Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 20. 17 mai 1894 - Foreningsefterretninger - Den Polytekniske forenings kemikergruppe - Polyteknisk forening
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
180
TEKNISK UGEBLAD.
17 mai 1894
Ingeniør K r e f t in g: om oprettelse af et
industrilabora-torium.
Kemiker Simonsen: om karborundum.
Professor Vogt: elektrolytisk fremstilling af kobber og
nikkel.
Amanuensis Geelmuyden: lysgasens
forbrændingsprodukter.
Professor Torup: albumins toffenes konstitution.
Kemiker Simonsen: om invertion af cellulose.
Stadskemiker Schmelck: meddelelser fra den analytiske
praksis.
Af mindre meddelelser:
Professor Waage: om sacharin i potøl.
Docent Sebelien: tørrede potetesskiver.
Gruppens medlemsan tal er for tiden 43.
Polyteknisk forenings møde den 8de dennes.
Fortsæt-sættelse af prof. Vogts foredrag om Nordlands malm
og marmortilgange.
Jernmalmen fra Dunderlands dalen vil, når jernbane
bliver bygget, blot have mellem 28 og 50 km. til kysten,
medens malmen fra Grångesberg har 255 og fra Gellivara
207. Følgen heraf er, at en ton malm vil kunne leveres 2
til 3 kr. billigere end fra de svenske forekomster. Da disse
sidstes malme har sit nærmeste marked ved Østersøen - de
går gjerne til Witchowitz i Måhren, til Rotterdam m. m. -
og da der fra Ranen er adskillig kortere vei til Nordengland,
så har den norske malm også her en fordel på omtr. l kr.
pr. ton, altså tilsammen 3 til 4 kr. som den kan nå frem
billigere til markedet; den kan da tåle at være noget fattigere.
De nordlandske malme har i middeltal 0.2 °/o fosfor.
Bilbaomalmen har i middeltal 0.05 °/o og kan anvendes
til sur bessemering.
Grångesbergmahnen med l °/o anvendes til basisk
bessemering.
Gellivaramalmen sorteres i hele fem klasser, idet
hovedmassen i middel har mellem 0.1 °/o og 0.6 °/o fosfor.
I modsætning til den vanskelighed, som fosforholdigheden
indtil for få år siden forvoldte, er forholdet i virkeligheden
nu, at al rig malm er afsættelig - malme med lav fosfor
for sur, og med høi fosfor for basisk bessemering, samt
mellemsorterne for basisk martinproces, der har arbeidet sig frem
i de allersidste år, samt til støbejern og pudling.
I Dunderlandsdalen vilde der eventuelt falde megen malm
med 40 til 45 °/o jern, som måtte forsmeltes på stedet.
Betingelserne for drift er, som før nævnt, en jernbane,
der jo er udstukket af staten og uden tvivl sent eller tidlig
vil blive udført. Foreløbig kunde man nøie sig med bane
op til de ydre felter, omtrent 30 km., uden at behøve at gå
helt til Dunderland gård.
Banen indgår jo som led i en vordende nordlandsk
stam-bane og desuden i en eventuel mellemrigsbane. Hvorledes
dette vil blive ordnet er jo høist uvist, men det må
fremhæves, at den norske stat her har vitale interesser at varetage.
Taleren gik derefter over til nærmere omtale af
Nordlands marmor. Han havde allerede før i foredraget
påpeget tilstedeværelsen af forskjellige forekomster, indlagrede
i glimmerskifer-marmorgruppen. Han havde fulgt
kalkstens-forekomsten ved Fauskeidet fra Salten til Ranen, fra fjord
til fjord, i omtr. 17 km. længde, med jevnlig 600 m.
mægtighed og 1000 m. horiz. bredde.
Disse marmorfelter er forøvrigt udbredte over hele
Ofoten, Salten (Fauske hovedfelt), Ranen, Vefsen og Velfjorden
og strækker sig også ned i det trondhjemske, hvor den
geolog, karakter dog er en noget anden.
