Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 22. 31 mai 1894 - Foreningsefterretninger - Ingeniør og Arkitektforeningen og den Polytekniske forenings fællesstyrelse - Polyteknisk forening
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 22
TEKNISK UGEBLAD.
201
Foreningsefterretninger,
Ingeniør og* Arkitektforeningen og den Polytekniske
forenings fællesstyrelse har i møde den 26de dennes valgt
til sin formand afdelingschef, ingeniør J. Koshauw.
Fællesstyrelsens øvrige medlemmer er arkitekt P. Due,
formand i Ingeniør- og Arkitektforeningen og veidirektør H.
Krag, formand i Polyteknisk forening, suppleanter
ingeniørerne H. E. Heyerdahl, H. Nysom og J. Schneider.
Polyteknisk forenings møde tirsdag den 23de januar.
Fortsættelse fra no. 21 af referat fra driftbestyrer
Norberg-Schulz’s foredrag om "kraftoverføringsprojektet fra
Kands-elveu til Kristiania."
S tør m e r fremholdt ligeoverfør hr. Schulz, at
lednings-omkostningerne spillede ikke en så stor rolle, sorn
foredragsholderen havde antydet. Efter overslag fra 3 forskjellige
fabrikker, som taleren ikke anså for så ganske upålidelige,
vilde prisforskjellen for en spænding af 10 000 og 7 000 volt
kun andrage til ca. kr. 120000. Taleren bestred, at et
kraftoverføringsanlæg fra vandfald skulde betinge en høiere
amortisationsprocent; thi vandkraften havde sin blivende
værdi, og turbiner holdt overordentlig længe, medens
maskin-anlæg med damp forholdsvis snart kunde blive aflægs.
Ingeniør Stenberg: Foredragsholderen havde søgt at
reducere betydningen af hr. Mohns erklæringer så meget, som
det på nogen måde gik an, og det havde specielt været
taleren påfaldende at høre den bemærkning, at hr. Mohn
antageligvis ikke skulde have givet vedkommende elektriske
firmaer, som havde udtalt sig, tilstrækkelig besked om
forholdene i Nordmarken. Efter sit kjendskab til Nordmarken
kunde taleren ikke forstå, at det skulde være så skrækkelig
vanskeligt at føre sådanne ledninger gjennem det distrikt, at
vedkommende firmaer nødvendigvis måtte have beskrivelse
over distriktets topografiske forhold. Han vilde derfor
tillade sig at forespørge foredragsholderen, hvad det var for
noget ved skovene i Nordmarken sammenlignet med andre
skovtrakter, som frembød så ekstraordinære vanskeligheder.
Man kunde jo i tilfælde ekspropriere det fornødne terræn til
ryddiggjørelse af linien; prisen pr. mål skov i Nordmarken
var ikke så særdeles høi. Hr. Schulz’s bemærkning om, at
han ikke vidste, hvad man skulde med alle disse hestekræfter
i Kristiania, var en høist mærkelig udtalelse. Det var
vistnok så, at der for tiden ikke var mere end ca. 2 000 h. k.
til privat anvendelse her i Kristiania; men man havde for
mangfoldige år siden her i foreningen hørt et udmærket
foredrag for en ligeså talrig forsamling som iaften, da
kanaldirektør Sætren udkastede tanken om at overføre 24 000 h. k. fra
Øieren til Kristiania. Der var noget, som hed småindustri;
- taleren vidste ikke, om hr. Schulz havde været i Zurich
og seet, hvordan omtrent hver eneste liden forretning der
havde sin vandmotor? Der forelå et statistisk materiale fra
kanaldirektøren, som viste, at de af ham omhandlede
hestekræfter meget godt kunde finde anvendelse her.
Elektricitetsværket kunde ifølge sin natur kun sprede sit virkefelt over
dét centrale strøg af Kristiania by; det kunde umulig nå til
udkanterne. Der var folk henviste til at benytte petroleum
eller gas; men ved kraftoverføring fra et fossefald vilde man
kunne opnå at forsyne også byens udkanter med elektricitet,
og da vilde vistnok både 2 000 og 4 000 h. k. meget vel
kunne finde anvendelse.
