Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 17. 26 april 1894 - Tekniske nyheder - Norsk arbeide - Skabos jernbanevognfabrik - Konkurrancen på Næsøen - Blad- og bognyt: Arkitekt Johan Meyers Fortegninger, af Thrap-Meyer - Personalia - Rettelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156
TEKNISK UGEBLAD.
26 april 1894.
forfærdiges og sammensættes alt på fabrikken, hvor f. eks.
også overspinding af trådene foretages.
Fabrikken er, efter at have erhvervet retten til
forfærdi-gelse af elektromotorer af Wenstrins patent, hvilket vi i
Ugebladets no. 14 meddelte, forberedt på at udføre elektriske
anlæg af hvilkensomhelst art og størrelse, under fuld garanti.
En liden indretning, der turde indebære store løfter for
fremtiden, er under arbeide sammesteds, nemlig en
vandmugge, indrettet for elektrisk kogning, bestilt for et hotel på
vestlandet. Den rindende fos skal frembringe elektriciteten,
der bringer vandet i kog. Om kogning, stegning og
bagning m. m. med elektricitet henvises til Dingl, polyt. J.
Bd. 290 s. 239, Electrical Review. 1893 Bd. 83 s. 350 s.
amt Rig. Ind. Ztg. No. 5 1894.
Foruden sine vanlige arbeider, har fabrikken under
støbning projektiler til armeen og fyrhuse til fyrvæsenet.
Skabos jernfoanevog’nfabrik på Bygdø ved Kristiania
har fået bestilling og allerede påbegyndt udførelsen af fire 1.
& 2. klasses boggivogne til de danske statsbaner.
Der er al grund til at tro, at værkstedet vil skille sig
ligeså godt fra dette arbeide, soih fra de talrige andre
bestillinger, som det har leveret såvel til udland som indland.
Således bør det være.
Konkurrancen på Næsøen har fundet livlig tilslutning,
idet der ved fristens udløb var indkommet fra Sverrig 27,
fra Norge 10, fra Berlin 2 og fra Danmark l udkast,
tilsammen 40, med ialt 232 tegninger.
Blad- og bognyt.
Arkit ekt J o h a n 1.1 e y e r s Fortegninger.*)
Siden for adskillige Aar, da Hr. Direktør Sinding og
Anmelderen heraf tegnede Forlæggerblade til Folkeskolen efter
Departementets Anmodning, er, saavidt mig bekjendt, intet
Forsøg gjort i den Retning, hverken af Departementet eller
af Arkitekter paa egen Haand. - Udviklingen er gaaet
fremad paa alle Felter; ogsaa i Tegneundervisningen har
sundere og mere praktiske Grundsætninger gjort sig
gjældende, som paa det Udviklingstrin, hvorpaa Folkeskolen
nu befinder sig, kan blive meget frugtbringende for
Elevernes senere Liv og Virke. Herr Arkitekt J. Meyer har med
Assistance af Hr. forhv. Skoledirektør Bonnevie, udgivet en
Række Fortegninger i tre Hefter, der omfatter saadanne,
samlede fra de forskjellige Formgebeter indenfor de respektive
Elevers Forestillingskreds, - Første Hefte indeholder
primitive Ornamenter med rette og Sirkellinjer, tildels paa
Grundlag af Rudenet, samt almindelige Brugsgjenstande, alt
seet fra en Side. Andet Hefte viser hovedsagelig vegetabilske
Motiver, og disses Anvendelse i enklere Kompositioner
sammen med Linjer, desforuden enkelte krumlinjede Ornamenter,
alt med Understøttelse af Linjenet. Tredie Hefte indeholder
almindelige Brugsgjenstande, tildels udstyrede med Ornament,
og seede fra to Sider, samt et simpelt lidet Skolehus. - Jeg
har et absolut Indtryk af at Forfatteren her er paa ret Spor
til Udvikling af sunde Grundsætninger for
Tegneundervisningen, og at Systemet i sin Helhed er særdeles heldig valgt.
De ornamentale Gjenstande flyde saa at sige af sig selv ud
af Haandteringen med Sirkel og Linjal, og anvises derved
Eleven paa den letvindteste og mest praktiske Maade ud af
eget Hoved efterhvert, ved Hjælp af Naturens Fremstillinger
at forme nye Billeder. - De vegetabilske Forlæggerblade
ere valgte med Skjønsomhed, og at den hjemlige Natur
Efter forf. ønske er hans retskrivning bibeholdt.
