Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 43. 25 oktober 1894 - Foreningsefterretninger - Ingeniør- og Arkitektforeningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TEKNISK UGEBLAD.
25 oktober 1894
Tekniske nyheder.
Skib af stabelen. Det i vort blad no. 36 omtalte store
fragtedampskib, under bygning ved Nylands mek. værksted,
løb af stabelen den 18de dennes kl. 123/4- Skibet, der er
bygget for firmaet Fearnley & Eger hersteds, fik navnet
"Bogstad". Det er på 4500 t. d. w., bygget af stål til
klasse l A l Norsk Veritas og 100 A l Engelsk Lloyds.
Dimensionerne er:
Længde mellem stevnene 322’-10"
Bredde på spant 41’- 6"
Dybde i ridset til hoveddæk 24’- O"
Dybde i ridset til stormdæk 30’- O"
Maskine, triple-ekspansion omtr. l 300 l h.k.
Fart på fullastet skib omtr. 9 knob.
Norsk lysanlæg i Spanien. Det elektriske lysanlæg
som Norsk elektr. aktiebolag ved egen montør i disse dage
fuldfører i Santandér, på et derværende sagbrug, tilhørende
"La Compania de Maderas" omfatter 38 glødelamper af
16 ni. og 2 buelamper af omtr. 1000 ni. (8 ampere).
Anlægget drives med dampmaskine fra Frognerkilens fabrik
- éncylindret, - ved en dynamo type T, 110 volt og 30
ampere.
Det er på tale senere yderligere at udvide lysanlægget.
Eierne har nok fundet det billigere at benytte eget anlæg
fremfor at bruge byens elektriske belysning, der formodentlig
i Santandér, ligesom i de fleste andre spanske byer,
udmærker sig ved høie priser.
Q. Anvendelse af elektricitet til manøvrering- af
kanonerne og dreining af pansertårnene i krigsskibe
omtales ifølge Engineer af U. S. Anny and Naval Journal. Det
er dog ikke meningen at afskaffe dampkraften til dette brug,
men at have det nye system i reserve for det andet. De
forenede staters marineartilleri-departement har besluttet at
udstyre kamp skibet lowa og den nye krydser Brooklyn efter
dette system, efterat meget indgående forsøg er bleven gjort
med tårnene på den gamle monitor Montauk, hvor
vedkommende marineartilleriofficerer fandt, at systemet havde
afgjørende fortrin for det gamle. Der gjøres opmærksom på,
hvormeget lettere man kan istandsætte en elektrisk tråd end et
damprør, der træffes ved et skud, og at tråde kan anbringes
meget letvintere fra nyt af, hvorhos deres mindre overflade
udsætter dem mindre for at træffes.
Artilleriofficererne ser hovedfordelen ved det elektriske
system i den lethed, hvormed det virker i sammenligning med
dampsystemet. Den nødvendige elektriske strøm kan tages
fra det elektriske lysmaskineri ombord, idet en strøm på 80 .
volt er alt, som behøves.
Q. Udnyttelse af vandkraft i Frankrige. (Efter
Elektr otechn. Zeitschr.) At de elektriske anlæg i Frankrige
tiltager så hurtig, skyldes for en del de talrige vandfald,
som nu udnyttes ad elektrisk vei. Firmaet Singrun fréres
i Epinal har i de sidste måneder leveret tolv turbiner af
forskjellig størrelse med en samlet nyttevirkning af over
1300 h.k. til følgende steder: en turbine (den tredie) på
360 h.k. til elektricitetsverket SaintVictor-sur-Loire; til
Pont-d’Ain en turbine på 400 h.k.; til Ornans to turbiner, hver på
100 h.k.; til Tour-de-France og Estagel (Østpyrenæerne) en
turbine på 60 h.k.; til Lourdes en turbine på 60 h.k.; til
Prades en på 55 h.k.; til Arques-la-Bataille (Seine-Inférieure)
en turbine på 40 h.k.; til Elnes (Østpyrenæerne) en på 30 h.k.;
til Clisson (Loire-Inférieure) to turbiner på 30 h.k.; til abbediet
Tournemire (Aveyron) en turbine på 7 h.k.
Desuden er leveret til Ortuella i Spanien en turbine på
25 h.k. og til Thienne i Italien en på 75 h.k.
Som man ser, søger især mindre byer og sådanne af
middels størrelse at skaffe sig en god belysning ved
anvendelse af vandfald, som findes i nærheden.
Foreningsefterretninger,
I Ingeniør- og Arkitektforeningens møde den 19de,
formand arkitekt P. Due, fortsatte hr. driftsbestyrer
Mellbye sit foredrag om Kristiania
jernbanestationer.
Vi meddeler nedenfor et kort referat såvel fra
dette som forrige møde: Taleren havde lovet at give
en fremstilling af forholdene ved byens
jernbanestationer, men havde havt liden tid til sin rådighed,
hvorfor han måtte bede om undskyldning for ikke at kunne
belyse meddelelserne med fuldstændigere tegninger.
Taleren omtalte først Østbanestationen. Som det af
de ophængte planer fremgik, var ulemperne ved denne
station betydelige, idet
1. Grodstomterne ligger på begge sider af
hovedlinjerne for persontogene.
2. Skiftning af godsvognene fra og til
opstillings-sporene må foregå over hovedlinjerne. Disse
befares af omtr. 64 tog daglig.
3. Sporene for ud- og indgående tog krydser
hinanden.
4. Passagerstationens ordning for afgående tog er
mindre heldig.
Tor at studere hvorledes disse ulemper kan
afhjælpes, nedsattes som bekjendt en departemental
komite, hvis indstilling for Østbanestationen vedkom-
mende allerede for længere tid siden foreligger trykt,
idet dog departementet ikke har ladet mangfoldiggjøre
de dertil hørende tegninger. Komiteen behandlede
først et af driftsbestyrer Engelstad udarbeidet forslag,
hvorefter lokaltrafiken aldeles skulde ndskilles ved at
føre togene frem til stationen på en luftjernbane
(viadukt) og forøvrigt bibeholde alt andet uforandret.
Udgifterne herfor, omtrent l 200 000 kr., skulde bæres
af Sydbanen. Forslaget vandt først nogen tilslutning,
men ansåes af taleren aldeles utilstrækkeligt og
kostbart i forhold til, hvad der vilde vindes. Når hensyn
tages til den i og for sig selv stigende trafik samt
den forøgelse som Ghidbrandsdals- Solør- og muligens
Nordbanen vilde bringe, vilde nøden være ligestor om
få år, og det hele vilde da være forfusket. Tal.
fremkom derfor i komiteen med et forslag, som går ud på
at dele person- og godstrafik, idet passager-,
ilgods-og melketrafiken benytter den nordre del af tomten,
medens godsstation lægges på sydsiden af hovedsporene
- dels fordi tomterne der er meget større og dels af
hensyn til forbindelse med havnen, Sørengen og Loengen.
Smålensbanen måtte isåfald på 2 spor føres over
hovedbanens værkstedstomt - taleren anså flytningen af
dette værksted blot for et tidsspørgsmål - og under
Hovedbanens hovedspor, frem til nordre side af
stations-tomten. Under henvisning til planerne forklarede tal.
alle detaljer ved dette forslag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
