Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 18. 4 mai 1894 - Foreningsefterretninger - Polyteknisk forening
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164
TEKNISK UGEBLAD.
4 mai 1894
Brown er egentlig ophavsmanden til
kraftoverføringseksperi-mentet ved Lauffen - "Det var fra først af hensigten at
anvende enkeltfaset vekselstrøm, men da det traf sig så, at
en trefasedynamo med transformatorer var bestilte af
Lauffen-stationen for lys- og krafttransmission til Heilbron, blev det
bestemt at anvende disse til eksperimentet, specielt med den
hensigt at vise trefasesystemets fordele - nemlig
kraftfordeling ved hjælp af enkle, selvstartende motorer. Det må
gjentages, at dette eksperiment, så langt fra at bevise disse
fordele, i virkeligheden viste systemets mangler - nemlig
komplikationer i ledning, generator og transformatorer, så at
trefasesystemet istedetfor at være til nytte for eksperimentet
i virkeligheden var en af de vanskeligheder, man havde at
kjæmpe med." Jeg vil altså gjentagende gjøre opmærksom
på, at dette krav fremkom for offentligheden 5-6 dage før
min erklæring blev afgivet, hvori jeg udtalte, at
flerfasesy-stemet på nærværende tidspunkt var uanvendeligt. Den 17de
februar samme år findes også en udtalelse af hr. Brown i
"Elektrotechnische Zeitschrift". Efter at have
eksperimenteret med motorer for enfaset vekselstrøm, udtaler hr. Brown,
der også havde indleveret patentansøgning på en sådan,
følgende: "Jeg er af den mening, at denne nye motor (enfaset
vekselstrørnmotor) vil fortrænge flerfasemotorerne i alle de
tilfælde, hvor motorer skal drives ved siden af almindelig
lysfordeling, medens flerfasemotorerne endnu altid vil finde
rationel anvendelse for udelukkende kraftoverføring." Man
vil se, at i hr. Mohns projekt er netop foreslået anvendt
flerfasede motorer samtidig til lys og kraft. Som svar herpå
udfordrede Dobrowolsky i samme tidsskrift kort efter mr.
Brown til en væddekamp mellem de respektive motorer. De
ledende foregangsmænd for det nye vekselstrømssystem
rykkede altså i felten mod hinanden og stred netop på det
tidspunkt, da min erklæring blev afgivet.
Kort tid efter, den 17de marts samme år, indeholdt
"Electrical Engeneer" i en redaktionsartikkel, overskrevet
"Alternating-Current Troubles": "Ved ligerettet strøm, ved
elektrikerne almindelig nøiagtig på forhånd, hvad der vil ske,
og hvad der under påkomne omstændigheder må gjøres. Ved
vekselstrømssystemerne derimod er man endnu ikke ganske
i samme stilling. Fakta og erfaringer er nødvendige, og
såvel store som små iagttagelser over vekselstrømme er
velkomne, enten de kommer fra laborationerne eller den
praktiske bedrift."
Dette var altså enkelte udtalelser i pressen ved årets
begyndelse, som jeg bar trukket frem; der kunde fremlægges
endnu mangfoldige erklæringer, men jeg har valgt disse,
fordi de skriver sig fra mænd, der har afgivet udtalelser
angående hr. Mohns projektfor Christiania, ligesom j eg mener,
man må have den tillid til et bl ad som "Electrical Engeneer",
at man efter den citerede udtalelse må antage, at
veksel-strømsystmerne endnu ikke er udviklede, sålangt som systemet
for ligerettet strøm og altså endnu ikke med fuld sikkerhed
og tryghed kan anvendes i praksis i alle tilfælde. Brown,
direktør for fabriken Oerlikon, har udtalt sig i samme retning.
Han siger nemlig i et foredrag: "Udførelsen af sådanne
anlæg synes efter de stedfundne forsøg som ubetinget mulig,
dog vil jeg ikke benegte, at der ved deres praktiske
gjennemførelse vil være særdeles meget at lære og forbedre, som
endnu idag unddrager sig vor bedømmelse."
Blandt de vanskeligheder, man har ved benyttelsen af
vekselstrømsystemet er vanskelighederne ved transporten den
største. Maskiner og transformatorer kan skaffes for udvikling
af de høiere spændinger, derimod er transporten over store
afstande meget vanskelig, og alle de systemer, som hidtil
har været anvendte, har vist større eller mindre mangler.
