Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 21. 24 mai 1894 - Foreningsefterretninger - Polyteknisk forening
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 21
TEKNISK UGEBLAD.
198
sag for at være klar. Udover vinteren kom der imidlertid i
aviserne en række meget stærke angreb.
Hr. Mohn aftrykker først mine erklæringer og sin
skrivelse til hr. borgermester Christie ordlydende, kun et meget
væsentligt punkt er fremkommet for offentligheden i en
urigtig form. Den ofte påpegede passus i hr. Mohn’s
originalskrivelse :
"Jeg tillader mig ærbødigst at bemærke, at samtlige
indleverede originaldokumenter kun står til hr. borgermesterens
disposition og tør jeg anmode efter behagelig gjennemsyn om
retournering af disse", er aftrykt således:
"Jeg tillader rnig ærbødigst at bemærke, at samtlige
indleverede originaldokumenter kan stå til hr. borgermesterens
disposition."
Man vil let se, at dette aftryk ikke er så ganske rigtigt,
det må være en - trykfeil. Det er imidlertid den eneste
sådanne af betydning, som er indkommen.
Til støtte for sine udtalelser har hr. Mohn fremtrukket
forskjellige autoriteters erklæringer, således f. eks. en fra
Tesla, sålydende:
"Angående overføring af kraft til brug for fabrikker på
afstande af 100 km. har jeg ikke den mindste tvivl om, at
det kan gjøres på den mest tilfredsstillende måde. Jeg vil
påtage mig at overføre kraft på 500 mil (eng.) og garantere
udfaldet?"
Her er imidlertid ikke tale om fabrikker, men om
belysning af en by. Efter min erklæring, hvori udtales, at det
økonomiske ikke er undersøgt, opstilles et andet projekt, hvor
der fremdeles er udsglemt væsentlige udgifter, således som
udhugning af skoven, ekspropriation af grund for linjen,
be-skyttelsesmateriel for denne, apparater for primærstationen,
grund, bygning, transformatorer og apparater for
sekundærstationen, stikledninger og elektricitetsmålere for
konsumenterne, administrationsudgifter o. s. v. samtidig som udgifterne
til ledningsnettet, når de betydelige graveudgifter tages i
beregning, er utilstrækkelige.
Projektet var således fremdeles ufuldstændigt, og efter
hvad jeg her har sagt, vil måske herrerne selv kunne
bedømme de øvrige erklæringers gehalt. Jeg vil alligevel, for
at mine herrer tydelig skal forstå, at alle disse erklæringer,
som disse fagmænd har afgivet, er meget reserverede og
meget forsigtige, læse op et par af dem.
Professor Wilh. Peukert i Braunschweig udtaler ifølge
Mohn’s opgivende:
"Man kunde sikre sig fuldstændigt mod driftsforstyrrelser,
ved at man fra det udførende firma lod sig give garantier i
enhver retning, ved hvilket også de financielle resultater måtte
kunne sikres og Kristiania by under alle omstændigheder
sikres for enhver resiko."
Hvorledes Kristiania by ved garantier skulde kunne
sikre sig fuldstændigt mod driftsforstyrrelser alene ved
garantier - er ufatteligt, men d’hrr. Peukert og Mohn kan måske
give oplysninger derom.
Schleiermacher udtaler:
"Jeg vil tillade mig at gjøre opmærksom på, at hvad
resikoen angår ved det projekterede anlæg, denne neppe kan
stille sig ugunstigere end for et ved bygrænsen anlagt
elektricitetsværk for 2000 volt spænding og dampkraft."
Schleiermacher kjender vist heller ikke til forholdene i
Nordmarken, thi isåfald vilde han vide, at der selvfølgelig
må være større resiko ved at føre en ledning den vei end
ved at have kraftstationen lige ved bygrænsen. Herom kan
der vel ikke disputeres?
Lignende er omtrent samtlige udtalelser, og jeg skal
derfor ikke trætte herrerne ved at læse flere af dem.
