Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 33. 16 august 1894 - Om håndboring for fjeldsprængning, af Henr. Lund - Aluminiumskutteren Vendenesse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
270
TEKNISK UGEBLAD.
16 august 1894
afkjØiet, hærdes det og anløbes. Dette kan da
ske på mange måder. Almindeligst opvarmes
borskjæret omtr. y*" opover, til rødglødhede og
dyppes så i hærdningsvædsken, hvor det bevæges
frem og tilbage, indtil kun en svag brunvarme
er synlig over det neddyppede parti. Hvert
hjørne gives endnu en liden ekstra dukkert,
hvorefter skjæret raskt gnides mod et stykke
slibesten, i noget sand eller lignende, og
anløbsfarvernes tilsynekomst afventes. Ser man, at farverne
kommer lidt hurtigere på den ene side end på
den anden, må man give den første nok en let
neddypning. Er den forønskede «farvenuance»
fremkommen over hele bredden, nedsættes boret
i hærdningsvædsken, hvor det forbliver til
fuldstændig afkjøling. Det er meget nøie med, at
man får absolut den rigtige «nuance», og skulde
boret ved senere eftersyn vise sig at være bleven
en smule for hårdt, kan det «tages igjen* på et
varmt jernstykke, «lynes», som nogle siger. Er
det derimod for blødt, må det hærdes op igjen.
Hver fjeldsort fordrer gjerne sin bestemte
anløbsfarve hos borene, ligesom det er lidt forskjellig
ved tørboring og boring med vand. Ved
tørboring står gjerne borene bedst lidt hårdere.
For de forskjellige bjergarter må, som nævnt,
borenes hårdhed øgså være forskjellig, og
anløbsfarven varierer derfor mellem alle «nuancer» i
blåt og gult.
Da de forskjellige farve«nuancer* tager sig
forskjelligt ud ved dagslys og ved lampelys, må
man ved overgangen fra det ene til det andet
nøie mærke sig, hvorledes farven tager sig ud
ved den nye belysning. Om høsten eller vinteren
bør man derfor helst anløbe blot ved lampelys.
Som hærdningsvædske benyttes almindeligst
rent vand, koldt eller varmt, men enkelte benytter
også saltvand, syrer, vand med blodludsalt i og
mange andre rariteter. Kviksølv hærder godt og
anvendes undtagelsesvis ved bor, når der er
sprunget løs hærdede stålstykker af boret, og
disse ikke kan fåes op af borhullet, men må bores
istykker. Ved hærdning i kviksølv vil der gjerne
danne sig «hærdsmeld».
Angående anløbningen, da kan denne også
foretages med de glashårde bor derved, at de
opvarmes jevnt over et glødende større jernstykke.
Boret trilles da frem og tilbage over jernstykket,
med skjæret omtr. V2" udenfor jernstykket.
Ligeledes kan de glashårde bor neddyppes i et
metalbad af smeltende tin og bly. l del tin og
2 dele bly smelter nemlig ved omt. 228°, ved
hvilken temperatur hærdet stål antager en
strågul farve, ligesom en legering af l del tin og
12 dele bly smelter ved omtr. 220°, ved hvilken
temperatur stålet antager en lyseblå farve. Ved
at forandre blytilsætningen kan man nu
herimellem let få et bad for en hvilkensomhelst nuance.
For enkelte fjeldsorter behøver borene ikke
at anløbes, men det gjælder da, at kun det
aller-yderste af skjæret bliver hærdet, ellers springer
det istykker.
Som en følge af skjærets konvekse form er
kanterne tilbøielige til at blive noget blødere
end midtpartiet. Da kanterne tillige har det
meste arbeide at udføre, må man særlig være
opmærksom på at få givet kanterne den lille
ekstra neddykning ved hærdningen, således at de
kan blive lige hårde som eggens midte.
Findes der den mindste feil i borskjæret, en
liden ubetydelig re’vne eller et tilløb hertil, eller
er boret bleven for varmt, så bør man straks
kappe disse stykker af.
Hvor mange gange man behøver at hvæsse
et bor for hver boret meter, afhænger af
bjergarten; man kan bore en meters hul med samme
bor, eller man kan slide ud en 20-30 borskjær
på det samme stykke; ganske almindelig i gneis
og skifere medgår 3 - 10.
Enkelte bruger også at hærde bornakken og
anløber da sædvanlig til blåt, Den vil dog da
gjerne flise sig op, ligesom feiselen lider derved.
For overhåndsboring vil gjerne bagslaget blive
stærkt, og boret er da ikke behageligt at slå på.
Efter disse korte bemærkninger om boret
skal vi se lidt på feislerne.
(Forts.)
Aluminiumskutteren Vendenesse
I december forrige år sattes på Loire værftet
i St. Denis det første aluminiumsfartøi i vandet,
kutteren Vendenesse på 15 tons, bygget af inge-
niør G-tiilloux- Vendenesse skulde give det første
bidrag til besvarelsen af spørgsmålet, om
aluminium vil komme til at spille en vigtig rolle som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
