Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 19. 10 mai 1894 - Hussoppen (Merulius lacrimans; slutn.) - Amtsingeniørposten i Akershus - Foreningsefterretninger - Polyteknisk forening
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 19
TEKNISK UGEBLAD.
171
5) Al udvendig fugtighed må fjernes fra
grundmurene. For vand fra tagrenderne må der
gives godt afløb.
6) Bjælkerne bør ligge frit i muren med
asfaltpap og luft omkring sig.
7) Murene bør være godt tørre før man
begynder med puds og denne bør være
ordentlig tør, før man påbegynder snedkerarbejdet.
8) Til gulvene må kun anvendes tørre planker
og malingen bør opsættes så længe som
mulig.
9) Ved priveterne i husene er isærdeleshed
at lægge vægt på, at bingerne er fuldstændig
vandtætte. De glatte nedfaldsvægge bør
pudses med cement.
10. Tagerie må være fuldstændig tætte og der
må sørges for at vandet fra afløbsrenderne
ikke trænger ind i grundmuren.
C. Arbeidere ved Iryyninym.
Arbeidere, som have været beskjæftigede
ved fjernelse af sop fra anden bygning, bør ikke
gives adgang til en under arbeide værende ny
bygning, før såvel de, som deres værktøi er
ordentlig renset.
D. Benyttelsen af ’bygningen.
1) Kjøkken og bryggerhus må forsynes med
damppiber. Badeværelserne med sten eller
asfaltgulve.
2) Stadig luftning ved tørt veir må tilrådes.
Et universalmiddel mod hussoppen er
endnu ikke opfundet, men af de i handelen
forekommende præparater består mykothanaton (sop*
død) af jernoksyd og lerjord, kobberoksyd,
saltsyre samt glauber- og kogsalt, imellem af
clor-kalcium og kviksølvklorid. Tør antimendion
derimod er en sammensætning af infusoriejord,
med 3°/o borsyre og 6°/0 kogsalt, medens det
flydende består af vandglas med omtrent 6°/o
kogsalt og 7°/o borsyre.
Varm kogsaltlud, 250 gr. kogsalt og 187 gr.
Svovel, sammen med jernvitriol og petroleum
bliver også benyttet med fordel.
Bedst virkning skal tyndflyderide
kreosot-olje have vist, da den trænger dybt ind i træet.
Karbolineum har også været benyttet med fordel.
Tilslut bør anføres, at hussoppen er skadelig
for sundheden ved den fugtighed den fører ined
sig og endnu mere ved de gasarter den udvikler
under forrådnelsen.
Amtsingeniørposten i Akershus.
I anledning af Ugebladets omtale i forrige
no. af denne sag, er det os meddelt, at
amtmanden straks gjorde skridt til at få den nye
ordniog indført i amtet. Denne blev også af
amtsformandskabet betirigelsesvis antaget i 1893.
Senere er derom ført forhandlinger med
arbeidsdepartementet, uden at endelig bestemmelse endnu
foreligger.
Foreningsefterretninger,
I Polyteknisk forenings møde den 8de dannes -
fungerende formand lir. stadskemiker Schmelck, tilstede 50
medlemmer - holdt professor Vogt foredrag om Nordlands
malm og marmortilgange.
Taleren mindede først om hvorledes landets
bjergværksdrift i de senere decennier ikke har udviklet sig med samme
hurtighed som vore øvrige nærings veie - synkende
konjunkturer og forholdsvis fattig tilgang var årsagen. Dog
danner Nordlands amt, hvor indtil midten af 70 årene ingen
bjergværksdrift fandt sted - et lyspunkt i denne henseende.
Taleren vilde ikke her gå ind på de geologiske forhold, men
henvise derom til særlige arbeider, blandt andet af ham selv:
"S al t en og Ranen" samt "Dunderlands dalens
jernmalmfelt" hvilken sidste er under trykning.
Under historisk oversigt over bjergværksdriftens udvikling
i Nordland, omtalte taleren vor uheldige forældede bergværks-
lov, og gik derpå over til at tale om Sulitelma svovlkisfelt,
hvor forekomsten er nøiagtig paralel med vore øvrige kisfelter,
medens dog kobbergehalten i det hele er høiere end ved
Foldal, Ytterøen og Vigsnæs, vistnok også lidt høiere end
ved Røros. Dette påvistes nærmere ved tal.
Overhovedet er Sulitelma det mest forhåbningsfulde
kobberværk som i de senere decennier er opdukket i vort
land. Mange mener vel at de lokale forhold er desperate,
men dette er ikke tilfældet, da gruberne ligger i krans om
Lang e van d e t, 130 m. over havet (lidt mindre end
Mari-dalsvandet ved Kristiania) og i J/2 til et par km. afstand
fra vandet. Ned til Øvre van d er der 10-12 km. jernbane
(færdig 1892) og så dampskibstrafik på Øvre- og
Nedrevand, indtil blot et par hundrede meter fra sjøen.
Transporten kommer på omtrent 2 kr. pr. ton. (Røros-Trondhjem
lidt over 4).
Taleren omtalte også som god, B o sin o kisgrube, omtrent
l km. fra bunden af Ranenfjord, der også er optaget til drift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
