Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 19. 10 mai 1894 - Hussoppen (Merulius lacrimans; slutn.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170
TEKNISK UGEBLAD.
10 mai 1894
2) Varme mellem O og 40° C. Sommervarme,
eller varmen i ophedede beboelsesrum er de
gunstigste for soppen. Ved stærk frost eller
ved varme over 40° C. dør den.
3) Lys er kun nødvendig for udviklingen af
frugtbærerne og heller ikke for disse i nogen
betydelig mængde, medens muggen trives i
ganske mørke rum,
4) Tilstedeværelse af Luft.
Uden luft ophører soppens udvikling. Ved
hurtig luftveksling (god ventilation) tørrer
imidlertig soptrådene og dør ud, fordi det til
deres næring nødvendige vand bliver borte.
Den slette tørring af næsten alle nye
bygninger, som så ofte finder sted, bærer
stor skyld i, at hussoppen så ofte optræder.
Er bygningen først under tag, så begynder
pudsningen af de våde vægge, derpå lægges
gulve og snedkerarbeidet begynder. Pudsens
overflade tørres på kunstig måde og
rå-panelen anbringes, hvorefter væggene
tapet-seres, gulve, vinduer og døre males snarest
mulig, hvorved tørringen forhindres. Går
man frem på den måde, er det jo ikke at
undres på, om hussoppen inden kort tid
står i den frodigste blomst i et sådant hus.
Også under benyttelsen af beboelsesrum med
utilstrækkelig luftning i kjøkken, eller på
grund af damp i baderum, eller ved
indtrængen af vand i gulvene kan der dannes
arnesteder for hussoppen.
5) Endelig*, fugtighed, som er den
hoved-sageligste livsbetingelse for soppen, der
indeholder mellem 50 og 70 °/o vand.
Strængene og trådene kunne nok leve i
tør luft i nogen tid, fordi de trække fugtighed
fra soppens indre, men den vatagtige eller flokige
sop går tilgrunde i tør luft på meget kort tid.
ja på nogle minuter. Frugtbærerne derimod kan
leve i tør luft, fordi de tilføres vand fra den
øvrige sop. Fugtighed optræder som oftest på
grund af benyttelse af råt træ, meget våd kalk
og mursten, men hovedsagelig ved våd eller
fugtig gulvfyld. Fugtighed fra murværket
kan - når sopspore er tilstede - også udvikle
sop på bjelker, der var ganske tørre ved
indlægningen.
Af det foregående sees, at luftning i tørt
veir er bedst egnet til at stanse soppens
udvikling og dræbe den. Hvor længe sygt træ må
udsættes for luft for at soppen kan dræbes, er
ikke godt at sige, men man får prøve sig frem.
Det kan imidlertid bemærkes, at ved angrebet
træ, som blev bragt ind i tørt opvarmet rum
(20° C.), allerede efter 2 dage, ingen levende sop
mere kunde påvises, og det uagtet træet
indeholdt 13% vand, medens angrebet træ bragt ind
i et rum, hvor der var almindelig fugtighed og
en varme af 10° C. efter 8 dage endnu viste
sådan.
Af det ovenfor anførte, lader der sig danne
regler, hvorved man kan beskytte sig imod
hussoppen:
A. Anvendelse af materialer.
1) Alt træ bør være tørt. Om træet er
sonimer-eller vinterhugget, er for sopdannelsen
ligegyldigt. Imprægnering med flydende stoffe
som beskyttelsesmiddel mod soppen har ikke
vist sig særdeles tjenlige, fordi de ikke
trænge dybt nok ind i træet og desforuden
hindrer tørringen. Den tro, at træet bør
have ligget længere tid i vand og derved
alle sygdomsspirer skulde være bortskyllede,
er kun for en del rigtig, da man ikke kan
bestemme om udvaskningen har varet længe
nok eller ei.
2) Benyttelsen af gammelt bygningstræ til
nye huse, bør kun ske, når man er sikker
på at der ikke har været sop i den bygning
hvorfra tømmeret kommer, eller også at
hvert stykke bliver nøie undersøgt.
3) Brudstenen bør befries fra fugtigheden fra
bruddet.
4) Til murbruget bør benyttes ren flodsand.
5) Som fyldmateriel i gulvene benyttes ren, tør
lere, som er fri for organiske stoffe, og i
underste etage på murhvælvningerne helst
flodsingel.
B, Bygning s arten og måden.
1) Bygningsgrunden må dræneres og lægges
muligst tør,
2) Kjældermurene må forsynes med et pålideligt
isoleringslag af asfaltpap osv.
3) Et tæt lag af asfalt, beton eller stampet
lere over hele grundfladen er særdeles
hensigtsmæssigt for at holde fugtigheden borte.
4) Der, hvor der ikke er kjælder, må jordbunden
fjernes i l m. dybde under underkant af
gulvbjælkerne og belægges med et 0.4 m.
grovt sandlag. Bjælkerne må lægges på
et isoleringslag og være isolerede mod
muren. Der må sørges for luft under
dem, Der, hvor der ikke er kjælder, skal
det være hensigtsmæssig at sal te bunden meget
stærkt; man har nemlig seet, at gulvene i
saltlagere holde sig særdeles godt og længe,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
