Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 35. 30 august 1894 - Smalsporede lokalbaner (forts.) - Tekniske nyheder - Driftsforstyrrelser på Kristiania elektriske sporvei - Dampskibet Bratsbergs maskinforandring - Pumper uafhængige af dampmaskiner - Verdens hurtigste skib - Sølvprisen stiger - En bjergbane med lodret heis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 35
TEKNISK UGEBLAD.
279
Fra statens side er det bergenske
privatbaneselskabs anstrængelser også arierkjendte, idet
stortinget, som det erindres, på derom indsendt
andragende ved en efberskudsbevilgning af
omtrent halvdelen af anlægsudgifterne, har sat fore-
tagendet i nøiagtig samme stilling ligeoverfor
staten, som de to senere fremkomne med
statsmidler understøttede tertiærbaneanlæg:
Lillesands- og Urskogsbanerne, som vi senere skal
omtale.
Tekniske nyheder*
|. Driftsforstyrrelser på Kristiania elektriske sporvei.
På Drammensveien forekom lørdag den 18de dennes et brud på
arbeidsledningen, forårsaget ved at kontakttrinsen hoppede
af ledningen, der klemte sig fast mellem trinsens yderside
og en sikkerhedssplint der forsøgsvis var anbragt i den
skruemor der holder triuseii fast på sin aksel. Bruddet
forårsagede vel en times afbrydelse af driften. Splinten der
forårsagede skaden, vil blive indsat i selve akselen istedetfor
i skruemoren, hvorved lignende tilfælde kan ventes undgåede.
Et andet brud forekom den 23de dennes i Toldbodgaden,
hvor arbeidsledningen afreves ved en skjødforbindelse. Ved
undersøgelse viste det sig, at tråden, der hvor den var indsat
i forbindelsesmuffen havde et gammelt indsnit, som trængte
ind næsten til midten; tråden havde altså på det sted kun
lidt over det halve tversnit. Efter omtrent 5 kvarter var
vognene atter igang. Størstedelen af denne tid fortsattes
driften dog også fra stationen og til Eosenkrantzgaden, idet
strækningen mellem Jernbanetorvet og Athenæum gjordes
strømfri ved det der anbragte udkoblingsapparat.
Under det stærke uveir ledsaget af lyn og torden, der
den 13de juli gik over Kristiania og voldte betydelig
forstyrrelse på telefonnettet, fandt atmosfærisk elektricitet vei
ind i sporveiens ledninger og beskadigede et dynamoanker på
kr af t stationen, men driften fortsattes med den anden dynamo;
om natten repareredes beskadigelsen så alt var klart den
næste morgen. Den fra kraftstationen udsendte arbeidsstrøm
afbrødes nogle øieblikke ved lynets virkning, såat de vogne,
der befandt sig på stigning begyndte at rulle nedover for
straks efter, da strømmen kom igang, at tage sin retning.
Den hele skade var abetydelig.
Som et mærkeligt sammentræf kan nævnes, at noget
lignende, ligeledes forårsaget ved lynild, omtrent samtidig
indtraf ved elektriske sporveie i 2 tyske byer.
|. Dampskibet Bratsbergs maskinforandring. Vi
nævnte i forrige no. skibets prøvetur. Dets maskineri var
tidligere af den almindelige Compound type med cylindre
271/2"-5ll/%" diameter med 3ll/%" slag. Arbeidstrykket var
80 Ibs. pr. kvadrattomme, kjedlernes antal var to med
tilsammen fire fyrgange.
Maskineriet blev forandret til
kvadrupelekspansions-systemet med cylindre lol/%"-23"-31"-45" diameter, alle
bibeholdende det gamle slag; 31x/2".
I stedet for de to gamle kjedler blev en ny anbragt og
bygget for et arbeidstryk af 200 Ibs. pr. kvadrattomme,
forsynet med to ribbede fyrgange, Serve’s ribbede rør og
How-don’s fyrdøre for kunstig træk.
Trækken blev frembragt ved vifte og luften ophedet
inden den slipper ind i ildstederne.
Forat forsyne med fødevand blev der anbragt et Morrisoris
ferskvandsapparat, og forat opvarme det, inden det kommer
på kjedlen, anbragtes Conradi’s kombinerede fødevandsvarmer
og luftekstraktør.
Både maskine og kjedel viste på prøvetmen et særdeles
økonomisk resultat og bedre ventes, når skibet har været
nogen tid i fart og maskinisterne gjort sig fortrolige med
det nye maskineri og fyring under kunstig træk.
Maskinforandringen var helt igjennem godt udført ved
Akers mek. værksted, Kristiania, efter planer og detaljer
ud-arbeidede af ingeniør Carl Conradi som også har ført tilsyn
med arbeidet.
Dampskibet benyttes væsentlig i udenrigsk fragtfart.
D- Pumper uafhængige af dampmaskiner. En opsats
af cand. phil. H. Hassel indeholdes i "Ingeniøren" for 4de
august d. år, efter et foredrag holdt for den ungarske
arkitekt-og ingeniør-forening i Buda-Pest, af civilingeniør Otto H. Mueller
"om pumper uafhængige af dampmaskiner." Medens vi ikke
er istand til at optage denne artikel i sin helhed,
indskrænker vi os til at anføre, at der i samme leveres en beregning
for at godtgjøre fordelen ved at anvende damppumper, der
hver, eller nogle af dem, danner en særskilt pumpemaskine,
fuldstændig uafhængig af hovedmaskinen. Forøvrigt tillader
vi os at henvise til det danske blad.
O- Verdens hurtigste skib. Ligesom torpedo-jageren
"Hornet" der blev bygget på Yarrows verft, for 14 dage
siden kaldtes verdens hurtigste skib, tilkommer dette navn
nu et fartøi, "Daring" af samme slags, men bygget på
Thor-nycraft’s verft. "Daring" gjorde i begyndelsen af juli sin
prøvefart på Themsen og nåede da en hurtighed af 29.268
knob, medens "Hornet" kun gjorde 28 knob. Fremfor alt
tilfredsstillede "Darings" manøverdygtighed de største
fordringer og vakte almindelig beundring.
I forbindelse hermed kan vi meddele, at den aluminiums
torpedobåd, som nu bygges ved Themsen for den franske
regjerings regning, snart bliver færdig. Man håber, at skibet
vil gjøre 31 knob, medens hidtil intet skib ifl. ovenstående
notis har bragt det videre end til 29.268 knob. Aluminiets
ringe specifike vegt gjør dette metal fortrinlig skikket til
skibsbygning.
=f=. Sølvprisen stiger. Den 1ste mai, 293/i6 d, faldende til
28Vi6 den 17de og steg igjen indtil månedens udgang til 285/i6.
I juni steg prisen småt til 2812/ie. I juli har den holdt sig
ligedan. I første halvdel af august holdt den sig omtrent
uforandret, men steg derpå jevnt indtil 30d, den 22de. -
Sidste notering er nu 302/i6.
=. En bjergbane med lodret heis skal efter Z. f. T. u. S.
bygges mellem badestedet Cauteret i Høipyrenæerne og
den i nærheden liggende svovelholdige kilde La Bailliére.
Høideforskjellen er 125 m. og horizontalafstanden 300 m.
Vognene skal heises trinvis 5 gange å 27 m. og heisetårnene
anbringes i 40 m. afstand fra hinanden, indbyrdes forbundne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
