Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 21. 24 mai 1894 - Træmassekoger sprungen - I en træmassefabrik i Amerika - Om amerikanske sporveie - Elektriske sporveislinjer - Blad- og bognyt - Dødsfald: Knud Dahl - Fra redaktionen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
196
TEKNISK UGEBLAD.
M mai 1894
Smedejerns kogere for brun træmasse burde forøvrigt
aldrig anvendes, da træsyren angriber smedejern, men ikke
støbejern.
I en træmasse fabrik i Amerika sprang nylig en
slibesten og dræbte derved en arbeider. Der angives som grund,
at stenen havde en f ell. Samme ulykke hændte i samme
fabrik for nogle år siden og dræbte da bestyreren og en
arbeider.
Vi kjender ikke til om værkstederne har nogen grænse
for slibestenenes hastighed, udover hvilken de ikke bør lade
dem løbe. Det viser sig, at sprængning ikke så sjelden
hænder, uden at man kan påvise nogen feil i stenene, så der
må være grund til at antage, at den hastighed, som nu
anvendes, ikke bør overskrides. Har fabrikinspektørerne
behandlet denne sag ?
S1. Om amerikanske sporveie. Amerikas sporveisnet
udgjorde i 1893 en længde af ialt 18910 km., hvoraf der på
hestesporveiene falder 672Q km., på de elektriske 10050, på
kabelbanerne 1100 og endelig på dampsporveiene 1040 km.
Erkjendelsen af de store fordele, som de elektriske baner
frembyder fremfor de andre nævnte, vil tydelig fremgå af den
kjendsgjerning, at der af de 12937 km., hvorinecl det hele
sporveisnet er forøget i årene 1880 til 1893, falder 10050
km. på de elektriske og kun 2887 km. på alle de andre
tilsammen.
Når heller ikke kabelbanerne har gjort større fremskridt
end at deres længde fra 1880-93 kun er forøget fra 52-
1100 km., har dette sin grund idet store fortrin, som de
elektriske baner har fremfor kabelbanerne deri, at hines vogne
kan bruges til sågodtsom øieblikkelig standsning, hvad der
ikke er mulig med kabelbanerne. Denne fordel bliver også
af så meget større betydning jo større færselen er, og jo
større værdi man altså må tillægge den sikkerhed, med
hvilken denne kan foregå.
Som et Eksempel på, hvilken overordentlig stor rolle
sporveiene spiller i Amerika, kan anføres, at der i 1890 på
det 12986 km. lange sporveisnet, blev befordret ca. 2023
millioner reisende, medens der i samme år på jernbanerne,
der har en samlet længde af 252726 km. kun blev befordret
ca. 520 millioner eller omtrent 1500 millioner mindre.
Som de væsentligste grunde til sporveiens store
udbredelse i Amerika, kan følgende anføres:
a. De amerikanske steders store udstrækning, med
beboelseshusene i udkanterne og forretningslokalerne i byernes
centrum.
b. Amerikanernes vane under forretningstiden - om muligt
- ikke at tilbagelægge selv en nok så kort vei tilfods.
c. At man ved en hurtig indføring af motorisk drivkraft
så væsentlig forbedrede sporveisvæsenet, at man ikke
alene blev istand til at imødekomme publikums ønsker,
men endog at komme disse i forkjøbet og derved at
vænne folk til en niere og mere gjennemført benyttelse af
sporveiene.
d. En hovedårsag til sporveienes udvikling i Amerika er
imidlertid at søge deri, at byernes forvaltning stillede
sig mest mulig villig ligeoverfor dannelsen af nye
spor-veislinjer og ikke, som det i mange af Europas steder
er tilfældet, pålagde sporveisselskaberne så store byrder,
at storkapitalen holdt sig tilbage, hvoraf følgen da igjen
bliver, at ethvert nyt projekt dræbes i sin fødsel.
e. Til slutning skal anføres, at der i hele Nordamerika kun
er én enhedspris på sporveiene, og at denne, uanseet
kjørelængden, kun er omtrent 9 øre. (Z. f. T. u. S.j
Elektriske sporveislinjer. I anledning af en i Wien
planlagt elektrisk sporvei, har Baurath K ar ei s blandt andet
udtalt, at underjordiske ledninger kunde opvise en række
fordele, som lader deres anvendelse synes ønskelig, men at
der ikke destomindre, af de nu arbeidende omtr. 12000 km.
elektriske jernbaner, kun var udført 40 km. med underjordiske,
de øvrige 11 960 km. med luftledning.
Baner drevne med akkumulatorer havde man allerede,
og det var ikke umuligt, at der blev opfunden en
akkumulator, som vilde have systemets udelukkende anvendelse for
elektrisk anlæg til følge.
Anlæg med kombineret luft- og underjordisk strømledning
var udførbart, og ifølge betydelige konstruktørers udtalelse
er den tid vistnok ikke fjern, da dette system vilde finde en
passende løsning. (Z. f. T. u. S.J
Blad- og bognyt.
Gjennemboring af Simplon. Jura-Simplonbanens
bestyrelse har sluttet foreløbig overenskomst med B r an d t,
Brandau & Co. i Hamburg om gjennemboringen af Simplon,
19 730 m. Boringen skal udføres med Brandts
omdreinings-boremaskine med hydraulisk tryk. Arbeidet skal udføres på
den uhørt korte tid af 5^2 år, med 5 000 frcs. mulkt for
hver dags forsinkelse og den samme belønning for hver dag
det tilendebringes tidligere.
Udførlige interessante meddelelser om arbeidsordning,
priser, sikkerhed og retsafgjørelser i omtvistede spørgsmål
i Schw. Bauztg. 1893, bd. 22, enkeltheder i Railr. gaz.
1893, s. 806, Eng. News 1893, s. 305 D. Bauztg. 1893
s. 576.
* * *
Elektricitet på Erie-kanalen. Westinghouse e leet r.
Manuf. Co. har fået tilladelse til at udføre forsøg med
elektrisk fremdrift af fartøier på Erie-kanalen. Nærmere
herom i Kailr. gaz. 1893. s. 719.
.’... *
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
