Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 18. 4 mai 1894 - Foreningsefterretninger - Teknikernes understøttelsesforening - Polyteknisk forening
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 18
TEKNISK UGEBLAD.
163
Kr. Øre.
Udgift.
Avertissementer....................... 79 ?3
Kassererens udlæg..................... 4 00
Regningsbudets løn.................... %4 11
Tilamraen 107 84
Kapitalkonto pr. 31/i2 93............... _14076____39_
Balance: l 14184 23
Status pr. 31/i2 93.
Kr. ! Øre.
____________________________________l_______________
i
Kapitalkonto.......................... 14 076 39
Restancer: 2 kontingenter for .1890, 4 fra
1891, 1892,
1891, 2 fra -x~ 7 fra 1892, 2 fra -^
Å A
1893 j
13 fra 1893, 3 fra -^-............j___442 50_
Formue: | 14518 89
j
Kristiania den 16de april 1894.
Polyteknisk forenings møde tirsdag den 23de januar.
Forhandlingerne lededes af formanden, hr. veidirektør
Krag.
Til behandling forelå ingeniør H. E. M o lins projekt
over elektrisk kraftoverføring til Kristiania.
Direktør N o r b e r g - S c h u l z: Det vil være mine herrer
bekjendt, at der for en tid siden i dagspressen fremkom et
skarpt angreb på elektricitetsværket, som svar på hvilket jeg
leverede en redegjørelse. Denne må imidlertid ikke være
fundet tilfredsstillende, idet angrebene blev fortsatte. Jeg
fandt det den gang urigtigt at fortsætte en diskussion om
sådanne rent tekniske spørgsmål i dagsaviserne, især under
hensyn til den form, hvori angrebene var fremkomne. Jeg
har imidlertid anseet det rigtigt, at der leveres en
udredning-for offentligheden, og en sådan udredning er det, jeg har til
hensigt at give her iaften, idet jeg finder, at det rette sted
dertil er denne forening, hvor en indgående behandling af
sagens tekniske detailler forekommer mig rettelig at høre
hjemme.
Før jeg går over til at behandle selve projektet, skal
jeg få lov til at give en liden oversigt over den udvikling,
hvortil den elektriske kraftoverføring var nået på det
tidspunkt, da de omhandlede erklæringer af mig blev givne.
Man har, som mine herrer ved, forskjellige systemer for
elektrisk krafttransmission, og disse systemer indordner sig
under to hovedgrupper: ligerettet strøm og vekselstrøm.
Med ligerettet strøm har man opnået de bedste resultater
på korte afstande, og denne strøm egner sig også ubetinget
bedst til elektrisk krafttransmission. Den har imidlertid den
ulempe, at dynamoer for ligerettet strøm, på grund af
isola-tionsvanskeligheder ikke vei kan konstrueres for spændinger
over 2 000 optil 5 000 volt. At transformere ligerettet strøm
af lavere spænding til høiere spænding kan vistnok gjøres,
men det frembyder betydelige vanskeligheder, idet
transformationen må foregå gjennem roterende apparater, lignende
dynamomaskinerne. Vistnok kan man frembringe elektrisk
strøm af høiere spænding også ved ligerettet strøm ved at
forbinde flere dynamomaskiner efter hinanden; men man har
også i dette tilfælde selvfølgelig vanskeligheder ved
isolationen. – Det eneste anlæg, hvor ligerettet strøm af høiere
spænding er forsøgt anvendt i større udstrækning, er i Genua,
hvor man har anvendt 8 000 volt. Der er truffet specielle
anordninger, som er af adskillig interesse, men som jeg her
ikke har tid til at gå nærmere ind på. Anlægget er
imidlertid ikke blevet efterfulgt af flere, og det er fra flere steder
blevet kritiseret ganske skarpt.
For anvendelse af vekselstrømme har man flere systemer.
Den almindelige enfasede vekselstrøm har indtil de sidste år
almindelig været benyttet. Men systemet frembyder særlige
vanskeligheder med hensyn til konstruktionen af
hensigtsmæssige motorer, idet disse motorer har vanskeligt for at
starte af sig selv med belastning og ganske stopper af sig
selv ved overbelastning. I den sidste tid mente man ved en
ændret konstruktion at have fjernet disse ulemper, men
maskiner af denne art har endnu ikke fået indgang på markedet
i sådan udstrækning, at man kunde bedømme resultaterne.
I 1888 kom Tesla med det tofasede system. Han
opnåede, at motorerne startede af sig selv og ikke stoppede,
om belastningen oversteg en vis grændse. Disse motorer
har imidlertid ingen indgang fået, og Dolivo-Dobrowolsky
kritiserede systemet således: "En Tesla-motor eller
overhoved enhver tofaset motor har et magnetfelt, hvis intensitet
pulserer med 40 %, den må altså delvis besidde
Thomson-motorens egenskaber. Sålænge som Tesla-motorens anker
ikke løber synkron med feltet, vil dens trækkraft blot være
differentsen mellem det roterende felts drivkraft og
bremsningen på grund af den pulserende magnetisme.
Tesla-motorens igangsættelse med belastning går altså
slet, og den har ved fuld hastighed blot til en vis
belast-ningsgrændse bestræbelsen at blive synkron, over denne
grænse aftager dens omdreiningstal og trækkraft særdeles
hurtigt."
Vi ser altså, at Tesla-motoren er behæftet med de samme
mangler som de enfasede motorer. Man gjør i Amerika
store anstrængelser for at få den indført, men fuldt udviklet
for praksis er den endnu ikke.
I 1890 kom så et nyt vekselstrømsystem, som forenede
den ligerettede strøm med vekselstrømmens fordele, idet der
let og sikkert kunde fremkaldes en høi spænding i maskinen
selv. Dette nye system - flerfasesystemet
(Dreiestrøm-systemet) - havde der været talt og skrevet overordentlig
meget om, og man havde stillet mange forventninger dertil,
men forventningerne kan ikke egentlig siges at være skeet
fyldest. Som bevis herfor skal jeg, idet jeg vil indskyde
den bemærkning, at hr. Mohns projekt er baseret udelukkende
på fasestrømsystemet, som blev opfundet i 1890 og prøvet
på Lauffen-Frankfurtanlægget i 1891 - citere en udtalelse
af C. E. L. Brown, nuværende direktør for firmaet Brown,
Bovery & Go., hvis navn har været benyttet meget i
angrebene mod mig. Han udtaler i en skrivelse, der findes
indtaget i "Electrical Engeneer" den 3die marts, altså 5 dage
før min første erklæring angående hr. Mohns projekt blev
afgivet - følgende: "Eksperimentet blev foretaget for at
demonstrere på en praktisk måde muligheden af
krafttransmission på lange afstande med høi spænding ved hjælp af
blanke overjordiske ledninger. Ved forudgående eksperimenter
for en komite af elektrikere og ved en afhandling, som jeg
indleverede i Frankfurt tidlig i året 1891, overbeviste jeg den
tekniske verden om muligheden af planer, tilstrækkeligt til
at erholde den nødvendige kapital for at udføre en prøve på
systemet i stor skala mellem Lauffen og Frankfurt". -
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
