Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 21. 24 mai 1894 - Teknisk sprogbrug, af A. (forts.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
186
TEKNISK UGEBLAD.
’24 mai 18J)4
ligere: han har været så bange for de fremmede
ord - de tyske «Sauerstoff» og «"Wasserstoff»,
som. nordmænd har optaget i ligefrem
oversættelse, medens man ellers i Danmark med den
største freidighed har lemlæstet tyske ord og så
brugt dem som danske, f. eks. «kiønrøg» af
«Kienruss», «isenkram» af «Eisenkram»,
«bomolie » af «Baumoel», «skedevand» af
«Scheide-wasser» o. s. v.
Det er uheldigt, at også svenskerne har sine
egne, rigtignok - som det synes - mere
rimelig dannede navne for de nævnte to elementer:
«syre» og «väte» samt desuden for kvælstof
«qväfve», især da «syre» af mindre kyndige
norske forveksles med vort ord syre, der på
svensk heder «syra». Om end rimeligvis
forgjæves, kan jeg ikke tilbageholde udtalelsen af
det ønske, at de skandinaviske kemikere vilde
forene sig om at optage de almeneuropæiske
(når undtages måske kun de tyske) navne for de
her nævnte tre grundstoffe, hvilke jo er dannede
efter de vedtagne græsk-latinske, af enhver
kemiker kjendte benævnelser, kun tillempede i en for
hvert sprog passende form, altså hos os: oxygen,
hydrogen og nitrogen, l den retning vilde mit
målstræv gå, hvad de videnskabelige og tekniske
ord angår; og jeg tror, det er her på sin plads
at foreslå, at man aldrig indlader sig på en
oversættelse af videnskabelige og tekniske udtryk,
der er hentede fra græsk og latin og derfor har
udsigt til at blive alle nationers fælleseie. Hvilken
lettelse for det internationale samkvem vilde det
ikke været, om man altid var gået således frem.
For en overveiende del er det jo skeet i de
exakte videnskaber. I tekniken derimod, navnlig
bygningstekniken, har hvert land nu i regelen sin
historie og derfor også for en stor del sit eget
sprog. Dette nationale, mener jeg, bør bevares,
selv det lille, vi hos os har i denne retning.
Kanaler begynder at få vel meget indpas for
alslags rørledninger. Vi har dog været vant til,
at med «kanaler» fornemmelig forståes
vandførende, oventil i dagen åbne, helst store, render,
ialfald ledninger med et tversnit, der begrænses
af rette linier; er tversnittet rundt, har vi jo altid
sagt «rør».
Kautsjuk, viskelær, gummi elasticum, se:
Guttaperka!
Krumtap bruges vel lige så meget som «vev»
og «sveiv». De to sidste er ældre norske, og da
«vev» stemmer med det svenske «vef», foreslåes
det til stadig benyttelse.
Kupling er kun en nyere fornorskelse af det
tyske «Kuppelung». Den dansk-norske form er
kobling.
Kutter kan magelig gjengives med kniv.
Latrin er af flere forfattere i «Teknisk
Ugeblad » taget i betydning af «exkrementer», medens
dog ordet betegner vedkommende lokal.
Lokomotivstald burde heller hede
lokomotivskur eller lokomotivhus. Det er noget søgt at
betragte lokomotiver som heste.
Mantel, der kun er et tysk ord, kunde altid
gjengives med kappe.
Material og Materiel forveksles virkelig af
nogle, som ikke er fremmede for pennens brug,
hvorfor det ikke er så unødvendigt, som mange
kunde tro, at gjøre opmerksom på, at «material»
er det råstof, hvoraf noget gjøres, medens
«materiel» bruges om (især større) redskaber og
apparater; det svarer til det norske «greier».
Mutter, Motrik, Medtrykker, som jo er, det
første et tysk ord, de andre meningsløse for1
vanskninger deraf, kan godt ombyttes med
skruemor.
Nite er det tyske «nieten»; det norske orcl
er klinke.
Pande skulde kun bruges om flade, åbne
kogekar (jvf. «stegepande») med lav, opstående
kant; større, grydeformede, eller oventil lukkede,
ligesom cylindriske, vertikale eller horizontale
kogekar heder på norsk kjedel (norsk dampkjedel,
svensk ångpanna). I overensstemmelse hermed
burde man sige «bryggerkjedel», ikke
«bryggerpande ». Istedetfor «dampkogepander» («for
dampkjøkkener, kemiske fabriker etc.») kunde man
sige «dampgryder».
Pentsemand eller pointsemand kan jo godt og
burde ombyttes med sporskifter.
Raffinaderi er en gammel forvanskning, som
bør forlades, da «raffinade» er det raffinerede
produkt, og verbet ikke er raffinadere. men
raffinere; altså raffineri som i andre sprog; tysk og
fransk: raffineri c.
Retorte (med. e i enden) er tysk og fransk;
retort (uden e i enden) er norsk, dansk, svensk
og engelsk,
Rullende materiel er et forholdsvis godt
udtryk, især sammenlignet med det fra først af
brugte «rullende stok» (rolling stock). Men vi
kunde havt et fortrinligt norsk i "hjultøi" eller
«vogntøi»; sml. «Dansk ordbog» af C. Molbech,
artikelen «tøi», og «Norsk ordbog» af Ivar Aasen,
artikelen «ty».
Slide kan erstattes med glider; «slide-valve»
med «glideventil»; «water-slide-lamp» med
«vandlåslampe », «cork-slide-lamp» med «kork-glide-lampe».
Tilstand (efter det engelske «state») finder
man på gasregninger i Norge: «gasmålerens til-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
