Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 18. 4 mai 1894 - Teknisk undervisning - Endnu lidt om huse af granit, af Hans Reusch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
So. 18
TEKNISK UGEBLAD.
157
.’ Indhold: Teknisk undervisning. - Endnu lidt om huse af granit. - Amtsingeniørposten i Akershus. - Hussoppen.
(Merulius lacrimans). - Foreningsefterretninger. - Tekniske nyheder: Møbelkonkurrancen i den norske Håndværks- og
Industriforening. Konkurrancen på Næsøen. Tidsskriftet "Naturens" prisbelønning. Jernbroer ved indenlandske værksteder.
Landstelefonmøde. Fortegnelse. Frankrigs økonomiske kartværk (Kataster-kartværket). Tunnel under Store-belt. Glasplader
med overtræk af metaltrådfletning. For at erholde rene støbeflader. Befordringsmiddel for sårede grubearbeidere.
Brooklyn-broen i New-York. - Eeisestipendier. - Bog- og bladnyt. - Rettelse. - Fra redaktionen.
Teknisk undervisning*
forbindelse med hvad der i Ugebladets no.
13 og 16 har været nævnt herom, vil det
kanske glæde mange teknikere at høre en tysk
lærds udtalelser om spørgsmålet angående den
tekniske dannelses jævngodhed med
universitetsuddannelsen.
Professor Paulsen, der har forfattet et
anerkjendt værk om den klassiske undervisnings
historie i Ty skiand , har i en fremstilling om de tyske
universiteter også udtalt sig om andre af nutidens
høiskoler, der virker side om side med
universiteterne.
Professor Paulsen fremhæver, at den klassiske
dannelse har en slem feil, nemlig, at den let fører
til ufordragelighed og overvurdering af sig selv,
der ofte virker til, at f. eks. de tekniske
høi-skoler ikke ansees for at være jævnbyrdige med
universiteterne. Man taler om dampens og
elektricitetens tidsalder, hvori tekniken feirer store
triumfer ved mærkværdige opfindelser og
fremskridt; men de tekniske læreanstalter agtes
mangengang ikke stort, og deres elever bliver ofte
overseede som hørende til en med hensyn til
uddannelse laverestående klasse i samfundet.
En begavet, kunstnerisk skabende arkitekt,
en ingeniør, som planlægger og leder de mest
storartede samfærselsmidler, en maskinbygger,
elektrotekniker, kemiker m. m., må imidlertid
ikke agtes mindre end en læge, en jurist, theolog
eller philolog.
Såvidt professor Paulsen; men den
bemærkning ligger nær, at når sådanne tanker kan
komme frem i et land som Tyskland, der i et
halvt århundrede har havt sine tekniske høiskoler
i fuld gang, hvad skal man så vente her hos os,
hvor vi endnu neppe har seet begyndelsen til et
tidsmæssigt ordnet teknisk skolevæsen. Vistnok
lider teknikerne herunder; men det er nationen,
som får betale, og her, kanske mere end ved de
fleste andre anledninger sander det gamle ord
sig, at man «sparer på skillingen og lader
daleren gå.»
Her er et felt, hvor man med kraft bør
optage arbeidet. Landet kan ikke undvære
skabende arkitekter og dygtige ingeniører med tidens
høieste videnskabelige uddannelse. Herpå
gjælder det at have særlig opmærksomhed henvendt,
såfremt vi skal få se et i økonomisk henseende
virkelig frit og kraftigt Norge.
Endnu lidt om huse af granit.
(Af dr. Hans Eeusch.)
Forsigtighed er en dyd! Alle interesserede
er derfor taknemmelige for det advarselsråb
angående granitens anvendelse, som vi har hørt fra
hr. arkitekt Trap-Meyer; men jeg tror dog, at
han i de to spørgsmål, det gjælder, granits
gjen-nemtrængelighed for vand og ubestandighed for
ild, er altfor forsigtig. Han har heller ikke sine
Kristiania-kolleger med sig, såvidt jeg har bragt
i erfaring. Hvad nu for det første gjennem
trængeligheden angår, så har jeg indrømmet muligheden
af, at visse sorter af Kristianiagraniten kan være
adskillig porøs, så man bør se sig for, før man
anvender dem, og jeg har for min del også hørt
orn et, tilfælde, hvor granitstene i mur havde en
tilbøielighed til på en ubehagelig måde at holde
fugtigheden. Bygmesterne får gjøre med granit
som med andre materialier, de anvender; de får
se sig for, før de bruger dem. Den porøse
granit har, om end ikke store, så dog ganske
tydelige hulninger, så der skal ikke stor kunst til at
kjende den; at veie et stykke, som først er tørret
en tid i jævn varme og så har ligget et par dage
i vand, er heller intet hekseri. Vil man være
yderlig forsigtig, så kan man besmøre de sider af
stenene, der kommer ind i muren, med en slags
«tjære» (goudron); den skal ikke koste meget og
er anvendt f, eks. ved den nye frimurerloge og,
såvidt jeg ved, også ved det nye theater. Jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
