- Project Runeberg -  Teknisk Ukeblad / 12te Årgang. 1894 /
181

(1883-1931)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 20. 17 mai 1894 - Foreningsefterretninger - Polyteknisk forening - Tekniske nyheder - Eksamen ved Kristiania maskinistskoler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

No. 20

TEKNISK UGEBLAD.

181

klasse med de bedre og bedste sorter som fåes, ja for en
stor del endog over de bedste. Kan man blot tilvende sig
VIG af omsætningen i Carrara, d. v. s. afsætte omtr. 7 000
m3 årlig, så tilsvarer dette i uforædlet tilstand l million
kroners værdi. Denne bedrift er i sin barndom, men taleren
troede udsigterne var sådanne, at den under dygtig ledelse
vilde kunne oparbeides til en af landets største næringsveie.

Formanden, stadskemiker Schmelck, takkede
professoren for de værdifulde meddelelser og ønskede ham også
fremtidigt held i det allerede betydelige arbeide som han havde
nedlagt i undersøgelsen af landets næringsveie på disse
områder.

Taleren ønskede forøvrigt gjerne foredragsholderens
udtalelser om udsigterne for kromudvinding, om
kulforekomsterne på Andøen og om andre marmorfelter i landet, idet
han særlig nævnte forekomsterne ved Stavanger (Talgø).

Vogt oplyste, at hele verdens forbrug af krom kun var
15 000 t., at 50 °/o krommalm solgtes for 75 kr. pr. t., såat
dette metals rolle dog i det store hele er underordnet.

Som udforing, særlig i ovne for den basiske
martinproces er krom tildels erstattet af andet materiale. Kromstål
spiller vistnok en stor rolle, men det er kun 0.5 °/o metallisk
krom som tilsættes stålet.

Taleren kjendte ikke personlig kulforekomsten på
Andøen, men vidste, at disse kul var særlig gasrige, så det
tilfælde kunde tænkes, at derfra kunde udføres kul til sådant
brug til selve Newcastle.

Med hensyn til landets øvrige marmorforekomster, så
består de hyppig af krystalliseret kalksten.

Marmor fra lagene i det tr ondhjem ske synes ikke at
kunne opnå høi pris og heller ikke synes lagene i Komdals
amt af stor betydning.

Marmoren ved Stavanger er lidet kjendt, er vistnok lidet
benyttet som bygningsmateriale, det er finkornet dolomit,
særdeles anvendelig i pulveriseret form til fremstilling af
kulsyre, altså til seltersfabrikation.

Den østlandske marmor - Gjellebæk og Kommersøen
ved Holmestrand nævntes - var anvendt ved marmorkirken
i Kjøbenhavn, men taleren mener den ikke er særdeles god,
det er silurmarmor, den forvitrer let og kan ingenlunde
sammenlignes endog blot med de nordlandske 2den klasses sorter,

Overretssagf. J. I. Bruun mente at dolomitmarmoren
vilde få en overordentlig stor betydning i arkitekturen og
opfordrede til at mindes med taknemmelighed eieren af
marmorbruddene i Nordland m. m., hr. ingeniør Chr. Anker,
der var banebryder, og intet oifer skyede på dette område.

Prof. Vogt vilde under fuld anerkjendelse af Ankers
fortjenester også mindes sognepræst Ole Tobias Olsen,
der havde vist at have et ganske ubegribeligt godt øie for
disse ting, samt i forbindelse med kisforekomsterne i
Nordland, udlændingen konsul Person. Vi nordmænd måtte med
blusel bekjende, at vi på disse områder syntes at mangle
teknisk begribelse og kyndighed og i det hele evne til at
opdage og tilgodegjøre vore næringsveie. Vi måtte derfor i
agtelse bøie os for de udlændinge, som udretter dette for os,
og lade os det være en lærepenge for fremtiden.

Ingeniør L. Eger vilde af foredragsholderen gjerne
vide, hvorvidt eruptiver i nærheden af marmorlagene havde
havt nogen indflydelse på marmoren, samt om der var påvist
mikroskopisk forskjel mellem vore og udenlandske
marmorsorter.

Bruun erindrede om at Chr. Anker ikke har villet
sælge marmorbruddene til udlændinger, han tror på bedrif-

tens levedygtighed som norsk foretagendet og arbeider med
energi for dens fremgang.

Vo g t tror ikke eruptivers nærhed har havt synderlig
betydning. Han kjender ikke til mikroskopiske undersøgelser af
marmor i den senere tid. Det viser sig, at kalkspatmarmor
har en anden struktur end dolomitmarmor, praktisk forskjel
er, at kalkspatmarmoren bruser i fortyndet syre f. eks. V10
saltsyre, dolomitmarmoren derimod ikke.

Ingeniør Steen havde besørget sendt prøver af de
gasrige Andøkul til Tyskland, men de lader sig ikke presse uden
bindemiddel. Forsøg foretoges nu i denne retning.

Schmelck erindrede, at Tellef Dahl omtaler, at der
på Andøen også forekommer bituminøse skifere, hvoraf kunde
vindes petroleum og tror at dette fortjener at undersøges.

Talgømarmoren anvendes, som Vogt ytrede, i
mineral-vandfabrikatioiien, men har en slem modstander i
fossilkalken, der er billigere. Taleren havde i kalksten fra
Sandvi-ken fundet indtil 99 °/o karbonat.

Kedaktør E. Sundt vilde opfordre forsamlingen til
også at mindes Dr. Stoltz, om hvem man med grund kan
sige, at han arbeidede sig ihjel for at få fremmet
marmorindustrien i Nordland.

Mødet hævet.

Tekniske nyheder*

Eksamen ved Kristiania maskinistskoler blev afholdt
fra 30te april til 8de mai.

De af forsvarsdepartementet givne skriftlige opgaver
vare følgende:

Regning:

1) 50 a/a x 42 3/4 : 7 7/8 = ?

Eesultatet udregnes i hele tal og ægte brøk, hvilken
derpå omgjøres til decimalbrøk med 4 decimaler.

2) |/42 89O41 = ?

3) Et skib, hvorpå befinder sig 90 personer er provianteret
for 40 døgn. Efter 9 døgns seilads optoges fra et vrag
270 personen I løbet af 3 døgn uddeles fremdeles fuld
kost. Men da det viser sig, at reisen vil forsinkes, sættes
fra denne tid de ombordværende på halv kost under
resten af reisen. Denne varede ialt 20 døgn.

For hvor lang tid var der ved fremkomsten endnu
proviant tilbage, regnet efter halv. kost?

Når vilde provianten være sluppet op, dersom der
uafbrudt var bleven uddelt fuld kost?

Geometri.

1) I et retvinklet triangel, hvis ene kathet er 4.5 m., den
anden kathet 3 m. drages en ret linie parallelt med den
første kathet i en afstand = l m. fra samme.

Bestem fladeindhold og omkreds af det ved denne
parallele linie af det givne triangel afskårne, mindre
triangel, samt angiv hvad brøkdele de nævnte størrelser
udgjør af det givne triangels fladeindhold og omkreds.

2) Af en terning, hvis sidekant er 30 cm., dreies den størst
mulige kegle med grundflade på terningens side.
Egenvægten = 0.8.

Hvad veier keglen, og hvad. veier affaldet?

3) Beregn vægt af den på hosføiede figur skitserede
cylindriske, oventil åbne og med halvkugleformig bund
forsynede beholder af støbejern. Indvendig diameter =
40 cm. længde af den cylindriske del = 50 cm., gods
= 20 mm.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:58:58 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1894/0189.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free