Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 21. 24 mai 1894 - Teknisk sprogbrug, af A. (forts.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Indhold: Teknisk sprogbrug. - Granit-Marmor. - Til hr. dr. Reusch. - Foreningsefterretninger.
- Tekniske nyheder: Plan for Kristiania tekniske elementærskole. Dampskibet Sigurd Jarl. Norges udførsel af trælast.
Amerikansk træmasse mod nordisk. I en træmassefabrik i Amerika. Om amerikanske sporveie. Elektriske sporveislinjer.
- Bog- og bladnyt. - Dødsfald. - Fra redaktionen.
Teknisk sprogbrug.
(Fortsættelse fra no. 20).
Flanscher bør heller skrives flansjer, for at
undgå den unorske bogstavforbindelse sch.
Skrivemåden «flenser», der måske er ment at nærme
sig udtalelsen af det engelske «flanges», er
forkastelig.
Forskyde (tysk: «verschieben») skulde her i
Norge gjengives med skyve[1] frem, tilbage eller
tilside; det har her ellers betydningen af det
tyske «verstossen», forstøde (f. eks. sin kone,
sin søn),
Føde (føderør, fødepumpe) og made bruges
om hinanden. Det første udtryk stemmer med
dansk, det andet med svensk sprogbrug («mata»).
Jeg skulde foretrække det senere som mere norsk,
skjønt vel ingen endnu har benyttet sig af
udtryk som «maderør», «madepumpe», bedre
«madningsrør», «madningspumpe». Der bør dog vælges
mellem «føde» og «made» og kun det ene ord
beholdes. Som kuriositet skal her nævnes, at
man ved et norsk gasverk engang brugte ordet
«spiserør» efter det tyske «speiserøhre» for
afstikkeren fra hovedrørledningen i gaden hen til
et hus og bekjendtgjorde for gaskonsumenterne,
at hvis de ikke betalte sit gasforbrug i rette tid,
så vilde deres spiserør blive overskåret, Huf!
Senere har det hedt «spisningsrør», hvilket heller
ikke er norsk. Jeg skulde her foretrække
«forsyningsrør» eller det korte ord «stikrør».
Glaloger skal nævnes her, skjønt ordet kun
som navn for en overmåde stor
fabrikationsgjenstand vedkommer teknikerne. Hvorledes
denne skrivemåde er opstået, er mig ufatteligt,
da der på fransk skrives «galoches», i Tyskland
«galoschen». Jeg skjønner ikke rettere, end at
man hos os bør skrive efter udtalen: kalosjer.
Guttaperka forveksles af mange, selv af
teknikere, ofte med kautsjuk, som det rigtignok
er i nært slegtskab med. Derfor kan det vel
forsvares, om jeg her anfører de væsentligste
forskjelligheder mellem disse to stoffe[2]
Medens de nemlig begge er størknet melkesaft af trær,
så er det dog af forskjellige trær: guttaperka
især af Isonandra gutta på de indiske øer,
navnlig Singapore; kautsjuk især af Siphonia elastica
i Sydamerika, af Ficus elastica i Ostindien, af
Urceola elastica på Sumatra, desuden også af
nogle træarter i Afrika. Guttaperka forekommer
i handelen i rå tilstand som et lysebrunt,
læderagtigt stof, kautsjuk fordetmeste sortagtigt; men
da begge ved forskjellige behandlingsmåder i
forarbeidet stand kan få forskjellige farver, er ikke
altid farven et kjendemerke. Den mest
iøinefaldende forskjel er kautsjukets store elasticitet
(hvoraf også navnet gummi elasticum), medens
guttaperka kun er lidet elastisk, og dernæst den
egenskab hos guttaperkaen, at den i kogende
vand bliver plastisk og efter afkjølingen
beholder den form, man har bragt den i, medens
kautsjuk først ved en høiere varme bliver blødt,
klæbrigt ved 145° og smelter ved 170-180°,
hvorefter det ikke igjen bliver fast. Begge stoffe
har i mange henseender samme anvendelse,
navnlig efter tilsætning af svovl, i såkaldt
vulkaniseret tilstand (horniseret - hærdet). Men
kautsjukindustriens vigtigste handelsartikel er
gummikalosjer, medens guttaperka, der på grund af sin
betydelige seighed er fortrinsvis brugbar til
maskinremme, formedelst sin overordentlige
isoleringsevne for elektricitet er af særlig vigtighed
for den elektriske telegrafi.
Hane og kran bruges om hinanden. Man
siger «lampehane» (ved gaslamper) og
«hovedhane», «bierhane» o. s. v., men «tappekran»,
«vandstandskran» o. s. v. Begge ord er gamle
her, det første måske mest oprindelig norsk og
af den grund at foretrække.
Høvel er plattysk; høvl er norsk.
Ilt er - som bekjendt - det danske ord
for surstof, ligesom «brint» for vandstof, og man
ser undertiden de danske navne brugte i artikler,
umiddelbart overførte fra danske blade til vore.
Her vilde virkelig en oversættelse være ønskelig;
lad os ikke tage del i dette danske målstræv!
Den danske videnskabsmand (jeg ved ikke
hvilken), som engang har skabt disse ord, er herved
gået til den modsatte yderlighed af, hvad hans
landsmænd har pleiet at gjøre - rimeligvis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
