Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 46. 15 november 1894 - Foreningsefterretninger - Ingeniør- og Arkitekt-foreningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
860
TEKNISK UGEBLAD.
15 november 1894
af 40 å 60 km. fra byen, reiser hyppigt, og for dem er det
selvfølgelig orn at gjøre at kunne udføre sine forretninger i
løbet af en 3 å 4 timer og så reise hjem igjen for at spare
natophold i byen; men må de anvende 3/4 a l time for at
komme ind i forretningsstrøget, så kan i mange tilfælde
natte-ophold i byen ikke undgåes, hvis vedkommende ikke vil kjøre
med hest eller sporvei; i alle tilfælde er en udgift forbunden
dermed. Ved ankomst af et tog med 2 å 300 passagerer
kan desuden neppe alle få kjøre med sporvei eller hest. Hvis
man tror, at anlægget af en station ved Majorstuen vil
flytte forretningsstrøget op til vestkanten af byen henimod
Majorstuen, tager man visselig feil. Kristiania ei en
sjøstad, hvis væsentligste forbindelse er ad sjøveien.
Det er derfor naturligt, at det væsentligste af
forretnings-strøget grupperer sig om og i nærheden af havnen, hvor
også byens nuværende 2 jernbanestationer er beliggende. Det
er vistnok så, at med byens udvikling og forøgelse må også
forretningsstrøget udvides. Man ser imidlertid, hvor nødig
forretningerne - hermed menes ikke de enkelte spredte
hus-holdningshandlere i yderkanterne af byen, som er nødvendig
til derværende bybefolknings forsyning af husholdningssager,
m. v., men jeg sigter nærmest til de forretninger, som
omsætter både i og udenfor byen - hvor nødig disse
forretninger fjerner sig udover det nuværende forretningsstrøg, idet
de heller stiger op i høiden både i 3die og 4de etage. Gamle
lave huse rives og nye tidsmæssige 4 etages huse opføres
med letvindt adgang gjennem elevatorer til de øvre etager
hvor forretningslokaler indredes. Når det nuværende areal
af forretningsstrøget ikke længere strækker til, vil turen
komme til Vaterlands fornyelse med tidsmæssige og store
forretningsbygninger. Disse forhold er allerede begyndt så
småt at endres, og en lang tid vil medgå endnu, inden de
her nævnte strøg bliver fuldt optagne. Før den tid vil nogen
udvidelse af betydning nordøver og vestover ikke kunne
påregnes.
Efter det her udviklede antages det, at jeg må gives
medhold i den mening, at der er liden eller ingen
sandsynlighed for, at det store pulserende forretningsliv vil flyttes
op i strøget Majorstuen-vestre Akers kirke. Der er således
heller ingen rimelighed for, at en endestation for Nordbanen
og Bergensbanen i sidstnævnte strøg vil tilfredsstille
forretningslivet.
Dernæst opstår det spørgsmål:
Er det nogen absolut nødvendighed at anlægge
en endestation for passagerer, som reiser med
Nordbanen og Bergensbanen, ved Majorstuen? Herpå må svares:
Nei, det kan det neppe være, og det af følgende
grund. En passagerstation optager forholdsvis (d. e. i
forhold til en godsstation) liden plads. Omordnes Øst- og
Vest-banestationens passagerstationer omtrent således som i
stationskomiteens forslag antydet, vil der være tilstrækkelig
ekspeditionslokaler, platformer og spor for tillige at optage
en Bergensbane ved Vestbanestationen og en
Nordbane ved Østbanestationen. Det må også være
billigere at udvide disse to stationer, som alligevel
kræver nogen udvidelse, så meget, at de også kan optage
respektive Bergensbanen og Nordbanen end at anlægge og
betjene en større station ved Majorstuen. Det.må
her erindres, at denne station i tilfælde måtte blive en
kombineret smal- og bredsporet station hvortil kræves
forholdsvis større beløb og større driftsudgifter.