Norberg-Schulz vilde gjøre opmærksom på, at man
vistnok for et lysanlæg blev nødt til at have reserveledninger,
og da vilde omkostningerne ved ledningen spille en nokså
betydelig rolle. Med hensyn til elektricitetsværkets økonomi
vilde taleren gjøre opmærksom på, at der kunde være stor
forskjel på et budgetforslag og på det endelige driftsopgjør;
når man stillede sit budgetforslag, måtte man indrette sig
efter kommunens fordringer. Taleren vilde derhos gjøre
opmærksom på, at elektricitetsværkerne ikke pleiede at gjøre
regning på at afskrive fuldt beløb i det første driftsår.
Hvad man i dette tilfælde kunde afskrive, vilde man få se,
når et fuldstændigt driftsopgjør forelå. - Taleren mente at
have godtgjort, at det overhovedet var tvilsomt at anvende
overjordiske ledninger til belysning af byer, hvad enten de
gik langs en vei eller gjennem Nordmarken; men forholdene
i Nordmarken frembød betydelig større vanskeligheder end
linie langs en vei. Man kunde tænke sig, hvad det vilde
sige at skulle gå flere mil for at rette på et linjebrud oppe
i de trakter midt om vinteren. Byens borgere vilde, som
hr. Bryn havde udtalt i en avisartikel, vistnok ikke finde sig
i at en driftsbestyrer, når byen lå i mørke, vilde undskylde
sig med, at ledningen var gået itu, og at der var sendt endel
skiløbere lid for at finde feilen. - Med hensyn til
spørgsmålet om anvendelse af fasestrøm ved overjordiske ledninger
havde professor Forbes .udtalt sig således:
"Jeg vil nu påpege, hvad der for mig synes stærkt at
tale mod det trefasede system, som en følge af det forhold,
at alle tre ledninger alle er forbundne indbyrdes. For det
første medfører det vanskeligheder ved oprettelsen af en
effektiv anvendelse af linien (ét introduces trouble in maintainmg
the efficient working of the line) og ved målingen af den,
så en høiere uddannet (higher type) elektriker vilde være
nødvendig for at udføre disse målinger, og selv han vilde
have den største vanskelighed ved at finde feilene og rette
dem. For det andet vil den elektriske spænding variere
betydeligt, når de tre strømkredse er ujævnt belastede. Disse
vanskeligheder er blevne fuldstændig undersøgte af fabrikanter
af sådanne sager. Når der anvendes et indbyrdes forbundet
system af strømkredse således som det trefasede system
anvender dem, har man fundet store variationer i spændingen,
når strømkredsene er ujævnt belastede. Disse variationer i
spændingen ved to ligt belastede strømkredse skyldes
sandsynligvis reaktion i dynamoankeret og vil ligeledes
forekomme i det tofasede system, men de øvrige variationer skyldes
forbindelsen mellem de tre strømkredse, og er en soleklar
mangel ved det trefasede system. For at komme over denne
vanskelighed foreslog Oerlikon-compagniet at bestemme en
strømkreds - hvori der holdes konstant spænding -
udelukkende for belysningsøiemed, og anvende to andre
strømkredse for kraftøiemed, hvor en konstant spænding ikke er
så vigtig. I enkelte tilfælde vilde dette være en
hensigtsmæssig arbeidsmethode, men den blev ikke fundet
tilfredsstillende for anlægget ved Niagara. Efter at have overveiet
disse punkter, besluttede direktionen ved
Gataract-construk-tion & co. i møde i mai måned 1893 at forkaste det
trefasede system."
Man vil efter dette let forstå, at en overjordisk linje
rned anvendelse af det trefasede system overhovedet ikke
kunde anbefales. Taleren vilde i denne forbindelse yderligere
nævne, at af hensyn til de forekommende store sneansamlinger
i Nordmarken måtte i tilfælde anvendes stolper af betydelig
høide. I anledning af hr. Stenbergs henvisning til Zurich
skulde taleren oplyse, at han tilfældigvis var i besiddelse af
en beretning fra konsul Monaghan i Schweiz, hvor der i stor
udstrækning anvendes vandkraft; der var gjennemsnitsprisen
57.68 mark pr. år pr. hestekraft for 50 h.k. maskiner; i
Tyskland var prisen til sammenligning 29.21 mark eller
omtrent det halve. Det viste sig således, at vandkraften i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
