Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 48. 29 november 1894 - Tekniske nyheder - Dampskibet „Bogstad“ - „Mursalpeterens“ kemiske natur - Statistik fra Japan - Rengjøring ved hjælp af presset luft - Foreningsefterretninger - Ingeniør- og Arkitekt-foreningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 48
TEKNISK UGEBLAD.
377
Dampskibet Bogstad. Vi bringer idag to billeder af
dampskibet "Bogstad", efter fotografier tagne af en kollega,
umiddelbart før og efter afløbningen den 18de forrige måned.
Angående skibets dimensioner m. m. henvises til Ugebladets
no. 36 for 25de Oktober. Nylands verksted foretager
fortiden indredning og indsætning af maskineri og det antages,
at skibet bliver færdigt ved juletider.
co. "Mursalpeterens" kemiske natur. På
murvægge udskiller der sig som bekjendt hyppig et hvidt
krystallinsk stof, som går under navn af "Mursalpeter."
Dette består i almindelighed af svovelsurt og kulsurt natron
eller også i enkelte tilfælde af salpetersur og kulsur kalk,
desuden forefindes der mindre mængder af gibs,
magnesiumsulfat, klormagnesium, natriumnitrat og klornatrium. Egentlig
salpeter, eller altså salpetersurt kali, indeholder stoffet
sågodtsom ikke. Ifølge Otto Helm (Naturw. WochenschriftJ
skal det svovlsure natron, som nemlig udgjør
hovedbestan-delen af stoifet, enten skrive sig fra de til fabrikationen af
mursten anvendte lerarter, der stadig indeholder små
mængder kalk, alkalier og svovlsyre, eller også fra cementen, der
altid indeholder alkalier. Man forklarer processen således,
at alkalikarboiiaterne omsætter sig med den svovlsure kalk
(gibs), så at der dannes svovlsurt natron og kulsur kalk,
hvilke derpå udkrystalliserer.
S ’in nævnt forekommer der også klornatrium Dette
skal da omsætte sig med kalksalterne og danne klorkalcium,
der som bekjendt er et meget hygroskopisk stof, og således
kan tjene til at forklare at imirvæggene stadig-holder sig fugtige.
Tilstedeværelsen af salpetersure salte skriver sig enten
fra oxyderet amouiak fra luften i vedkommende rum, eller
ogeå fi a en jordbund, der indeholder fonådnede stoffe, og
som således kan give anledning til dannelse af salpetersure salte.
kg. Statistik fra Japan. Japan med sine 3 store og
omtr. 400 mindre øer, har et fladeindhold af 372 000 km2;
det er altså 20 % større end England og */3 mindre end
Frankrig. Indbyggernes antal beløber sig til 42 mill., der
årlig øges med 2 til 400 000.
De 3 store øers kyster har en udstrækning af 20000 km.,
de mindres af 8 000 km. Japan havde ifjor 3 020 km.
færdigbyggede jernbaner og 400 km. under bygning, der
tilligemed skibsfarten fuldstændiggjør samfærselsmidlerne.
Den udenlandske handel fremviser temmelig j evne tal,
for Øieblikket henimod 350 mill. franc i ind- og udførsel, denne
sidste øges hurtigere end den første. Det er især
silkevæverierne, der beskjæftiger landets industri, dog går også
tilvirkningen af andre stofartikler stadig fremad; med hensyn
til andre industriprodukter kappes Japan med held med de
europæiske fabrikker.
Japan er temmelig rigt på stenkul og metaller, det
leverer for tiden mere end 2 mill. tons stenkul, det
forarbei-der kobber og jern, bygger skibe og kan selv fuldstændig
udføre alt arbeide i sine verksteder og for sin skibsfart.
Landet har l 000 seilskibe med 50 000 tons drægtighed og
400 dampskibe med omtrent 400 000 tons. Skibsfartens
videre behov tilfredsstilles forøvrigt af fremmede skibe.
Man kan overalt konstatere en rask udvikling af dette
lands virksomhed: herpå er dets militære held et tydeligt
tegn. Japan er ingen tiudsel for Europa, men en mægtig
konkurrent i udviklingen.
kg. Rengjøring’ ved lijælp af presset luft. Til at
fjerne støvet fra alle en jernbanevogns kroger, puder og
øvrige udstyr, har man nylig fundet på at anvende
mundstykker anbragt på en bøielig slange der udsender
en luftstråle med et tryk af 5 til 6 kg. pr. cm2. Man har
fundet, at en fuldstændig renselse opnåes i nogle sekunder,
og forsøg i det store har godtgjort, at man sparer 85 % af
den tid, der medgår til en rengjøring ved hjælp af kost og
børste. Det er at håbe, at udsigten til sådan besparelse i
arbeide vil have mere renslighed i jernbanevognene tilfølge.
Génie civ.
Foreningsefterretninger,
I Ingeniør- og Arkitekt-forening’ens møde den 23de
November var tilstede 45 medlemmer. Formand, arkitekt
P. Due. Protokollen for de to sidste møder blev oplæst og
vedtaget. Formanden oplæste derefter en fra Kristiania
magistrats 2den afdeling modtagen skrivelse af 22de ds.
sålydende:
"I anledning af den ærede forenings skrivelse af 19de
f. m. skal man meddele, at formandskabet under Ilte
d. m. har fattet sådan beslutning:
Magistraten bemyndiges til at stille et beløb af
l 000 kr. til disposition for Ingeniør- og
Arkitekt-foreningen til fortsatte forsøg med muring i kulde, idet
foreningen anmodes om i sin tid at afgive
indberetning til magistraten angående forsøgenes resultat.
Som det vil sees, har derimod formandskabet ikke villet
indlade sig på at opnævne nogen komité til at lede disse
undersøgelser.
Beløbet vil, efterhvert som det tiltrænges, blive anvist
herfra efter rekvisition fra Ingeniør- og Arkitekt-foreningens
formand."
Sagen vil blive optaget til behandling i en af de næste
møder.
Formanden refererede en fra godseier G. Wankel, Kambo
pr. Moss modtagen skrivelse af 15de ds. angående muring i
kulde ved hjælp af en noget mere hydraulisk kalk end den
sedvanlig anvendte.
To skrivelser med forslag om optagelse af nye
medlemmer oplæstes.
Efter endel diskussion vedtoges mod 3 stemmer ingeniør
Stenberg’s noget modificerede forslag sålydende:
"Ingeniør- og Arkitekt-foreningen nedsætter
en komité på 3 medlemmer, der har til opdrag at
interessere sig for teknisk videnskabelige prøver
samt at holde foreningen å jour med denne sags
videre udvikling."
Til medlemmer af prøvekomiteen valgtes derefter ingeniør
H. Stub, Drammen, ingeniør G. Stenberg og ingeniør O. Carlsen,
med suppleanter: Ingeniør Schneider, arkitekt Nissen og
ingeniør Norberg-Schulz.
Afdelingschef Roshauw gav nogle meddelelser fra en
stipendiereise han havde foretaget i Tyskland og Østerrige
for at studere det lavere tekniske undervisningsvæsen.
Såvidt tiden råk havde han c]erhos benyttet leiligheden til sam-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