En ordning’, hvorved alle i Kristiania lulirnindeiide baner
løber - de fra vest kommende baner ind på Vestbanestationen
og de fra nord, øst og syd med samme spor kommende baner
ind på Østbanestationen, hvilke to stationer er beliggende ved
havnen og i hjertet af Kristiania forretningsstrøg, må være
i særlig fremtrædende grad at foretrække og ganske
anderledes tilfredsstille kravet om en bekvem forbindelse med
byens forretningsliv end en station ved Må j or s tuen.
Går man til udlandet for at se, hvorledes man der har
ordnet sig, vil man finde, at passag er s tat ioner n e med
de dertil hørende ekspeditioner er trukket ind mod
de større byers centrum eller forretningsstrøg så nær, som
forholdene på nogen måde tilsteder. Ved de ældre baners
stationer, sorn oprindelig har været kombinerede
passager-og godsstationer, har man vistnok, når forholdene ved en
stigende trafik og en tæt og storartet bebyggelse ved
stations tom terne og en dermed følgende forøget gadefærsel
omkring stationen og over de over stationspladsene regulerede
gadeforbindelser har gjort det alt for generende og broget
for jernbanetrafiken og gadefærselen, flyttet godsstationerne
i yderkanten af byerne; men derimod er der ofret betydelige
beløb for at beholde persontrafiken i forretningsstrøget.
Der er ofret mange millioner (endog 15 å 20 millioner pr.
station) for at beholde persontrafiken på det oprindelige og
centralt beliggende sted. For at opnå dette er betydelige
arbeider iværksatte for at løfte stationerne og anbringe
undergange under banerne for en uhindret gadetrafik. Tror
man nu det, at private selskaber og staten havde
gjort og fremdeles gjør disse store ofre, hvis
det almindelige forretningskrav og en lettet
samfærsel med forretningsstrøget ikke
nødvendiggjorde dette? Nei, visselig ikke.
Forretningslivet kræver dette, hvis det skal kunne trives og udvikles,
og dette krav må man bøie sig for. Ser man på vore 2
nuværende jernbanestationer, hvad der efter komiteens
mening kræves af ekspropriationer af bebygget grund, er
det ikke noget afskrækkende areal eller noget så enormt
beløb, som her handles om, når ekspropriationerne
blot gjøres snart.
De forhold, som her er anført for
person-trafikens vedkommende, er også delvis
gjældende for il- og fragtgodstrafiken, om end måske
ikke i så fremtrædende grad. Som før nævnt er
forretningsstrøget i Kristiania grupperet omkring havnen,
og her er naturligen også varebeholdningerne for den aller
væsentligste del magazinerede. Det vilde derfor blive
overmåde tungvindt og kostbart at transportere hele den
varemængde, som skulde sendes med Nordbanen og
Bergensbanen, fra forretningsstrøget op til stationen mellem
Majorstuen og vestre Akers kirke. Ligeså må alt gods, som er
bestemt til forretningsstrøget og torvene, afhentes der. Her
handles om ganske betydelige større godsmasser end de, der
tiltrænges i en del af vestre bydel, og som af
forslagsstillerne er fremhævet som et moment for berettigelsen af
en hovedstations anlæg for Nordbanen og Bergensbanen i
det anførte strøg.
Under forhandlingerne i komiteen for Øst- og
Vestbane-stationernes udvidelse blev det af byens repræsentanter og
forretningsmænd inden komiteen angående forslaget om at
flytte godsmagazinet for Vestbanen ud til Hjortnæsbugten
stærkt fremhævet, at godsmagazinet måtte lægges nærmere
forretningsstrøget. Det fremgår heraf med tydelighed, at
forretningsmænd lægger megen vægt på denne side af sagen.
I dette tilfælde gjaldt det kun nogle få hundrede meter,
desto større modstand vil forslaget om en forlængelse af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
