Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 31. 2 august 1894 - Teknisk sprogbrug, af A. - Mindre kommunale poster, af a÷b
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
262
TEKNISK UGEBLAD.
2 aug-dst 1894
der mere rammede kjernen af stoffet i min
artikel.
Jeg må derfor både for sagens og min
artikels skyld tillade mig her at påvise såvel det
misvisende i som misforståelsen ved
brevskriverens udsættelser, og jeg må herunder henvise til
min artikel i no. 20.
Brevskriveren udtaler sig nemlig for det
første mod, at jeg «vil søge at forandre f. eks.
befæstelse»- Min artikel viser imidlertid, at det
er først og fremst det stygge ^befæstigelse*, jeg
vil tillivs; ved siden af tager jeg jo også fat på
«befæstelse», og jeg fastholder min mening om,
at også dette ord kan «afløses», som K. Knudsen
udtrykker sig,*) på en måde, hvortil jeg gjorde
flere antydninger; jeg beder forøvrigt om at se
denne min ytring i sammenhæng med punktet
«befri» næst ovenfor i min artikel. Når
brevskriveren finder et af de til afløsning påpegede
ord, nemlig fastgjøren, «ganske smagløst,» så ved
man jo, at om smag og behag kan der ikke
dispu-teres, og der udfordres andre end sådanne
subjektive grunde til en afgjørelse for eller imod
benyttelsen af et ord.
Der kunde være meget mere at sige om
ordet fæste og derfra afledede ord istedetfor
«befæste» o. s. v., men sådant er her ikke på sit
rette sted, Jeg vilde kun fastslå, at angrebet på
direkte afledninger af det gjængse norske ord
fæste har sit udspring i vedkommendes smag og
ikke i de fornødne reelle grunde, ganske som det
ifølge hans egen bemerkning forholder sig med
ordet fastgjøren.
*) I zunorsk og norsk» eller «fremmedords avløsning.*
Medens jeg dog, i henhold til det af mig
ovenfor benyttede billede, vil kalde angrebet på
ordet fæste o. s. v. et streifskud, er hans angreb
på ordet «beholder» fuldstændigt bomskud; for
der har jeg, som jeg ovenfor har udtrykt mig,
kun udtalt «et fromt ønske» om afløsning; jeg
siger jo udtrykkelig «om muligt» og, at ordet er
«temmelig rodfæstet hos os». Han finder det
forresten «uforståeligt», at jeg synes bedre om
det i sin form fuldkommen franske udtryk
reservoir (hvilket han foretrækker at kalde romansk
Og - «tilgjort* - hvad er det?) end
forvanskningen af det tyske ord «Behålter». Ja, dette er
ikke bare en smagssag hos mig, det har den
reelle grund, at helt er bedre end halvt. Aldeles
misvisende er det, når han ganske kort siger, at
jeg vil have betegnelsen Jcop sat istedetfor beholder,
om jeg end vedkjender mig den mening, at jeg
kunde påvise tilfælde, hvor også dette ord gjorde
god tjeneste.
Det er således min mening, at ovennævnte
brevskriver kun ganske indirekte har tjent sagen,
men dog tjent den ved at vise den interesse.
Og dette giver mig anledning til gjentagende at
anmode andre om at fortsætte fortegnelsen over
ord, der bør afløses, og, som redaktionen i
forordet til min artikel har opfordret til, «fremkomme
med begrundede forslag», nemlig angående nye
ord. Vil nogen indskrænke sig til en kritik over
min smule forslag, der tydelig viste sig kun at
være fremsat som sådanne og ikke som
begyndelsen til en autoritativ teknisk ordbog, så bør
der vel anføres andre grunde end ens egen smag.
A.
Mindre kommunale poster.
Angående en sådan, posten som stadsingeniør
i Mandal, indtager vi nedenfor nogle
bemerkninger af en indsender, der har godt kjendskab
til lignende stillinger.
Men medens vi er fuldt enige med
indsenderen i, at den stipulerede løn ikke er
tilstrækkelig godtgjørelse for en blot nogenlunde erfaren
ingeniørs arbeide, finder vi det ikke usandsynligt,
at der er nybegyndere, som må tage tiltakke med
så lidet. En anden sag er det, om kommunen
selv er tjent med at lønne så dårlig, og det
betvivler vi.
Især må vi udtale os mod den
bnsynderlig-hed, at der - som vedkommende avertissement
viser - til en teknisk stilling ikke gjøres større
forskjel på en tekniker og en ikke-tekniker end
200 kr. om året.
Når det ser ud, som om indsenderen
idethele udtaler sig mod kommunale poster, vil vi
dog ikke være med på at skjære alle kommuner
over én kam.
Indsenderen skriver:
I «Tekn. Ugeblad» sees atter en kommunal
post averteret, idet stadsingeniørposten i en af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>