I mineralogisk henseende må de nordlandske karbonater
deles i 2 grupper:
K al k spat-mår m o r og dolomit-marmor.
De er begge værdifulde til sit brug og tildels meget
lignende hinanden.
Af doloimtmarmoren er den grovkornede temmelig løs,
medens den finkornede og middels finkornede er et fortrinligt
materiale, hvilket illustreredes ved en Apollobuste, hugget i
dolomitmarmor fra Furuli.
Billedhugger Skeibrok havde nylig i en avisnotis udtalt
som ganske korrekt slutning, at Furuli-marmoren er mere
veirbestandig, fordi den angribes mindre af syre end marmor
fra Carrara.
Dolomitmarmorens styrke mod knusning er 1750 kg. pr.
cm2, granitens 1600 til 1800 kg. Kalkspatmarmoren står i
så måde noget lavere. Dolomitmarmoren er også noget
hårdere end kalkspatmarmoren. Når sagning foregår med
maskineri, spiller dette ingen synderlig rolle, vel derimod ved
håndpolering; at den er hårdere gjør dolomitmarmoren mere
modstandsdygtig mod slit, f. eks. anvendt til trappetrin og
gulvplader. Taleren erindrede den anvendelse den har fået i
bygninger i Kristiania (f. eks. i den nye loge, i konsul
Samsons gård på Egertorvet, i hotel Skandinavie). Han anså
i det hele dolomitmarmoren for 1ste klasses vare.
Hovedmassen af Nordlands marmor er dog
kalkspatmar-mor. Hvid kalkspatmarmor fra Hekkelstrand har et
koldt, blåligt skjær som Carraramarmoren, medens Furuli
dolomitmarmor har et gulagtigt, varmt skjær.
Forøvrigt nævnte taleren og fremviste prøver på
forskjellige sorter:
Ballangen grå marmor, at sammenligne med
almindelig schlesisk.
Furuli antik, der, sammenstillet i plader- som i
logeopgangen - gjør et storslagent indtryk med sine vatrede
mønstere!
Den røde, hvide og grønne i forskjellige nuanser
(rødt er kalkspat, hvidt dolomit, grønt kromglimmer).
Sort med hvide striber, fra Inderøen, at sammenligne
med den belgiske Stå Anna.
Lysegul, noget gjennemskinnende, såkaldt o ny k s, fra
Furuli er særdeles værdifuld, egnet for vaser, nips m. m.
Under samme opregning nævnte taleren også sort
en-krinitkalk fra Brevig.
For at gjøre sig rede for hvorvidt Nordlands marmor
kan optage væddestriden med udlandets marmor, gjorde
taleren først opmærksom på, at tilgangen i Nordland er
uudtømmelig. Fra Carrara leveres omtr. 70 000 m3 (160 000 t.)
årlig, til en værdi af l million pund st. 8500 arbeidere
beskjæftiges. Dernæst leveres marmor fra Grækenland,
Belgien, Spanien, Algier, Tyskland, lidt fra Irland, lidet eller
intet fra England og Holland, d. v. s. lidet fra landene rundt
Nordsøen.
Den rene, hvide marmor til billedhuggerarbejde -
stå-tuario - leveres indtil nu næsten kun fra Italien, den
udgjør i Carrara blot B til 5 °/o af udbrudt masse. Den
sæl-ges for 500 til l 000 frcs. og derover pr. m3 i større blokke.
Nordland kan levere ubegrænsede mængder i svære
blokke.
Hovedmassen i Carrara er den såkaldte Blåne cl a i r,
grå-året, som alle kjender fra vaskeservanter m. m.
Kort: de tarveligste sorter marmor sælges i
nordeuropæisk havn for 150 frcs. pr. m3, de almindelige sorter til
bedre brug 200 til 500 frcs.
Nordlands marmor vil kunne leveres for 130 frcs.
aller-høiest og hertil kommer at den i almindelighed må stilles i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
