Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 35. 30 august 1894 - Smalsporede lokalbaner (forts.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 35
TEKNISK UGEBLAD.
277
Indhold: Smalsporede lokalbaner. (Fortsættelse fra no. 24). - Tekniske nyheder: Driftsforstyrrelser på Kristiania
elektriske sporvei. Dampskibet Bratsbergs maskinforandring. Pumper uafhængige af dampmaskiner. Verdens hurtigste skib.
Sølvprisen stiger. En bjergbane med lodret heis. Manchester-skibskanal-konferens. - Anmeldte større byggearbeider i
Kristiania. - Ledige poster. - Rettelser. - Fra redaktionen.
Smalsporede lokalbaner.
(Fortsættelse fra no 24.)
i har i foregående nummere af Ugebladet
påvist hvorledes trangen til billige, folkelige
jernbanekommunikationer har frembragt i alle
lande en stigende udbredelse af småbaner. Siden
Ugebladets sidste artikel herom fremkom i no.
24 har vi desuden i vort blads no. 28 og 29
omtalt og anbefalet fremkomsten af et forslag til
norsk lov om småbaner fremsat for Odelstinget
af d’hrr, ingeniør Endre O. Johannesen og
bankdirektør Berner. Det er utvivlsomt at dette
arbeide, der indeholder flere nye
betragtningsmåder, egnede til at klargjøre begreberne om
småbanernes væsen og værd, når det kommer
under behandling, forhåbentlig på næste års
storting, og når en på de nævnte betragtninger
grundet lov vedtages, vil bidrage mægtigt til landets
udvikling, særlig når panteloven og lov om lån
i industrielle anlæg tillige bliver tilfredsstillende
løste. Disse ting står nemlig i nøie forbindelse,
idet der vil gjøre sig trang gjældende til ved
rimelige lån at lette iværksættelsen af
industrielle bedrifter og anlæg af baner.
Ved kommunikationskomiteens arbeide er
baner med tertiært udstyr som bekjendt også
givet plads i den almindelige fremtidsplan for
landets jernbanebygning. Men det er dog først
i de sidste 4 til 5 år at det egentlig er gået op
for bevidstheden, at jernbaner også kan bygges
og drives så billigt, at det bliver privatfolk og
kommuner muligt at iværksætte sådanne anlæg.
Kravet har derpå gjort sig gjældende og
bevirket, at regjering og storting ved bidrag har
fastslået defc grundsætningsmæssigt rigtige og
berettigede i, at staten støtter privates og kommuners
bestræbelser i denne retning.
En af de første frugter af landets arbeide
på dette område er bygningen af den smalsporede
privatbane fra Nestun til Osøren, hvorom
nedenfor en del oplysninger. Vi skal forøvrigt her
indskyde den bemærkning, at når Ugebladets
artikler om dette emne er overskrevet smalsporede
lokalbaner, så kan dette til en vis grad være
misvisende, idet det ingenlunde dermed skal siges,
at småbaner (lokalbaner, tertiærbaner,
chaussée-baner) nødvendigvis må eller bør være
smalsporede. Dette vil afhænge af forholdene hvor
lokalbanen skal bygges. Da økonomien altid vil spille
en hovedrolle ved anlægget af sådanne baner, vil
de vistnok som regel blive byggede med smalt
spor, men dette udelukker ingenlunde, at der kan
forekomme tilfælde, hvor det normale spor bliver
det heldigste, også for en lokalbane.
Den tertiære jernbane fra Nestun til Oseren
ved Bergen.
Denne bane har nu været i drift siden den
1ste juli dette år. Man kan vistnok endnu ikke,
efter så kort tids drift dømme om banens
fremtid, dette vilde være forhastet. Men i
ethvert-fald har persontrafiken hidtil været ganske stor,
på søn- og helligdage endog betydelig, så det på
sådanne dage ofte har været nødvendigt at kjøre
ekstratog.
Som det erindres går Vossebanen de første
9 kilometer ret sydover for at komme omkring
de lige ved Bergen liggende fjeldpartier. Først
ved Nestun station svinger banen atter sågodtsom
nordover i retning af Grarnæs.
Den tertiære bane udgår fra Nestun station
og fortsætter omtrent sydover gjennem Fane og
Os, til strandstedet Osøren, der er særdeles
vakkert beliggende, hvor Bjørnefjorden går ind i
Samnangerfjord. Banen er omtrent 26.5 km.
lang; når hertil kommer 9 km. mellem Bergen
og Nestun, så vil altså Bergenserne nu få
idethele 35,5 km. til dette for sin naturskjønhed
velkjendte sted, som det antages vil blive et
vigtigt sommertilflugtssted for bybefolkningen,
efter at reisetid og omkostning, ved baneanlægget
er bragt ned til et rimeligt beløb. Der medgår
omtrent 2 timer, det vil sige omtrent lJ/2 time
mindre end med dampskib, ligesom frem og
til-bageturbillet, kr. 1.65, er noget billigere end med
dampskib.
Det er således på sommertrafik fra og til
byen, og persontrafik fra distrikterne banen
væsentlig er anlagt, men den vil vistnok også få
en stor betydning for Bergens by’s oplands
udvikling.
For militæret har den betydning ved at lette
befordringen til ekserserpladsen Ulven og for
staten, idet den går i nærheden af de staten
tilhørende Lyseklosterskove.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