Først og fremst støder man på vanskeligheder ved
isolationen, - det er klart, at når der gjennem en ledning sendes
en overordentlig høispændt strøm, er det vanskeligt at hindre
strømmen i at løbe ud af ledningen - og dertil kommer de
eiendommelige vanskeligheder, som skyldes vekselstrømmens
egen natur: Selvinduktion, periodicitet, kapacitet, hysteriesis;
Alle disse vanskeligheder var det, som havde ledet Brown til
at udtale sig om systemets komplikation i ledning, generator
og transformator.
Man har altså det faktum, at ved begyndelsen af forrige
år stredes disse opfindelser indbyrdes om deres systemers
brugbarhed, og det vilde da virkelig have stillet sig noget
komisk, orn vi her hjemme havde villet dømme mellem de
stridende parter og erklæret os for det ene eller det andet
af disse systemer. Det eneste rette standpunkt, som jeg
under sådanne forhold som kommunens konsulent kunde
indtage, var at erklære, at foreløbig var systemerne
uanvendelige, og at man måtte se tiden an. Efter denne korte
rede-gjørelse skal jeg nu gå over til at behandle selve projektet.
Høsten 1892 indkom der til Christiania magistrat fra O.
Haugan, Drammen, følgende skrivelse, dateret den 23de
august:
"Da det forlyder, at kommunen skal tænke på at tilvende
sig vandkraft til kraftoverføring, så vil jeg ikke undlade at,
gjøre opmærksom på, at jeg rimeligvis er den, som er i
besiddelse af det største vandfald nærmest byen. Mine vandfald
ligger i Eandselven, omtrent midt mellem Hønefos og
Rands-fjord og* ligger, som kartene udviser, nærmere byen end Hønefos.
Mit største vandfald heder "Askersrudfos"; den har - efter
kanalvæsenets for mange år siden foretagne målinger - en
faldhøide af 18 meter, men den kan med lethed ikke
ubetydelig forhøies, da jeg nemlig er eier på begge sider af elven.
Dersom kommunen allerede nu er kommen til det resultat,
at den vil underhandle enten om leie eller kjøb, står jeg med
fornøielse til tjeneste med alle oplysninger, som kunde ønskes.
Jeg tillader mig at tilføie, at jeg allerede for længere tid
siden har konfereret med flere ingeniører om fossen, som
erklærede, at denne fos - når kraftoverføring var bleven
almindelig - vilde have de bedste og fleste betingelser for
overføring af kraft til hovedstaden.
Jeg tør være så fri at udbede mig et svar så snart som
muligt, og om der ikke er anledning til at bestemme noget
straks, skulde jeg være meget forbunden, om den ærede
magistrat foreløbig vilde udtale sin mening om sagen."
Som rimeligt var, var det ikke magistraten bekjendt,
at kommunen tænkte på at tilvende sig vandkraft til
kraftoverføring, og skrivelsen blev derfor roligt hvilende;
elektricitetsværket fik overhovedet ikke se den. 3-4 måneder
efter indløb der en skrivelse fra hr. ingeniør Mohn, dateret
den 27de december 1892, hvormed oversendtes nogle overslag,
bilagt med en skitse’samt et profil. (Tegningerne omsendtes
under foredraget). Overslaget var, som herrerne vil se, udarbeidet
i 3 alternativer: for 1000 hestekræfter, 2000 hestekræfter og
4000 hestekræfter. Den beskrivelse, som fulgte overslagene,
var gjældende for alle tre og lød således: "Forklaring over
omkostningsoverslag samt skitse over projekteret
kraftoverføringsanlæg for hr. Gross, Haugan, Drammen."
"Da en meget betragtelig distance skal overvindes, må
man af billighedshensyn arbeide med høi spænding og dobbelt
transformation d. v. s. i maskinstation fremkaldes strøm af høi
spænding, som ved ankomsten til byen, hvor den skal
forbruges, på dertil passende Sted, eller ved stor udstrækning
af fordelingsnettet, på forskjellige gunstige beliggende steder,
transformeres fra en spænding på 16,580 volt til 2000 eller
1000 volt. Denne strøm af 2000 eller 1000 volt blir derpå
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
