Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 42. 18 oktober 1894 - Komiteberetning om muring i kulde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 42
TEKNISK UGEBLAD.
319
førstnævnte fremgangsmåde i overbevisning om, at det udførte
murarbeide tiltrængte denne binde- eller hviletid for at hærdes,
tørres og styrkes og uden hvilken de kompakte mure ikke
antoges betryggende skikket til at modtage indre og ydre
udstyr i form af puds, panel ell. 1.
Med den rastløse byggevirksomhed i 70 årene indtrådte
heri en forandring. Her som andensteds stillede ordsproget
"tid er penge" sine krav. For at undgå rentetab forceredes
nu murarbeidet trods den første kulde ind i, og udover
vinteren, fortsattes hvor nødvendigt, gjennem den hele lange
vinter og har - da praktisk talt ingen tilsyneladende men
heraf hidtil er påvist - på denne måde stillet videnskaben
den opgave at løse problemet: muring i kulde.
I Ingeniør- og Arkitekt-foreningen bragtes dette problem
første gang frem i året 1883. Distriktsingeniør Torp
indledede herom en diskussion, idet han fremlagde for foreningen
resultaterne af en del af ham anstillede prøvemuringer.
Et referat heraf er indtaget i Teknisk Ugeblad for 1884.
Ifølge dette referat sees meningerne allerede på dette
tidspunkt at have været meget delte med hensyn til muligheden
af et gunstigt resultat af muring i kulde med almindeligt
kalkbrug.
I 1884 fremlagde nærværende komites medlem, arkitekt
Due, for foreningen en del prøver på forsøgsmuringer i
vinteren 1883-84. Heller ikke af disse prøver, der havde været
underkastet trykmålinger med det militære laboratoriums
hydrauliske presse, kunde imidlertid udledes noget bestemt
resultat af muring i kulde med anvendelse af almindelig
kalkbrug. Derimod synes af disse, ligesom af hr. Tor p’s
meddelelser, at kunne udledes en mere bestemt slutning med
hensyn til cement, og at anvendelsen heraf turde afgive en
mer betryggende forudsætning for et heldigt resultat af
murarbeide udført i kulde.
Efter at arkitekt Due i 1889 havde afgivet beretning
om et i hans praksis forekommende tilfælde, der måtte
betegnes som bevis på faren af at skjænke absolut tillid til et
heldigt resultat af muring i kulde med almindelig kalkbrug,
anmodede foreningen nærværende komite om at tage sagen
i sin hånd.
Nogen indberetning fra offentlige arbeidsstyrelser om
forsøgsmuringer er såvidt komiteen bekjendt ikke afgivet,
antagelig har sådanne heller ikke endnu været anstillede. Komiteen
skal med disse indledende bemærkninger gå over til en
beskrivelse af de af den anstillede prøvemuringer.
Da ethvert - mer eller mindre heldigt - praktisk
resultat af viiitermuring i første række vil være afhængigt af
kalkens eller murbrugets tilberedning, må komiteen herom
forudskikke nogle bemærkninger.
Under vanlige forhold (cl. v. s. sommermuring) foregår
som bekjenit tilberedningen af murbruget i vort land på den
måde at stenkalk, efter at være læsket i større partier
(gjerne fra 3 å 4 indtil 6 å 8 lester ad gangen), som
kulekalk henstår urørt i nogen tid, førend den benyttes eller
tilberedes som murbrug i store bænke, i forholdsvis store
kvantiteter, alt efter dagens behov og i forhold til arbeidernes
antal.
Under muring i kulde tilberedes murbruget i fuldstændig
modsætning hertil af ulæsket kalk i små portioner på
stilladset og umiddelbart førend anvendelsen.
Faren for et mindre heldigt resultat af det således
udførte arbeide ligger allerede her lige ved hånden i den
kjends-gjerning, at kalken, når den ikke behandles omhyggelig d. v. s.
benyttes i muren, førend den er færdig læsket, her sent eller
tidlig, ved Indtrædende mildt, fugtigt veir, vil undergå den
nødvendige læskningsproces og herunder sprænge murværket,
m. a. ord sønderrive de allerede bundne fuger.
Ved de af komiteen anstillede prøvemuringer blev
sten-kalk benyttet på den ovenfor under viiitermuring beskrevne
måde. Stenkalken opløstes dog selvfølgelig så omhyggelig
som muligt, tildels med hjælp af koldt og tildels af varmt
vand. Komiteen anstillede ligeledes prøvemuringer ved hjælp
af cement og varmt vand. Murbruget blev i hvert tilfælde
tilberedt med tilsætning af sand i sådan mængde som af
arbeideren fandtes "bekvem" uden nogen særlig notering af
forholdet mellem sand og kalk. Kalkens og vandets
temperatur måltes og noteredes som anført i medfølgende protokol.
Ifølge uddrag af denne, anstilledes følgende prøveniuringer:
Uddrag af den af komiteen førte protokol.
Prøvens form.
Murbrugets blanding.
.1 Dato
Mærke
Temperatur
Antal prøver
Sum
Prøver i behold efter 1 år
Sum i behold.
Luft
i
Vand
!
Kalk |
i
ad I ad II
ad III
ad Had II ad III
l
I
Stenkalk opløst i varmt vand.
8-2-93
X
-*- 61/2
2
2
10 ""
D
-i- 13
H- is ;
B
3
2
2
M " "
O
-*- 4V2
+ 28
-f 40
3
3
1
1
-* ..’.’ .-..<.. n
Stenkalk opløst i i koldt vand.
8" "
XX
.*- 6V2
2
2
10 " "
n n
-^ 13
25 n n
oo
+-4V2
4-19V2
3
3
m
Cement i varmt vand.
8""
XXX
-^ 61/2
1
1
1
1
10 " "
ODD
-v- 13
g
3
3
3
25 " "
GOO
-*- 41/2
+ 16
4- 6
3
3
3
3
i
Stenk. i varmt vand.
8""
N/
-*- 61/«
3
g
3
3
10 ""
D
-4- 13
4- 18
3
3
3
3
25 " "
0
-t- 41/2
-f- 28
4- 40
3
3
3
3
. >«- .:,-.’ . H
Stenk. i koldt vand.
& n V
X X
– 61/2
3
3
3
3
10 " "
a a
-s- 13
25 " "
00
-5" 41/2
0
+191/2
2
2
III
Cement i varmt vand.
8""
XXX
- 61/2
,
2
2
2
2
10 ""
ann
.-«- 13
!
3
3
3
3
25 " "
000
-*- 4i/2
+ 16
+ 6
1
3
3
3
3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
