Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 32. 9 august 1894 - Kongressen for protestantisk kirkebygning i Berlin den 24de og 25de mai d. å. - Tekniske nyheder - Ifølge „Norden“ - Beskyttelse af horizontale vandledninger mod frost samt middel til at optø frosne rør
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
flo. 32
TEKNISK UGEBLAD.
267
JKongressen for protestantisk kirkebygning i Berlin den 24de og 25de mai d. å.
Vi omtalte i vort blads no. 28 for iår
oven-mævnte kongres i al korthed, i den udstrækning,
ipladsen tillod, og nævnte, at der i den
stedfundne diskussion opstilledes endel
grundfordrin-:ger til et protestantisk gudshus, hvoriblandt en
ligelig og tilstrækkelig belysning.
Vi ser os nu foranledigede til at komme
tilbage til sagen på grund af en udtalelse af den
svenske arkitekt Gr. Lindgren, der bivånede
kongressen og har leveret det svenske «Teknisk
Tidskrift, afdelningen for byggnadskonst» for
7de juli 1894 en meddelelse om dens
forhandlinger.
Hr. Lindgren fremholder nemlig som sin
^gen mening ligeoverfor kravet på en ligelig
,{«gleichmassig») og tilstrækkelig belysning, at
da det «er kunstnerens mål og opgave i kirken
,at fremkalde en stemning, som maner til andagt»,
så bør man enes om det allervigtigste positive
middel til opnåelse af denne andagtsstemning i
gudshuset, nemlig ^lysets passende (låmpliga) og
kunstneriske f or deling.» «Et ensformigt lyshav er»
siger han «den lige vei til banalitetet, til
andagtens modsætning. Et lys, som ledes ind med
bestemt fordeling, i den hensigt at fremhæve
templets skygger og lyse partier (dagrar),
arkitekturens organiske udvikling, dette er den bratte
.og vanskelige vei til en karaktermæssig,
kunstnerisk og åndelig ’uddannet stemning. Denne
udelukker jo ikke muligheden for en praktisk
belysning af siddepladsene; men sikkert er det,
at om man ikke kan finde middelveien, så er det
bedre for kirkens andagtsstemning at have noget for
lidet end noget for meget lys: det første gjør den
mystisk, det andet svækker (forflaekar) den*)»
Medens sikkerlig enhver arkitekt vil
indrømme det berettigede i kravet til en kunstnerisk
lysvirkning i arkitekturen, tror vi dog, at mange
ikke vil være enige med hr. Lindgren i, at man
heller bør have for lidet end for meget lys. Vi
tror, at der ialfald i en norsk kirke altid vil
kræves tilstrækkeligt lys til uhindret benyttelse af
salmebogen; dette er uden tvivl en fordring, som
den lutherske kirkes liturgi, gjør uafviselig. Det
«mystiske», som hr. Lindgren giver fortrinnet,
tror vi hører mere hjemme i den katholske end
i den protestantiske kirke.
Der er imidlertid her ikke anledning til at
gå nærmere ind på sagen, hvis udførligere
drøftelse vi henstiller til vore arkitekter og
fremforalt geistlige. Det var kun vor hensigt her at
holde disse afvigende anskuelser frem ved siden
af hinanden.
Ved denne leilighed vil vi henlede de
interesseredes opmerksomhed også på en længere
redegjørelse for kongressens forhandlinger i
«Centralblatt der Bauverwaltung», no. ’21 A og
no. 22 for iår.
*) Udhævet af red.
Tekniske nyheder*
Ifølge "Norden" ligger der nu ved toldboden i
Stockholm en lystjagt af aluminium. Den er hygget i Ziirich og
for transportens skyld delt i en mængde stykker. Skroget, som
er 11 m. langt, er af metalglinsende gråt aluminium af 2V2
mm. tykkelse. Jagten har 2 master, ligeledes af aluminium,
uden seil. Forstavnen er prydet med et vakkert
gallions-hillede, som forestiller Mignon. Båden vil blive sammensat
af Finnboda verft. Mignon tilhører ingeniør Alfred Nobel i
Paris og skal i sommer stationeres ved Bofors.
|. Beskyttelse af horizontale vandledninger mod frost
samt middel til at optø frosne rør. Den tekn. forenings
tidsskrift siger herom:
Ved fabrikanlæg er tilfrysning af vandledningsrør ofte
anledning til ubehagelige forstyrrelser i driften; det er ganske
vist rigtigt at lægge ledningen så dybt i jorden som muligt,
".men der er dog en grænse for, hvor dybt man kan gå, og
når frosten i strenge vintre trænger langt ned i grunden,
resikerer man let, at rørene springer.
Denne ulempe kan man forebygge, når man først lægger
et tykt lag sagmug ovenpå røret; på sagmugget lægges et
nogle centimeter tykt lag halm, og på dette lægges, alt efter
længden, et eller flere stykker ulæsket kalk af størrelse som
en knyttet hånd, hvorpå renden fyldes med jord og stampes
fast. Fryser nu jorden, så tiltrækker kalken fugtighed, og
den ved læskningen udviklede varme hindrer vandet fra at
fryse i rørene. For at optø frosne rør, åbner man renden,
hvori de ligger, lægger kalkstykker ned, lukker renden igjen
og vander. Halmen og sagmuggen overfører varmen på
rørene, men beskytter tillige disse mod kalkens korrosive
indvirkning. Det behøver neppe at tilføies, at denne
for-sigtighedsregel kan kan gjælde for en eneste streng vinter.
Den af kalken udviklede varme er meget betydelig, hvilket
allerede forlængst er bevist ved en i de forenede stater i
Nordamerika udbrudt ildebrand; i et skur på en større fabrik
opkom der ild, som af brandvæsenet dæmpedes ved mægtige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