Tilslut vil jeg få lov til at udtale, at uagtet sagen i og
for sig selv, såvel for Kristiania kommune som for mig
personlig, kunde være af forholdsvis mindre betydning, må jeg
dog anse det for at være meget uheldig for ingeniørstanden
såvelsom for vort offentlige liv i det hele, at der rettes så
stærke angreb mod offentlige funktionærer, når angrebet er
baseret på et så løst grundlag som dette, og jeg vil gjøre
opmærksom på, at den måde, hvorpå det er skeet, har
vanskeliggjort det for mig at kunne imødegå angrebet på en
tilstrækkelig effektiv, måde. Man vil have lagt mærke til, at
der skrives til en hel mængde fagmænd rundt omkring i
verden, og eftersom forholdene er, føler jeg mig ikke sikker
på, at der er givet disse tilstrækkelige oplysninger, således
at der kan dømmes klart i sagen. Herved udsættes
teknikerne herhjemme for at blive stillede i et høist uheldigt lys.
Også af den grund har jeg her iaften villet diskutere sagen
i Polyteknisk forening og ikke indlade mig på nogen
avis-feide. Endnu uheldigere er det, når angrebet baseres på
erklæringer, som er indhentede efter den tid, da min
erklæring blev afgivet, idet det er selvfølgeligt, at flere af de
skrivelser, som nu refereres, og som sidst blev refererede i
Polyteknisk forening, må skrive sig fra betydelig senere datum
og således er uanvendelige som argumenter i denne sag.
Imidlertid forandrer disse skrivelser ikke på nogen måde
sagen, da ingen af dem byder endsige spor af argument eller
oplysning af nogen betydning. Jeg skal senere referere for
mine herrer, hvorledes et nøiagtigt lignende spørgsmål, som
nu er forelagt for Kristiania, har været behandlet ved
Niagara-kompagniet i Amerika ifølge en meddelelse fra professor
Forbes og i tilknytning dertil en række udtalelser af de
største engelske fagmænd, udtalelser, som er overordentlig
interessante, og som kaster et godt lys over forholdenes
udvikling indtil dette øieblik.
Jeg håber, mine herrer forstår, at når hr. Mohn tilslut
har udtalt, at jeg søger at komme væk fra mine erklæringer,
og at jeg herunder vrider mig som en ål, så har han taget
adskilligt feil.
Formanden: Den tilstedeværende forsamlings talrighed
tydede noksom på den interesse, den her omhandlede sag
havde. Han vilde udtale ønske om, at det måtte lykkes
foreningen i løbet af vinteren at løse mange af disse vigtige
spørgsmål, og anmodede herrerne om med ham at udbringe
skålen for foredragsholderen. (Bifald). Han udtalte videre,
at han antog, det vilde interessere medlemmerne at arfare,
at den nedsatte vandfaldskomite havde meddelt, at dens
arbeide antagelig vilde være færdig i løbet af næste måned.
Fra den nedsatte komite til at behandle spørgsmålet om gas
og elektricitet vilde der ligeledes forhåbentlig snart foreligge
tilfredsstillende meddelelser til foreningen.
Videre vilde formanden gjøre den personlige bemærkning,
at det var ikke så ganske let at indehave formandsstillingen
i den polytekniske forening med de mange forskjellige
interesser, den havde at varetage, og han havde faaet høre anke
over, dels at han brugte formandsklubben for meget, og dels
at han brugte den for lidet. Foreningen havde imidlertid
mod hans protest lagt klubben i hans hånd, og han agtede
at bruge den den tid, hans formandsfunktion endnu varede,
og så kunde jo foreningen, orn den vilde, afsætte ham. Han
vilde imidlertid bede herrerne om, at der måtte blive ført
en saglig og lidenskabsfri diskussion. (Bifald).
Ingeniør Størmer var nødt til at komme med en
oplysning. Han hørte, at man troede, at han og hr. Mohn
var omtrent én person, og at taleren havde havt del i
udar-beidelsen af det omhandlede projekt. Han kunde imidlertid
forsikre forsamlingen, at han stod ligesaa fuldkommen udenfor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
