Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 27. 5 juli 1894 - Mere om gas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 27
TEKNISK UGEBLAD.
237
Indhold: Mere om gas. - Assistentposten hos stadsingeniøren i Drammen. - Eksamen ved Kristiania tekniske
skoler. - Tekniske nyheder: Norsk elektrisk aktiebolag. Charbonit-Thon. Nestun-Osbanen. Pacifik-jernbanen i Canada.
Skibsfarten gjennem Suezkanalen. Sod og gnistfænger af Løffler. Plastisk mass af trætrevler. De amerikanske sporvogne.
Flaskepropper af træfiber. Metropolitan Traction Co. Nyttiggjørelse!! af affald ved sagbrug. Kuglelagere for vogne.
Middel for at forebygge at for eksempel telegrafstolper opspises af træorm. Brevduens hurtighed. - Eeisestipendier. -
Blad- og bognyt. - Fra redaktionen.
Mere om gas.
IT tilslutning til vor artikel i forrige nummer om
-J gaspriserne i Kristiania, skal vi videre anføre
at hr. A. Kent, ingeniør ved Kristiania gasværk
ifjor foretog en stipendiereise til udlandet for at
studere fremskridtene på sit fagområde.
Indberetningen foreligger nu nylig trykt som kommunalt
dokument,*) og da den indeholder meget af
interesse både for teknikere og for byens indvånere,
skal vi nedenfor i korthed omtale indholdet.
I den første del af indberetningen har hr. K.
først behandlet nogle specielle spørgsmål. Ved
besvarelsen af spørgsmålet om, hvorvidt man i
Tyskland har erstattet CW&rfkullene med oljer
til forøgelse af gasens lysstyrke, får man
indtrykket af, at tolden på oljen i Tyskland er
tilhinder herfor, og at en reise til dette land
allerede i forveien måtte kunne betragtes som
resultatløs. I Amerika og England er dette derimod
ikke tilfælde, og i disse lande anvendes meget
apparater for gasens carburation med olje, og
når disse ting skulde undersøges, havde det
unægtelig været rigtigst, at studere spørgsmålet
i de nævnte lande. Under behandlingen af
spørgsmålet om rensning for svovlkulstof i Tyskland,
ser det også ud, som om gasingeniørerne i mange
år har vidst, at gasen af de tyske kul indeholder
overordentlig lidet svovlkulsfcof, hvorfor en
udrensning heraf må ansees for upåkrævet. Også
i denne henseende havde det derfor været
heldigere om svovlkulstofrensningen havde været
studeret i England, hvor der bruges samme sort kul
som her i Kristiania. I indberetningen bliver man
også oplyst om, at de engelske kul tillige i andre
henseender adskiller sig fra de tyske, og at man
for visse drifteundersøgelsers skyld ikke vil få et
for os så direkte anvendeligt udbytte af at
studere forholdene i Tyskland.
Undersøgelsen af de specielle spørgsmål har
under sådanne omstændigheder måttet falde let,
og besvarelsen heraf indtager derfor heller ikke
mere end 4 sider i indberetningen. Udbyttet af
reisen havde derfor været magert, om ikke hr.
*) Forf. har anmodet os om at oplyse at han har et mindre
antal eksemplarer til rådighed for dem som måtte
interessere sig for at læse dokumentet i sin helhed.
Red.
K. havde undersøgt andet end disse specielle
spørgsmål.
Men i andre spørgsmål vedrørende gasindustrien
har hr. K. først givet en oversigt over moderne
gasværkers beliggenhed, planlæggelse og drift.
Af indberetningen fremgår det, at gasværkerne
bygges udenfor byerne, og at selv middels store
byer har flere gasværker, der lægges i umiddelbar
nærhed af sjø eller jernbane for at lette
transporten af kul og andre materialier. Ved hjælp
af maskineri - der forøvrigt anvendes i stigende
grad til alle slags arbeider på gasværkerne -
løftes kullene fra dampskib o. s. v., og de føres
ved sindrigt byggede apparater ind i kulhusene.
Herved opnåes store besparelser, og dette er
også tilfælde ved de kortelig beskrevne
maskinerier, der findes i retorthusene, rensehusene o. s. v.
Efterat have givet en beskrivelse af indretningen
af gasværkernes enkelte bygninger og apparater,
hvorunder omtalen af lade- og
udragningsmaski-nerierne i retorthusene, ekshaustordriften og
gasbeholderne særlig bør bemærkes, går hr. K. over
til at omtale fabrikationerne af vandgas.
Denne gasart fremstilles ved afvekslende at
lede luft og vanddamp gjennem glødende kul
eller koks, i cylindre der er udforede med
ildfaste sten. På denne måde får man ikke lysende
vandgas, der anvendes ved større industrielle
etablissementer i udlandet til belysning,
opvarmningsformål og drivkraft. Vandgasen brænder i
almindelige snitbrændere, og i flammen hænger
en kam, hvis tænder er af magnesium. Ved
dette stofs glødning får man et stærkt lys, der
skal kunne blive meget billigt.
Carbureret vandgas eller vandgas, der ved
tilsætning af oljedampe brænder med lysende
flamme, produceredes ved et af Kjøbenhavns
gasværker, og hr. K. omtaler nærmere anlægget i
denne by, ligesom der også gives en kort
skildring af den storartede udbredelse af carbureret
vandgas i Amerika, og af dens anvendelse i
England som carburationsmiddel for almindelig
stenkulgas. På grundlag af forsøg, der er udførte i
Kjøbenhavn, kommer hr. K. til det resultat, at
produktionsprisen pr. m316 lys vand gas, vil blive
noget over 4 øre i Kristiania, medens almindelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
