Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 18. 4 mai 1894 - Hussoppen (Merulius lacrimans)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 18
TEKNISK UGEBLAD.
161
fremtrædende sopning bliver hurtig hvid, derpå
rødlig og tilslut brungul; den udbreder sig
tal-lerkenformig indtil l m. i
omkreds, fig. 9 og 10.
Frugtbærerne består af
farveløse eller gule spirer,
der udbrede sig om
hinanden i alle retninger, ved
krydsningspunkterne ere de
sammenvoksede, fig. 11.
Straks muggen eller
soppen fremtræder og bliver
hvid, sveller de enkelte
mugspirer kølleformig ud i
toppen og slutter sig til
grundfladen, fig. 12,
sædvanlig lodret til overfladen. I toppen begynder
sporens dannelse og det derunder værende
trådnet fortætter sig; trådenes vægge svulme ud og
danner en slimsamling.
I den tykke øvre
ende af køllen opstår nu
omtrent 4 udvekster, fig.
13, som nederst ere brede
og oventil meget fint
tilspidsede og i toppen
svelle ud til en liden
knol; på denne danner
sig de unge spirer. Den
modne spire falder af og
den beskrevne proces kan påny begynde sit
kredsløb.
Er sporedannelsen
fuldendt, så døer frugtbæreren og
rådner, idet den danner mug.
Sporernes spiredygtighed
holder sig i årtier.
De fra jorden optagne
forskjellige stoffe blive
ved plantens levedygtighed
forvandlede til de i den
værende eiendommelige
substanser, plantegelé, eggehvide, ostestof, faserstof,
stivelse, gummi, sukker o. s. v. Plantelegemet
består af små celler, fig. 14, hvilke ere
omsluttede af en elastisk hud
(cellehuden) og et til denne
tilslut-tende uelastisk eggehvidagtigt lag
(protoplasme). I protoplasmet
ere cellekjærnerne indesluttede.
Forbindelsen mellem de enkelte
celler er et sammenhængende
legeme, er cellevæven, i hvilken luft eller safter
danne gange. Når de, efter sin lærigdeaxe over
Fig. 10.
Fig. 11.
Fig. 12.
Fig. 13.
hinanden liggende celler træde i forbindelse,
opstår en rørformet ledning, der tjener som
luftførende kanal i det indre af planten. I
nærheden af ledningen danner sig faserformede,
langstrakte fortrænede celler, der igjen danner et fast
netværk, som tjener til bortledning af vandet
gjennem planten.
Hussoppen uddrager af træet
de stoffe, som giver den næring
til ny dannelse; jo større forrådet
af eggehvidestof er i træet, desto
frodigere vokser soppen.
Er der kun lidet
eggehvidestof i træet, så må soppens
nydannelse tilføre sig dette fra den
gamle sop. Ere samtlige træets eggeh videstoffer
opløste og indeholder soppen ikke mere noget,
så dør den og bliver selv opløst, så den ikke
mere kan påvises i det forrådnede træ. Soppen
udsuger også askebestandele af træet, fortrinsvis
kalk og kulsyre; kalken udskiller den senere
i form af små korn, i kiselform, som
kvad-ratoktaedere eller som krystaldryser. Det er
eiendommeligt at disse askesubstanser kun
bliver opløste og optagne af soptrådene på
de steder, hvor disse lægge sig tæt ind til træet
således som før angivet ved gjennemboringen af
træcellerne.
De fysiske forandringer hos træet, som
soppens ødelæggelse fremkalder, ere:
1) Stofformindskelse, (krybnirig eller s vinden).
2) Farveforandring, og
3) Kohæsionsforandring, (mister sin elastisitet,
bæreevne og næsten fuldkommen sin fasthed).
Svindingen fortsætter indtil alt kvælstof er
uddraget af træet, altså sålænge som
ødelæggelse er mulig. Dette tab beløber sig ved sundt
råt træ til 2B.5 °/o og ved kunstig tørret omtr.
til 42 °/o. Svindingen - ikke at forveksle med
krybning hos sundt friskt
træ - er, når meget vand
er tilstede i træet, liden,
men tiltager betydelig
eftersom træet tørrer. Herved
bliver cellevæggene tyndere
og træet sprækker til alle
kanter, fig. 15.
Farveforandringen viser
sig i det opløste træ som
gulbrun efterat
næringsstof-fene er udtrukne og tildels
som følge af det frigjorte
trægummi og den oksyderede tanin (garvesyre).
Kohæsionsforandringen viser sig derved, at
Fig. 15.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
