før anført kr. 10000. De
16 000 kr. var forudsat anvendt til udvidelse. Yed
budgettets opgjør var selvfølgelig også taget hensyn til
nedslaget i elektricitetspriserne. - Når taleren havde
bemærket til formanden, at hans (talerens) foredrag i
handelsstanden var privat, da var det fordi det
spørgsmål, han i det foredrag havde behandlet, ikke berørte
den foreliggende sag, og han frygtede for, at en
omtale af foredraget her derfor kun vilde føre til
misforståelser. Taleren havde i det nævnte foredrag
nemlig kun omhandlet kraftoverføringens nationaløkonomi ske
betydning uden alt hensyn til det enkelte anlægs
økonomiske resultater for den enkelte private eier.
Taleren nærede det håb, at den elektriske kraftoverføring
snart måtte komme til at spille en rolle for vor
industris udvikling; - men hvad her forelå til behandling
var driftsbudgettet for elektricitetsværket til Kristiania
bys belysning. Og alle lysingeniører stillede sig meget
varsomme overfor en sammenblanding af elektrisk lys
og kraftoverføring, hvor det gjaldt belysningsanlæg for
større byer. Når man overhovedet fra et sådant anlæg
leverede kraft til motorer, da var det for at gjøre
industrien en tjeneste. Elektricitetsprisen var jo lavere
for teknisk anvendelse, og elektricitet til teknisk brug
benyttedes også i den mørkeste årstid, og
forbrugskur-ven forandredes således ikke væsentlig ved denne
anvendelse. Kraft og lys burde derfor holdes ud fra
hinanden. Og hvor det gjaldt belysningsanlæg, der
ikke var i virksomhed i den lyse årstid, spillede
anlægskapitalen en enorm rolle. Selv om man brugte
vandkraft, stod jo maskiner og ledninger ubrugte om sommeren.
Lekve: Hr. Meylænder gjorde taleren altfor
megen ære, når han troede, at taleren mente at ville
tilskrive sig selv synderlig ære for elektricitetsværkets
anlæg; han havde kun som medlem af byens repræ-
sentantskab givet sagen sin stemme. De mænd, som
taleren mente hovedstaden skyldte tak for
elektricitetsværkets heldige planlæggelse og udførelse var byens
daværende borgermester, statsråd Kygh, der, efter
hvad taleren havde hørt, var den, som først havde
fremkastet tanken, samt dhrr. K. Bryn og
Norberg-Schulz. Den elektrisk belyste del af byen omfattede
kun et mindre areal; men det var byens stærkest
trafikerede strøg. Specielt bryggernes elektriske belysning
var af stor betydning. - Til vinteren vilde også
Jernbanebryggen få elektrisk lys.
(Meylænder: det er ingen nationaløkonomisk
trafik som foregår på Karl Joh. gade!)
Stønner benegtede rigtigheden af, hvad
Norberg-Schulz havde oplyst om, at det ikke gik an med
fordel at levere kraft og lys fra samme ledning.
Taleren havde nylig læst om at der ved det
elektriske lysanlæg i London, bl. a. blev taget ud på et
eneste sted 80 lik. til en enkelt motor. Lignende
meddelelse forelå fra anlægget i Rom og fra
Tyskland. - Ligeoverfor hr. Bruun oplyste taleren, at ved
kraftoverføringsanlæg fra vandfald, hvor den høiere
spænding transformeredes til lampespænding ved
transformatorer anbragt i ringe indbyrdes afstand, blev der
ikke tale om kabler i gaderne for den nuværende lave
spænding fra elektricitetsværket. - Han nævnte,
at hvad det ved beregningen af brændtiden kom an
på, var ikke antallet af installerede lamper, men de
samtidig brændende lampers antal. - Taleren kjendte
et apothek, hvor der var installeret 10 lamper, af
hvilke ingen benyttedes, og hvad vilde det hjælpe på
elektricitetsværkets finantser, om man lagde ind l 000
lamper på slottet? Men det vilde trykke endnu længere
ned antallet af brændetimer p. lampe. - Sluttelig
anbefalede taleren at gjøre forsøg med at overføre f. eks.
500 hk. fra et vandfald - det vilde koste en bagatel
- og anvende den ved vandkraft producerede
elektricitet i elektricitetsværkets kabelnet. Derved vilde
nyttig erfaring kunne vindes.
Meylænder vilde på ingen måde berøve de af
Lekve nævnte mænd æren; han havde kun villet
påpege, at skatteyderne måtte betale denne ære. -
Taleren fastholdt sine bemærkninger om, at byens gader
kunne belyses meget anstændig og meget billigere uden
elektrisk lys.
Lekve: Ja, man kunde jo f. eks. bruge
olje-lamper.
Meylænder: Interesserede hr.. Lekve sig for
det, kunde han jo tage sig af den sag. Norberg-Schulz
sagde, at belysnings-ingeniørerne vilde ikke levere kraft
og lys samtidig. Jo, taleren vilde levere både kraft
og lys og brændsel over hele byen fra samme
gasledninger.
Norberg-Schulz oplyste, at de i hans foredrag
omhandlede tabeller gjaldt samtidig brændende lamper.
Grjennemsnits-brændtiden var beregnet på dette grundlag.
Mødet hævet.
Tekniske nyheder*
Norsk arbeide. Dynomoer og elektromotorer. De
elektriske maskiner til Bergens færgeselskab, der nylig er
dannet, er bestilte og under arbeide på Frognerkilens fabrik ved
Kristiania; en motor på 4 lik. er færdig og prøvet. Når
undtages enkelte dele, såsom issolationsmasse, kobbertråd min.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
