Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 34. 23 august 1894 - Om håndboring for fjeldsprængning, af Henr. Lund (forts.) - Tekniske nyheder - Amerikanske grave- og planeringsmaskiner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
274
TEKNISK UGEBLAD.
23 august 1894
Det er af betydning at kunne slå lige godt med
høire og venstre hånd, både fordi man derved
afvekslende kan få hvile den ene arm, og fordi
det i mange tilfælde er nødvendigt for bekvemt
at kunne arbeide. I trange stoller f. eks. bør
ialfald den ene af arbeiderne kunne slå med
venstre hånd.
Postfeislerne føres med begge hænder, idet
den ene hånd stadig holder om skaftets ende,
medens den anden, når feiselen hæves, flyttes
fremover. Ved tilslaget lader man denne hånd
glide langs skaftet mod den anden hånd, således
at begge hænder er tæt sammen, når feiselbanen
træffer bornakken.
Uøvede og tildels også enkelte øvede
arbeidere foretager ikke denne flytning af hånden,
iallefald ikke ved brugen af lettere f eisler. En
dygtig arbeider fører et raskt, kraftigt og sikkert
slag, og af den måde, hvorpå en arbeider
håndterer feiselen, kan man snart se, hvor øvet
vedkommende er.
Ved korte borhul, under 3A m., og liden
diameter, bruges enmandsboring. Ved større
dybder anvendes bedst to mand, og gjælder det
at bore dybe hul med større diametre og grovt
borstål, benyttes tildels den såkaldte
tremands-boring, især hvor det gjælder at påskynde
arbeidet; i sidste tilfælde bruges da også sværere
feisler.
Den, der sidder og vender boret, bør i den
kolde årstid sidde på et stykke skind, en
bordstump e. 1. Det koster så lidet at have et stykke
af en gammel skindfeld eller en plankeende, og
det kan forebygge så mangen en forkjølelse,
lungebetændelse, mavebetændelse, og hvad eie nu
heder alle disse onder, som man så let pådrager
sig ved at sidde på det kolde isede fjeld.
Borets fremtrængen i et vist tidsrum er meget
forskjellig i de forskjellige bergarter. I granit
kan man omtrent regne, at der medgår et
dags-verk pr. m. borhul, medens man i løsere kalksten
og sandsten kan regne 3 -5 m. med 8/4" bor,
hvorved borhullet altså får en diameter af omtr. l".
For større borhul øges tiden nogenlunde i
forhold som kvadratet af borhuldiarneteren.
Få dybe borhul trænger forholdsvis længere
tid pr. 1. m. end flere kortere.
Er fjeldet meget seigt, således at boret er
vanskeligt at vride rundt, kan tiden let løbe op
i det flerdobbelte af de nævnte størrelser.
Enkelte granatholdige skifere kan således være
yderst sene at bore, idet de hårde granater slider
eggen meget raskt, medens boret på grund af
den seige, bløde skifer på samme tid er
vanskeligt at vende.
Af stor betydning er det, at borhullets bund
holdes så ren som mulig under arbeidet. Bedst
stillet er man i så henseende med borhul, der er
rettede temmelig steilt opad, således at bormelet
stadig falder ud. Ved borhul, der er rettede
horisontalt eller nedad, holdes bormelet
opgrum-set i det tilførte vand, der iheldes portionsvis.
Som regel er arbeiderne for sparsomme med
vandet, og kan man få arrangeret sig således, at
der stadig flyder lidt vand i borhullet, går
boringen adskillig raskere.
Er borhullet således rettet og beliggende, at
arbeideren må indtage en ubekvem stilling under
arbeidet, går boringen betydelig langsommere.
F. eks. har man ved stollarbeider ofte det
tilfælde, at borhullet er beliggende i mandshøide
og rettet ganske svagt opad, under hvilke
omstændigheder det er yderst trættende at bore.
I tilfælde man ikke udsprænger hele
tver-snittet på en gang, kan dog disse omstændigheder
helt eller delvis undgåes.
Tekniske nyheder*
Amerikanske grave- øg planeringsmaskiner. Sådanne
inaskiner anvendes i stor udstrækning i Amerika ved såvel
vei- som jernbane- og kanalbygning.
Som det af fig. l vil sees, består maskinen i det
væsentlige af en på 4 hjul oplagret afstivet ramme, som er
udrustet med en regulerbar plog eller skraberblad. Medens
forenden af bladet er bestemt til at oppløie jorden, kaster
bladet selv det løse material bagover og det på sådan måde
at et planum tilveiebringes. Til maskinen anvendes
hesteforspand.
Foruden denne sort maskiner har man også andre, ved
hvilke det løse material kan aflagres i større afstande fra
udvindingsstedet. I dette Øiemed anvendes ploge af
forskjellig art.
Fig. 2 viser en sådan maskine, hvor det løse material
bliver kastet op på et skråt opadstigende bræt, hvorfra det
bliver befordret til en i maskinens tværretning løbende rende,
som ved at sættes i bevægelse fører materialet til
aflagrings-stedet eller til en transportvogn. Eenden er sammensat af
4 dele og kan efter behovet befordre jorden i afstande af
4.25-5.20-5.80 eller . 6.70 m. og omtrent 2.5 m. i høiden,
ved den største afstand.
Begge arter af maskiner er forsynede med håndhjul til
indstilling af plogen, renden og de andre arbeidende dele,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
