Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 38. 20 september 1894 - Foredrag om teknisk høiskoleundervisning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TEKNISK UGEBLAD.
20 september 1894
en uafviselig fordring, ifald man ikke vil resikere,
at de ikke kjender, eller endog tager f ell af målet,
hvad let sker ved et udelukkende teoretisk
studium. For teknikeren kommer det først og
fremst an på at kunne, at vide er ikke det
egentlige mål, men et kostbart middel til at lære
den ting at kunne. Med dette for øiemåogså
undervisningen i de matematiske fag ledes; det
nåes lettest derved, at teknisk uddannede mænd
ansættes ved høiskolen, som lærere også i de
rent teoretiske fag. Anledning til praktisk
be-skjæftigelse under studiet vilde foredragsholderen
opnå ved forlængede sommerferier, i hvilke der
gives eleven leilighed til at anvende det lærte,
idet han under eget ansvar, om mulig mod
betaling, får beskjæftigede i byggevirksomhed. Ved
siden af andre fordele vil den omstændighed at
den vordende tekniker tidlig kommer i berørelse
med arbeideren, bringe megen velsignelse med
sig. Som et virksomt middel til at bringe mere
liv ind i studiet anbefales, at eleven beskjæfiiges
i laboratorier, således som dat allerede er
tilfældet for kemi, fysik og andre videnskaber; dog
må der klart skilles mellem laboratorier og
værksteder. De sidste forkastedes af taleren,
fordi de giver en håndværksmæssig uddannelse,
som det ikke kommer an på for den akademisk
uddannede tekniker; det væsentligste er at
gjøre eleven bekjendt med fremgangsmåden
og give ham leilighed til umiddelbar
iagttagelse’ deraf. Dette opnåes, som erfaringer fra
Amerika har vist, bedst i laboratorier, der
samtidig også, - hvilket er af megen vigtighed, -
giver læreren anledning til forsøg og granskning.
Af stor betydning anså hr. Barkhausen studiets
tidlige afslutning; thi jo før man kommer ind i
praktisk virksomhed desto lettere falder det at
lempe sig efter de forhold, som er forbundne med
denne. Taleren anså eksamenerne for et
nødvendigt onde og foreslog at indføre en eneste
stats-eller akademisk eksamen, som d et fireårige studiums
afslutning, og anbefalede indtrængende at afskaffe
de i 1886 indførte forudgående eksamener. Disse
har slet ikke stået sin prøve, de splitter studiet,
forlænger studietiden, uden tilsvarende nytte og
bidrager slet ikke til at man driver det videre
i studiet. Fuldtud teoretisk er de heller ikke,
da de også omfatter rent praktiske fag, som f.
eks. bygningskonstruktion. Når den studerende har
aflagt prøveeksamen, kaster han straks de
teoretiske videnskaber ombord, så det lidt efter lidt
viser sig nødvendigt at medtage også disse ved
den første statseksamen, men da er jo
prøveeksamenen overflødig. Ved afgangseksamen, der
er at betragte som en følge af de bestående
forhold, bør der ikke eksamineres i noget, som
først kan læres ved praktisk erfaring, i den
forstand skulle afgangseksamenen kun være en
teoretisk eksamen.
Hr. Lauter sluttede sig i det væsentlige til
den foregående taler, som også de af ham
opstillede sætninger viser. Han fremhævede især,
at også for ham stillede studiets teoretiske
gruudlag sig som vigtig faktor. Den uddannelse, som
den tyske tekniker hidtil har fået, var, trods sine
mangler, bleven optaget af de praktiske
amerikanere og englændere, netop fordi den især lagde
vægten på et teoretisk grundlag. Når alligevel
den tyske byggeteknik står tilbage for hvad
andre nationer yder på dette område, så ligger
dette vel tildels i tyskerens store filosofiske anlæg,
der ofte fører til en grubien over den stillede
opgave, istedenfor til en kort og grei løsning af
samme; men også og ikke mindst er
pengemangelen skyld deri, da den altfor ofte holder
teknikeren borte fra store’opgaver, hvor han kunde
vise sin dygtighed. Forresten er klagerne over
den unge bygningsteknikers uduelighed ofte
uberettigede, forsåvidt som både stater og kommuner,
og følgelig også private, bestandig stiller for
store fordringer til den unge tekniker og ofte -
uden tilsvarende erstatning, - forlanger som
noget selvfølgeligt løsningen af opgaver, som kun
kan løses af en erfaren og øvet tekniker.
Derfor var det vigtigt at lade den unge mand
fuldende sine studier så hurtig som mulig og
indføre ham så tidlig som mulig i det praktiske liv.
Men her måtte der ikke mere lægges ham
hindringer iveien ved forskrifter for hans praktiske
uddannelse, ved eksamen eller lignende, åben
måtte hans vei være, og ved anvendelsen af sin
sunde menneskeforstand vilde han bedst bestå sin
praktiske prøve. Man måtte kalde det
uhensigtsmæssigt at uddannelsen, fordi der fordres en
«Baumeister»prøve, først kan afsluttes i en alder
af 30 år, en alder, der sedvanlig gjælder for et
menneskes gjennemsnitlige levetid. Foruden de
af hr. Barkhausen foreslåede midler til forbedring
af systemet, ønskede hr. Lauter desuden, at der
måtte gives høiskolens lærere anledning til selv
at gjøre udkast til bygning og at udføre dem,
fordi læreren påvirker sin elev bedre ved
handling end ved ord. Denne fordring gjælder især
bygningsingeniører, da det altid for arkitekter
og maskiningeniører er gjængs, at høiskolelæreren
har en faglig bibeskjæftigelse.
Det bifald, som begge talere fik, og den
livlige diskussion, der fulgte deres foredrag, viste,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
