Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 32. 9 august 1894 - Strøtanker med pennetegninger, af P. Blix (med planche) - Statens erhvervelse af vandfald til elektrisk drivkraft
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TEKNISK UGEBLAD.
9 aug-dst 1894
’ørne, duer, svaler o. s. v., men man ser endnu baade
løven, duen, leoparden, svalen og ørnen;
dyreformen er der fuldstændig endnu; ja så elendige
har disse heraldikere været, at de sågar ikke
har undseet sig for at anvende fiske, heste, okser,
kaniner, gjeder med sine fuldt naturlige former;
en undtagelse findes dog i den engelske stiliserede,
dobbelte rose, men det er nu en rose.
Alle de anvendelser, som fleur de lis har
måttet finde sig i, både i stenhuggeriet,
træ-skjæreriet og ikke mindst i dekorationssmøreriet!
man tænke sig nu bare dette løierlige at gjøre
«fleur de lis» om til en drage, der søger at blive
kvit sit overflødige, fig. K: sådan finder man
af Violet de ducj$ dekorationsdrager, såvidt jeg
erindrer, grønmalet på brunrød bund; gar man
bagover med forvandlingerne, kommer man jo
nokså simpelt til ophavet, som også kan være
grønmalet på brunrød bund.
Når jeg har spillet disse taskenspillerkunster,
så vil jeg dermed ikke sige. at den store mester
har tænkt så lavt om «fleur de lis», at den skulde
være model for hans tempelherre; man kan
imidlertid, som det sees. gjøre en drage af en
«fleur de Iis.«
Det er naturligvis at trætte om pavens
skjæg at indlade sig på afgj øreisen af, hvorfra
mærket skriver sig. hvad der er ophavet til
det, og hvem der har været den lykkelige
opfinder; vi får takke, for at vi har fået overleveret
denne uvurderlige lille dekoration, som kan
bringes til anvendelse snart sagt overalt, da den
lader sig så nydelig variere og anbringe overalt, på
boiidekj ærringens manglebræt, såvelsom på
kei-serens guldbroderede silkefløiels toga.
Statens erhvervelse af vandfald til elektrisk drivkraft.
Det vil være alle interesserede blandt
almenheden., navnlig den tekniske stand, bekjendt,
ialfald af dagpresseiis meddelelser om
Storthingets forhandlinger, at det af ingeniør (hinnar
Knudsen på Storthinget i 1892 fremsatte forslag
om indkjøb for statskassens regning af vandfald
gjennem den behandling, det imidlertid har
undergået, kort inden Storthingets afslutning iår
nåede frem til et resultat, der, om end ikke i
alle dele stemmende med det af 10
Storthingsmænd på grundlag af forestillingen fra den
polytekniske forenings komité vedtagne og i vort blads
no. 23 refererede forslag eller med indstillingen fra
Storthingets jernbanekomité, dog må hilses med
glæde. Og vi finder her at burde meddele i
sammenhæng Storthingets beslutning. De tre
første poster af jernbanekomitéens indstilling blev
enstemmig bifaldt. Komitéens 4de post,
nedsættelse af en kommission på 7 medlemmer «til at
undersøge og afgive redegjørelse om den
elektriske jernbanedrifts nuværende stilling og
udvikling og i tilfælde afgive forslag angående sådan
.drift ved vore jernbaner* o. s. v. blev forkastet
og i dens sted bifaldt nedenfor som 4de punkt
refererede, af en repræsentant fremsatte, forslag.
Storthingets beslutning i sagen er således
følgende:
1. Kegjeringen anmodes om at forelægge næste
storthmg forslag til lov om
ekspropriations-rettens udvidelse til at gjælde erhvervelse
af vandfald til drift af statens jernbaner og
verksteder samt fornøden grund til anlæg
af elektriske kraftstationer.
2. Til at foretage nøiagtig undersøgelse af
vandkraften i vore vasdrag stilles for
budgetterminen 1894-95 til regjeringens rådighed
et beløb af indtil kr. 10000.
3. Eegjeringen bemyndiges til at anvende et
beløb af indtil kr. 50 000 til erhvervelse af
vandkraft med fornøden grund for elektrisk
drift af anlagte eller besluttede jernbaner og
offentlige verksteder. Det anvendte beløb
bliver i tilfælde at postere på vedkommende
baners kapitalkonto efter Storthingets
nærmere bestemmelse.
4. Storthinget stiller til administrationens
rådighed en sum af indtil kr. 3 000 for at
anvendes som stipendium til to teknikere, med
opgave at studere de nyeste fremskridt ved
elektricitetens anvendelse til jernbanedrift.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
