Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 18. 4 mai 1894 - Hussoppen (Merulius lacrimans) - Foreningsefterretninger - Ingeniør- og Arkitekt-foreningen - Polyteknisk forening - Teknikernes understøttelsesforening
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162
TEKNISK UGEBLAD.
4 mai 1894
ødelagt fugtigt træ lader sig skjære som ost og
tørt ikke lader sig skjære, men falder i små
stykker og uden møie lader sig knuse mellem
fingrene. Bæreevnen er da fuldstændig forsvun-
den. Det ødelagte træ besidder ingen fasthed
mere og det angrebne vil, bragt i vand, i kort
tid opsuge betydelige mængder, hvorved
yderfladerne sveller ud. (Forts.)
Foreningsefterretninger,
I Ingeniør- og: Arkitekt-foreningen afholdtes ordinær
generalforsamling (sidste møde i vintersæsonen) fredag den
27de april. Årsberetningen for 1893 oplæstes. Formanden,
afdelingschef Roshauw, oplyste, at den nuværende bestyrelse
frabad sig gjenvalg, hvorefter hr. arkitekt P. Due valgtes
til formand. De øvrige valg vil tilligemed årsberetningen
blive indtaget i næste nummer.
I Polyteknisk forenings møde den 1ste mai holdt
ingeniør Vi Ih. M. Jensen foredrag om silo for
Kristiania havn.
Taleren redegjorde for de forskjellige lagringsmåder som
anvendes for korn, samt hvorledes kornet transporteres i
tidsmæssige pakhuse.
Den foreslåede silo skal rumme 11 millioner kg. korn
og tillade 50 % udvidelse, den har 63 firkantede celler,
3,5 X 4,5 X 0>18 m.; af disse er fire forbeholdt for
lempning af fugtigt korn.
Hovedvægten ved udkastet er lagt på at opnå en
fuld-kraftig, driftssikker losning af fartøiet umiddelbart i
silo-cellerne og letvint ekspedition til landsiden, samt med det
hensyn for øie at almindelige sortehavsdampere må kunne
losses af samtlige luger uden at forhale.
Silosystemet frembyder den bedst mulige udnyttelse af
rummet, hvorfor leien af ciloceller stiller sig billigere end
leien af tilsvarende lagerrum i gulvpakhuse. Af andre
fortrin kan fremhæves den greie oversigt, letvinte lempning
eller omstikning uden håndarbeide, sikre og gode opbevaring.
Det er også klart, at kornimportørerne vil opnå
gunstigere fragter og betingelser, når losning kan foregå ved en
fuldkraftig silo, ligesom Kristiania havn da vil blive anseet
for en god plads, hvilket nu er alt andet end tilfældet for
kornskibenes vedkommende. Endvidere vil bryggepladsen
optages kortere tid og kan i mellemtiden benyttes for
anden trafik.
Silospørgsmålet er af stor betydning for Kristiania, så
den påfølgende diskussion var ret livlig*
Bygværket er i og for sig også interessant som sådant,
så tegninger og detaljer senere vil finde plads i ugebladet.
I teknikernes understøttelsesforening afholdtes
generalforsamling den 24cle april. Formanden, driftsbestyrer
Fenger-Krog, oplæste nedenfor aftrykte beretning om
foreningens virksomhed i 1893 samt fremlagde
regnskabsoversigt for det forløbne år. Regnskabet var revideret af
revisorerne afdelingschef E. Schiøtz og ingeniør H.
Falsen, der intet havde fundet at bemærke ved samme,
hvorefter generalforsamlingen meddelte kassereren decharge.
Til behandling forelå endvidere andragende fra en enke om
understøttelse; hvilket bevilgedes med kr. 150.00 for
indeværende år.
Samtlige funktionærer gjenvalgtes og istedetfor ingeniør
Talen der fratrådte, valgtes ingeniør Dietrichsen som
suppleant.
Beretning om foreningens virksomhed i året 1893.
I det forløbne år er indmeldt l medlem i foreningen;
l medlem har meldt sig ud, hvorefter medlemsantallet den
31te december 1893 var 85, hvoraf 34 livsvarige medlemmer
Som vedlagte regnskabsoversigt viser, har foreuigens
indtægt i 1893 været kr. 1383.33, nemlig kr. 802.50 i
kontingenter, kr. 157.50 i renter af pantobligation i
Damstrædet 12, kr. 300.00 i renter af pantobligation i Ebbesløkken
i Kristiania, kr. 123.33 i renter af den i Kristiania sparebank
indsatte kapital.
Foreningens udgifter har i samme år været kr. 107.84,
til avertissementer, porto, samt budets løn.
Den resterende beholdning fra 1892 udgjorde kr. 12800.90,
hvorefter resulterer en kapitalkonto den 31te december 1893
af kr. 14 076.39.
Foreningens midler er, efterhvert som de er indkomne,
indsat på sparebankbog i Kristiania sparebank, hvor, ved
årets udgang havdes indestående kr. 3 670.49. Desuden er
kr. 3 500.00 anbragt i en 4*/2 % rentebærende 1ste prioritets
pantobligation i eiendommen Damstrædet ]2 Kristiania, samt
kr. 6000.00 anbragt i en 5 % rentebærende 1ste prioritets
pantobligation i eiendommen Ebbesløkken i Kristiania. (Senere
er indkjøbt en 5 % rentebærende pant obligation i gården
no. 90 b Maridalsveien, stor kr. 4 000.00).
I det forløbne år har foreningen ikke uddelt
understøttelse.
Foreningens embedsmænd har i det forløbne år været:
Formand: Hr. driftsbestyrer A. Fenger-Krog.
Direktører: D’hrr, ingeniør B. G e ei m ey den, statsråd Nysom,
arkitekt A. Schirmer, afdelingschef A. Brodtkorb,
overretssagfører J. I. Bruun og værksbestyrer G. Swensen.
Suppleanter: D’hrr, veidirektør Krag, ingeniørerne T al én,
Lekve, Melbye og A. W. Jensen.
Eevisorer: D’hrr, afdelingschef Schiøtz og ingeniør
H. Falsen.
Decisorer: D’hrr, fyrdirektør Ry e og ingeniør Nergaar d.
Sekretær og kasserer: Hr. ingeniør A. Hol t er.
Regnskabsoversigt for året 1893.
Kr. Øre.
Indtægt,
l kontingent for 1889.................. 15 00
1890
1 do. " -y.................. 7 50
2 do. " 1890.................. 30 00
2 do. " 1891.................. 30 00
1892
1 do. " -£-.................. 7 50
2 do. " 1892.................. 30 00
1893
55 do. " -y-.................. 412 50
8 do. " 1893.................. 120 00
l do. for livsvarigt medlem....... 150 00
Renter af pantobligation i Damstrædet 12 157 50
do. " do. i Ebbesløkken .. 300 00
do. " do. i Kr.a sparebank 123 33
Beholdning fra 1892................... 12800 90
14184 23
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
