- Project Runeberg -  Teknisk Ukeblad / 12te Årgang. 1894 /
195

(1883-1931)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 21. 24 mai 1894 - Plan for Kristiania tekniske elementærskole - Dampskibet Sigurd Jarl - Norges udførsel af trælast - Amerikansk træmasse mod nordisk - Træuld - Den Polytekniske skole i Paris - Træmassekoger sprungen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

No. 21

TEKNISK UGEBLAD.

195

§ 9.

Inspektøren ved maskinistskolens dagkursus er tillige
bestyrer af den tekniske elementærskole. Hovedlæreren ved
denne sidste skole ansættes af bestyrelsen med
arbeidsdeparte-mentets approbation. De øvrige lærere ansættes af
bestyrelsen.

§ 10.

Det påligger bestyreren at føre det daglige tilsyn med
undervisningen, besørge de løbende forretninger samt
korrespondancen og i det hele at iagttage alt fornødent
overensstemmende med skolens plan.

§ H-

Bestyrelsen har at føre tilsyn med, at de for skolen
gjældende bestemmelser overholdes, at afgive beretning til
arbeidsdepartementet og kommunebestyrelsen om skolens
virksomhed i det forløbne skoleår og ekstrakt af regnskabet for
samme inden udgangen af hvert års august måned, samt at
indsende budgetforslag for det kommende år efter forslag af
bestyreren.

§ 12.

Bestyrelsen kan uddele fripladse til ubemidlede elever.

§ 13.

Den bevilgende myndighed i skolens anliggender er hos
kommunebestyrelsen.

Skolens regnskaber indsendes, revideres og decideres som
kommunens øvrige regnskaber.

Dampskibet Sig-urd Jarl,*) bygget ved Akers mekaniske
værksted, underkastedes den 8de dennes officiel prøvetur for
påvisning af hestekraft, kulforbrug og fart. Det elegant
udstyrede skib viste sig at tilfredsstille og endog overtræffe
de stillede fordringer. Det gjorde 131/2 knob - l knob mere
end fordret. - Kulforbruget var omtrent 0.1 kg. mindre pr.
h. k,-time end fastsat.

Norges udførsel af trælast beløber sig til 424 761 m3

i de første 4 måneder af indeværende år, mod 284 527 samme
tidsrum ifjor. Altså betydeligt mere. Med hensyn til
udførselens størrelse kommer hoveddistrikterne i følgende orden:
Fredriksstad, Fredrikshald, Kristiania og Drammen.

Amerikansk træmasse mod nordisk. Salgspriserne for
skandinavisk masse er, efter at den amerikanske er optrådt
på det europæiske marked, gået ned omtrent til den normale,
medens den, som det erindres, for et årstid siden var
omtrent 50 °/o over. Det siges at have vist sig, at den
amerikanske masse har flere fordele, blandt andet at den har bedre
fibrer og således med mindre sulfitmas s eholdighed kan
anvendes til avispapir.

Det synes ved første øiekast som de nordiske træsliberier
har ladet sig overfløie af amerikanerne, ialfald er det høist
påkrævet at de er på sin post. Den norske træmasseforenings
sekretær, hr. Lorentzen, er nylig vendt tilbage fra Amerika,
hvor han har været for at studere disse forhold, så hans
indberetning formodentlig snart vil foreligge.

Amerikanerne skal benytte ganske andre slibningsmetoder
og maskinerier end de her brugelige. Viser dette sig
virkelig at være årsagen til en bedre masse, så får nok de
skandinaviske sliberier også anvende dem, om de vil
beholde overtaget.

*) Se Teknisk Ugeblad no. 19.

I de fire måneder januar til april er fra Amerika til
England leveret: 250000 baller træmasse, væsentlig fra
Portland, samt 25 000 fra Kanada. Gjennemsnitsvægt pr.
balle l centner. Før dækkedes Englands behov med omtrent
50 °/o’ fra Norge, 28 °/o fra Sverige, 10 °/o fra Tyskland.
6 °/o fra Holland, 3 °/° fra Busland, l*/4 % fra Østerrige,
3/4 % fra Portugal og l °/o fra andre lande.

* *

*



Til ovenstående notis, hvis indhold er hentet fra
udenlandske blade, skal redaktionen bemærke, at man bør være
forsigtig med at foiandre sin fabrikationsmåde, før man har
indhentet mere oplysninger end man nu har ved hr.
Lorentzens foreløbige meddelelser.

Hr. Lorentzen er forretningsmand og en dygtig sekretær
for træmasseforeningen, men er ikke hverken fagmand eller
tekniker og udgiver sig heller ikke for at være det.

På grund af vedholdende vandmangel i Tyskland, måtte
dette land indføre store mængder af træmasse istedetfor at
udføre. Dette bevirkede at træmassepriserne steg til en
unaturlig høide, på samme tid som Norge og Sverige ikke
kunde tilfredsstille behovet. De engelske forbrugere fandt da
anledning til at kjøbe i Amerika til billigere priser og man
kan kun finde det naturligt at englænderne i fuldeste mål
benyttede sig deraf og også nu senere stadig fremholder den
amerikanske masses mere eller mindre fordele fremfor den
skandinaviske, for derved at trykke priserne hos os.

Vi kan naturligvis ikke bebreide vore træmassefabrikker,
at de har benyttet sig af markedets stilling til at tage en
urimelig fortjeneste, der har ærgret de engelske forbrugere
og skaffet dem store tab, rnen på den anden side må vi
sige, at opinionen i England mod de skandinaviske
træmasse-fabrikanter er rneget naturlig* Vi tror altså at en stor del
af beretningerne om den amerikanske træmasses fortrin
fremfor vor, bunder i en naturlig lyst hos englænderne til at lade
os få svide for den fordel, vi havde forrige år og vi bør se
tiden an, før vi forandrer hele vort fabrikationssystem.

Træuld. Denne vare fortjener vistnok opmærksomhed:
den anvendes nu hovedsagelig kun til indpakning af varer,
og har allerede som sådan stor betydning, men synes desuden
særlig egnet for stopning af møbler, såvel som til indlæg i
madratser m. m., når den rette træsort anvendes.

Tilvirkningen er meget enkel og råstof mangler vel ikke
her i landet,

Den Polytekniske skole i Paris - Fecole polytechnique -
feirede den 17de til 19de dennes sit hundrede års jubilæum,
og afholdt i den anledning store festligheder, hvori præsident
Carnot, forhenværende elev af anstalten, har været tilstede.

Træmassekoger sprung-en. I "Holzstoff und
Holzpappen-fabrik P. Lem p p en au & C o.", Høfen, Wartemberg,
eksploderede den 29de marts en smedejerns kogekjedel for brun
masse. Kogeren var bygget i 1884 af 14 mm. plader og
prøvet for et arbeidstryk på 6 atm. Senere undersøgelser
har vist, at kogeren var så optæret, at den på brudfladen på
sine steder kun var l1^ nim. tyk. Kogeren var prøvet
senest i november f. å. med 10 atm. vandtryk, men
man havde undladt at rense kogeren forinden prøvningen.

Det er ikke så sjeldent, at man her er meget ligegyldig
med at rense kjedlerne, forinden man foretager prøvning.
For nogle år siden eksploderede i nærheden af Kristiania en
smedejerns koger, som også kort tid før var prøvet uden at
være rengjort.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 15:59:58 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1894/0203.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free