Red.
umiddelbart tjener som Forbilleder, vil udvikle Sansen for
en sund Ornamentik. Den foretagne Stilisering er for
Standpunktet fuldt ud tilstrækkelig og danner en sund Basis for
senere Udvikling. Den skjærper Selvopfindelsen og den
dermed følgende Komposition, og er efter min Overbevisning
den ene rette Fremgangsmaade at lede Elevens Fantasie i
det rette lovbundne Spor. De faa traditionelle Ornamenter
ere viste i karakteristiske Exemplarer, men jeg tror, at selv
en saa liden Hentydning til historisk Stil som en Akroterie,
let vil bringe en Elevs Folkeskolefantasi i Vildrede og til
ufrugtbart Studereri, der ofte afføder Karrikatur. - Valget
af Brugsgj ens tandene er instruktivt og let fatteligt, og alt
fremstiller Exemplarer, der daglig viser sig for Elevens
virkelige Øine. - Jeg tror Forfatterne vilde gavne Sagen endnu
meget mere ved at fortsætte den foreløbig saa heldig løste
Opgave, og udgive Hefter med Detaljtegninger af de
vigtigste Konstruktionsdele, Snit etc. I en lang Praxis og stadig*
Omgang med alleslags Haandværkere, har jeg næsten uden
Undtagelse erfaret, at disse have den største Vanskelighed
ved at forstaa et Snit eller anskueliggjøre hvad de tænke,
ved et saadant. Min eneste Udvei har været at skjære
Model i et oftest ikke forhaandenværende Material, en Kartoffel
etc. Derfor har det ofte havt sine store Vanskeligheder at
finde Begribelse for de tarveligste Konstruktioner. -
Betænker man, at de allerfleste af Håndværkerne, de der nærmest
faa Brug for Tegneundervisningen, ikke faa Anledning at
udføre en Gjenstand helt, men kun Dele deraf, saa springer
det end mere i Øinene, at denne Side af Tegneundervisningen
bør være Gjenstand for de ledendes særlige Opmærksomhed.
Af denne Grund finder jeg det særdeles anbefalelsesværdig,
at Forfatteren søger at skaffe Modeller til de forskjellige
Gjenstande. Da vil man kunne glæde sig ved at komme i
Besiddelse af et udmærket Undervisningsmateriel.
Thrap-Meyer.
Personalia.
Den i forrige nummer af Ugebladet nævnte nybeskikkede
amtsingeniør, H. R. And vor d, har studeret ved Charm erska
institutet i Gøteborg, hvor han tog afgangsexamen i 1892.
Efter nogen tid at have virket som jernbaneingeniør i
Sverige ansattes han som ingeniør i det norske veivæsen, indtil
han i 1882 overgik til amtsingeniør i Smålenenes amt.
I 1881-82 opholdt hr. Andvord sig i Dresden for ved
det derværende Polyteknikum at fuldende sine studier.
Som assistent hos amtsingeniøren i Smålenene vil efter
forlydende blive antaget ingeniør Olaf Sære n, fortiden
aspirant ved veidirektørkontoret.
Ingeniør Særen tog i 1891 afgangsexamen fra
Kristiania tekniske skole og har senere været beskjæftiget i
veivæsenet med undtagelse af 1892–93, da han studerede ved
Dresdens Polyteknikum.
Såvel den nye amtsingeniør som hans assistent
medbringer saaledes fra deres tidligere virksomhed de bedste
forudsætninger for med held at kunne udforme den tekniske del
af veibestyrelsen i vedkommende amt efter den nye ordning,
og veivæsenets venner kan derfor kun være tilfreds med den
trufne afgjørelse, der vistnok i fremtrædende grad vil
medvirke til, at de forhåbninger, som knytter sig til nævnte
forandrings gjennemførelse, vil blive fyldestgjorte.
Sektionsingeniør S. Jansen, ved jernbanernes 2det
distrikts baneafdelings 3die sektion, er overflyttet til 1ste
distrikt. I den anledning overraktes ham af sektionens
funktionærer og distriktskontorets personale et værdifuldt
guld-uhr som erkjendtlighedsgave.
Jansen har byttet stilling med Sektionsingeniør H.
Sel-læg, som hidtil har tjenestegjort ved 1ste distrikt.
Rettelse*
I foregående no. under sølvprisen står 261/!*? skal være
29yi6._________________________^________________
Kristiania. Oscar Andersens bogtrykkeri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
