Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 26. 28 juni 1894 - Tekniske nyheder - Tørlægning af Zuyder-sjøen - Kunstig brolægningssten - Koncentration af svovlsyre i blypanner - Dødsfald: Sadi-Carnot - Ansættelser: Jens Munch og A. W. Jenssen - Blad- og bognyt - Fra redaktionen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
286
TEKNISK UGEBLAD.
28 juni 1894
Overslaget for hele arbeidet er omtr. 283 millioner kr.,
skades-erstatninger, bl. a. til fiskere deri indbefattet. Kommissionen
anbefaler at staten udfører arbeidet.
Ved tørlægningen vil 190000 ha jord, til en værdi af
omtr. 489 millioner kr. blive indvundet,
=. Kunstig brolæg-ningssten. For 2*/2 år siden blev
der i Munch en lagt en prøvestrækning med en af firmaet Hess
& Co. i Wurlitz fabrikeret kunstig gadesten, "Wurlitzit",
bestående af knust Serpentin. Denne - blandet med en
ukjendt opløsning - presses med hydraulisk tryk i former
på 27 X 11 X 15 cm. med l cm. afsmalning nedad.
Substansen, hvis egenskaber ligger mellem stenens og træets, er
overordentlig hård og desuden usædvanlig elastisk. Man kan
med en stor hammer slå merke i stenen uden at den springer
istykker. Farven er udvendig mørkebrun med gråt brud.
Larmen ved kjørsel er ganske ubetydelig. Mtinchens
kommunale autoriteter har fundet prøven så heldig, at flere gader
nu skal forsynes med "Wurlitzit".
ex). Koncentration af svovlsyre i blypanner. Forat
bly-pannerne under koncentrationen ikke skal angribes af
svovlsyren, tilsættes der svovlsurt blyoksyd, der stadig holdes i
bevægelse i væsken ved hjælp af et røreapparat. Herved
mættes syren med blysulfat og kan således ikke længer
angribe blypannerne. Det i varmen opløste svovlsure blyoksyd
udskiller sig, på en ubetydelighed nær, ved afkjølingen.
(Chem. techn. Correspondbl.J
Dødsfald.
Den franske republiks præsident, Sadi-Carnot, civilingeniør,
forhenværende elev af den franske tekniske høiskole - école
polyteclmique - er snigmyrdet i Lyon den 24de Juni.
Sadi-Carnot var kun 57 år gammel.
Han valgtes i 1871 ind i nationalforsamlingen, blev minister
første gang i 1880, som sådan indlagde han sig store
fortjenester af jernbanevæsenet.
Han blev i 1887 Grevy’s eftermand og har som præsident
med retfærdighed, uegennytte og klart omdømme forstået at
stå i spidsen for det mægtige lands administration.
Alle ædelt tænkende mennesker vil med afsky og harme
bedømme morderens dåd.
Ansættelser.
Ingeniør Jens Munch er ansat som 1ste assistent
(afdelingsingeniør) og ingeniør A. W. Jenssen som 2den
assistent ved det kombinerede stats- og arnts-veivæsen i
Søndre Bergenhus amt, begge fra 1ste juli 1894 at regne.
Ingeniør Munch er født 1868, er student fra 1886;
ho-spiterede ved Kr.a tekn. skole og studerede siden i 2 år ved
Polytechnikum i Berlin. Har arbeidet som assistent ved
forskjellige vei- og broanlæg i Nordland, Tromsø og
Finmarkens amter og nu senest ved opførelsen af 2 større
broer i Gudbrandsdalen (Øier). Har i nogen tid fungeret
som amtsingr. i Nordland og senere som arbeidsbestyrer i
Tromsø og Finmarkens amter. Endelig har han til
forskjellige tider arbeidet ved centraladministrationeniKr.ania.
Har været ansat som assistent i statens veivæsen siden våren
1891, efter først i ca. 8 mdr. at have arbeidet som aspirant.
Ingeniør Jenssen er født i 1868, har gjennemgået Kr.a
tekn. skole og studerer f. t. ved Polytechnickum i Dresden
siden høsten 1893. Har været aspirant i statens veivæsen
fra 1889 af og har i denne tid væsentlig været beskjæftiget
ved forskjellige vei- og broanlæg i S. Berghs. amt. Ved
siden heraf har han også til forskjellige tider arbeidet ved
centraladministrationen i Kr.ania.
Blad- og bognyt.
Vandfaldssagen omtalt i udlandet.
Schwei-zerische Bauzeitung for 23de dennes redegjør for de
forslag, der er forelagte det norske storthing i anledning af
statens erhvervelse af vandfald, idet redaktionen indleder
redegjørelsen med følgende bemærkninger:
"Læserne af dette tidskrift (Schw. Bauztg.) ved, at den
Schw. ing. og ark.forening indgående har beskjæftiget sig
med spørgsmålet om at samle statistiske opgaver angående
vort lands vandkraft, idet nytten heraf anerkjendes. Når
foreningen ikke selv tog sagen i hånd, så var det fordi der
på den ene side var for knap tid og dernæst fordi mange af
foreningens repræsentanter med rette mente, at dette
kostbare og vidløftige arbeide burde påhvile forbundet og at
foreningen uden opdrag fra dette, og uden at være sikret
midler, ikke burde vove sig på en så betydelig opgave.
Det kan i denne henseende tjene som eksempel, hvorledes
man er gået frem i Norge. Forholdene er dér i mange
henseender lig vore egne. Ligesom Schweiz, har Norge ikke
kul, men en rig fylde af disponibel vandkraft. Dertil kommer
den gunstige omstændighed, at de fleste jernbaner er statens
eiendom. De i nærheden af statsjernbanenettet beliggende
vandfalds udnyttelse til drivkraft for banerne, gav det første
stød til undersøgelse af disse forhold."
Den elektriske kraftsoverføring fra Niagara.
In. Elektrot. Zeitschr. for 9de Juni 1894 s. 325 beregner
Houston og Kennelly, at kraften, ved jevn belastning
og 24 timers drift, kan overføres på rundt 330 km. for en pris
af 80 kr. for l kilowatt. Herved vil driftsudgiften blive
10 °/o mindre end med de bedste dampmaskiner opstillede på
stedet, og 150 000 hk. overførte fra Niagara skulde kunne
gjøre dampmaskinerne i New-York rangen stridig.
Disse beregnidger må selvfølgelig modtages med kritik.
Praktiske holdepunkter har man hidtil kun tilnærmelsesvis i
Frankfurt-Lauffen overføringen (200 hk. paa 175 km.), der,
trods det smukke tekniske resultat, blev så kostbart, at det
desværre skræmte deu finansielle verden og således foreløbig
snarere bragte stands end raske fremskridt i anvendelsen af
elektr. overføring.
Såmeget desto vigtigere er det, at ovenstående
beregninger ang. Niagaraoverføringen stadfæstes af
virkeligheden.
Fra redaktionen.
Indsendte artikler og notiser må, for at kunne påregnes
indtagne i ugens Ugeblad, være indsendte til redaktionen
senest mandagene.
Avertissementer og andre sager, ekspeditionen
vedkommende, sendes til denne, Kirkegaden no. 34.
Kristiania. Oscar Andersens bogtrykkeri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
