Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 21. 24 mai 1894 - Foreningsefterretninger - Polyteknisk forening - Tekniske nyheder - Plan for Kristiania tekniske elementærskole
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
194
TEKNISK UGEBLAD.
24 mai 1894
denne sag som enhver anden i forsamlingen og havde ikke
været bekjendt med det før nu, da det her lå fremlagt.
Da både Mohns forslag og Norberg-Schulz’s svar til
magistraten var af en ældre datum, og det var umuligt nu at
afgjøre, hvorledes sagen på den tid stod, kunde han ikke
indlade sig på at debattere sagen Mohn-Norberg-Schulz. Selve
spørgsmålet om overføring af kraft fra vandfald anså han
imidlertid for en uhyre vigtig sag, og han ønskede, forsåvidt
dertil blev adgang, når den specielt foreliggende sag var
behandlet, at udtale sig om denne sag.
Formanden oplyste, at hr. ingeniør Mohn var anmodet
om at være tilstede, men at han efter forlydende skulde være
bortreist for at holde et foredrag i Fredrikstad. Hr. Mohn
var bleven betimelig varslet, og formanden beklagede, at han
ikke var tilstede.
Overretssagfører Johs. L Bruun var, som vistnok de
fleste af forsamlingen bekjendt, ikke nogen beundrer af
Kristiania elektricitetsværk; men han måtte give
elektricitetsværkets direktør fuldstændig ret i de sidste bemærkninger,
som han var fremkommen med. Man pligtede, ikke at
fremføre beskyldninger mod funktionær i oifentlig stilling,
medmindre beskyldningerne var baserede på fuldt gyldigt bevis.
Taleren var også fuldstændig enig i, at det tilkom ikke en
kommune at gå i spidsen med eksperimenter; det var j o med
fremmede penge, en kommunebestyrelse i tilfælde
eksperimenterede. Det fik overlades de private at resikere
kapitaler, som de vilde.
Ingeniør Mej l ænder kunde ikke slutte sig til beklagelsen
over, at hr. Mohn ikke var tilstede; det forekom ham
tvertimod meget heldigt, idet man da kanske kunde undgå en
personlig diskussion. Taleren måtte meget mere beklage, at
hr. Schulz havde fået tilladelse til at holde et foredrag af så
udelukkende negativt og personligt indhold. Hr. direktør
Schulz havde imod slutningen af sit foredrag oplyst, at der
til Mohns projekt på kr. 2 200 000 vilde behøves mindst kr.
220000 - altså 10 pct. - til forrentning og amortisation,
og det vilde også erindres, at direktør Bryn i sin tid havde
beregnet 11 å 12 pct. i dette Øiemed for elektricitetsværkerne.
Taleren ønskede at vide, om Kristiania elektricitetsværks
budget var gjort op med det mål for øie at give mindst
10 pct. til amortisation og renter for kommende budgetår. -
Ved en tidligere anledning havde hr. Schulz kritiseret de af
d’hrr. Størmer og Mohn påberåbte erklæringer og bl. a. sagt.
at sådanne erklæringer var ikke noget at lide på; dem kunde
man få omtrent, som man vilde have dem; men iaften havde
hr. Schulz selv benyttet en hel del erklæringer. Taleren
skulde imidlertid ikke benytte den samme karakteristik af
disse erklæringer, som af hr. Schulz var givet om de andre.
Når forøvrigt hr. Schulz mente, at vandkraft ikke duede til
at producere elektricitet, og hr. Mohn mente, at damp ikke
duede, da var taleren enig med dem begge; - elektriciteten
blev i begge fald for dyr.
Nor b er g-S c hu l z kunde oplyse, at der var forudsat
omtrent den samme procent til amortisation og renter for
elektricitetsværket som antydet for et kraftoverføringsanlæg.
Han var dog tilbøielig til at tro, at amortisationsprocenten
måtte sættes noget høiere for et kraftoverføringsanlæg fra
vandfald, idet der kom i betragtning en hel del materiel,
som var mere udsat for ødelæggelse. Til amortisation af
kapitalen ved et elektricitetsværk med dampmaskindrift kunde
der erfaringsmæssig regnes 4 pct. af den samlede
anlægssum; forrentningsspørgsmålet afhang af de fordringer, der
stilledes. Ansattes rentefoden til 5 pct., vilde i de første år
9 pct. af anlægskapitalen være tilstrækkelig for forrentning
og amortisation; efterat driften var indarbeidet. måtte det
imidlertid ansees heldigt, om afskrivningerne kunde forøges
til 5 pct., altså en samlet amortisation og forrentning af
10 pct.
Hvorledes dette for elektricitetsværkets vedkommende
forresten vilde stille sig, vilde han få anledning til at vise
herrerne senere, da han vilde holde et foredrag om
elektricitetsværkets første driftsår. Antagelig måtte en samlet
amortisation og forrentning af 9 pct. ansees tilstrækkelig i de første
år. - Taleren vilde indrømme, at man hurde se skeptisk på
alle mulige erklæringer, og det havde netop bl. a. været
hans hensigt at vise, at det var den letteste sag af verden
at anføre en mængde erklæringer til støtte for det, man
ønskede. Han havde villet dokumentere, at spørgsmålet om
overføring af vekselstrømme ikke forelå således udredet, at
man på de vundne erfaringer kunde arbeide med fuld tryghed.
(Forts.)
Tekniske nyheder*
Plan for Kristiania tekniske elementærskole.
(Vedtaget af Kristiania magistrat og formandskab den 10de januar
1894 og approberet af departementet for de offentlige
arbeider den 7de april samme år).
§ i.
Skolens formål er at meddele elementær teknisk
undervisning for folk i praktiske stillinger.
§ 2.
Skolen er forenet med Kristiania maskinistskolers
dagkursus. Skolens ordinære kursus er af 6 måneders varighed,
hvortil kommer et 2 måneders tillægskur sus, forsåvidt mindst
8 elever forpligter sig til at deltage i kurset i dets helhed.
Undervisningstiden er 6 timer daglig.
8 3.
Skolepengene er 5 kroner månedlig, der erlægges
forskudsvis.
§ 4.
Undervisningen omfatter:
Regning, mathematik, norsk, bogholderi, fysik, mekanik,
frihåndstegning, konstruktionstegning, fagtegning,
bygnings-lære og praktiske øvelser.
§ 5.
For at optages i skolen må en elev:
1. besidde færdighed i læsning og skrivning samt de fire
regningsarter med hele tal og decimalbrøk. Derhos tages
der også hensyn til, om vedkommende har øvelse og
færdighed i kropsligt arbeide;
2. fremlægge vidnesbyrd fra nærmeste foresatte for orden og
moralsk forhold.
Mindst halvdelen af eleverne må såvidt muligt søges
blandt aspiranter fra landdistrikterne.
§ 6.
Ved afslutning af såvel det ordinære kursus som
tillægs-kurset afholdes eksamen. Efter bestået afgangseksamen. -
hvortil forlanges godkjendt eksamenskarakter i alle fag -,
erholder eleverne afgangstestimonium.
§ 7.
Skolen står under overtilsyn af departementet for de
offentlige arbeider.
§ 8.
Skolen står under ledelse af bestyreren for Kristiania
tekniske aftenskoler: 4 af magistrat og formandskab valgte
mænd, samt af skolens bestyrer. Bestyrelsen vælger selv sin
formand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
