Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 48. 29 november 1894 - Foreningsefterretninger - Ingeniør- og Arkitekt-foreningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
878
TEKNISK UGEBLAD.
29 november 1891
tidig at sætte sig ind i en del tekniske spørgsmål, som netop
nu står på dagsordenen her i Kristiania, såsom
sporveisan-læg, brolægning, nyere brokonstruktioner m. v. Det var
an g. disse ting ban vilde give endel kollegiale meddelelser,
idet han derved efterkom en fra foreningens bestyrelse i sin
tid fremkommen opfordring til medlemmerne orn at give
referater fra sine reiser.
Taleren begyndte med Hamburg.
I denne by benyttes flere forskjellige sporveissystemer,
det var nu på tale at ombygge alle hestesporveie til
elektriske baner med luftledninger, medens der endnu ikke er
fattet beslutning om at omlægge dampsporbanen; med denne
sidste var man i det hele vel tilfreds, hestene blev ikke
skræmte, driften gik regelmæssigt og roligt. Kun en ulempe
påklagedes, nemlig at den i temmelig høi grad tilsmudsede
brolægningen med olje og kulstøv. .
Når man i Hamburg ikke var gået over til anvendelsen
af elektriske undergrundsledninger, så var det navnlig af
hensyn til at afløbsforholdene ved byens kloaker ikke ansåes
betryggende mod større ansamlinger af vand i
ledningskana-lerne under regn og sneveir.
De master som anvendes i de centrale gader er smukke,
rimddreiede jernstolper, i lighed med de i Kristiania anvendte
lysstolper, men kraftigere. Taleren indskjød her den
bemærkning, at de ved Kristiania elektriske sporvei anvendte
gitterstolper ingenlunde var de styggeste som såes i udlandet,
idet man f. eks. i Dresden på et så centralt beliggende sted
som den Biiihl’tke Terrasse havde opsat almindelige simple
træstolper.
Sporet for de elektriske baner i Hamburg lagdes meget
ombyggeligt i et 20 til 25 cm. tykt betonlag, hvor
skinnefoden er indstøbt omtr. 5 cm. På betonlaget lægges et 2
cm. tykt cementlag som delvis trænger op mellem
brolæg-ningsstenenes fuger, disse udstøbes derhos oventil med asfalt.
Langs med skinnerne og nærmest bro!ægningsstenene lægges
en list af "pitch-pine", uden at taleren havde kunnet bringe i
erfaring, hvad man egentlig opnåede med sådan anvendelse
af træ. For at undgå hjulspor langs skinnerne var man
særdeles omhyggelig med anordningen af brolægningens fuger.
Sporets kostende er 25 km. pr. m2. Det ansåes påkrævet
overalt, hvor det på nogen måde var muligt, at lægge
dobbeltsporet skinnegang, det forlangtes endog i koncessionen.
Eigtignok må man derved erindre, at der i Hamburg stilledes
større fordringer til gadernes bredde end at det her i
Kristiania vilde være muligt; således tillades i almindelighed
intet spor lagt nærmere fortougskant end at 2.5 m. fri
kjøre-bredde opnåes.
Med hensyn til beskyttelse af telefontråde var man i
Hamburg ikke så streng som i Kristiania. Man hjalp sig
med "tonkin"stave af "pitch-pine", temmelig tykke, forsynede
med jernopstandere for at holde de muligt nedfaldende tråde
på staven.
Vognene afgiver siddeplads for 20 personer indvendig.
Af broer var ingen nye byggede i den allersidste
tid - de sidst byggede er sågodtsom alle hvælvede af
mursten, og særdeles smukt udstyrede i arkitektonisk henseende.
Monierbroer havde man i Hamburg ikke endnu villet indlade
sig på at bygge.
I M tin ch e n findes som bekjendt kun hestesporveie, og
byens ingeniørmæssige udstyr er idethele nokså gammeldags.
Over en kanal ved Nyrnfenburg findes her en monierbro;
den har meget lav pil og er smukt udstyret. Broen er 4V2
år gammel uden hidtil at have behøvet udbedring af noget
slags.
Der er imidlertid i Munch en bygget flere broer
udelukkende af beton, navnlig omtalte taleren en gadebro med en
række af spænd, hvert på omtrent 15 meter samt forklarede
udførlig hvorledes broerne støbtes.
Blandingen var l cement : 3 sand : 6 sten (3 cm.
puk-sten) i blanding så stiv, at den ikke engang glinser af vand
Konstruktionen roses som hurtig og letvint, samt tillige
billig, idet broerne kun kom på omtr. 30 Em. pr. m3. For
ovennævnte blanding tillades et tryk af 20 kg. og stræk af 4.5
kg. pr. cm2.
I Gratz så taleren bl. andet, at sporveiene for at opnå
dobbelt spor i enkelte, endnu ikke regulerede gader, lå så
nær kantstenen, at vognene vitterlig ragede ind over en del
af fortouget.
Budapest er den by, som er længst fremme med
hensyn til sporveie.
De elektriske baner lægges, inde i de centrale bydele
med undergrundsledning og i de ydre bydele med luftledning.
Anlæggene er udførte af Siemens & Halske, der synes
at bave udført fortrinligt arbeide.
Taleren beskrev nærmere ved hjælp af skitser, hvorledes
ledningerne var anbragte under brolægningen.
Man havde, trods snefald bl. andet på 30 cm. m. ni.
ingen ulempe havt af vandet. Stadens udmerkede
kloakforhold bidrog hertil.
Det held, som havde fulgt sporveisanlæggene i Budapest,
havde forledet til at gaa igang med anlægget af den
bekjendte dobbeltsporede undergrundsbane under Andrassystrasse.
Denne bane, der blot bliver omtr. 2,4 km. lang. kommer til at
koste 5^4 millioner kroner; den vil vistnok vanskelig komme
til at svare renter. Gaden er nemlig ingen forretningsåre,
væsentlig en pragtgade med monumentale bygninger,
(Taleren nævnte her, at der var reist spørgsmål om en lignende
bane i Friedrichstrasse i Berlin; en sådan vilde snarere kunne
lønne sig).
Undergrundsbaneanlægget i Budapest er vel et af de
største betonarbeider som nogengang er udført.
Arbeids-driften er særdeles smukt og rationelt ordnet.
I Prag var lidet nyt at se med hensyn til gadevæsen.
Der findes blot hestesporveie. Taleren besøgte et
udsigts-tårn, 386 m. høit o. h., 60 m. o. t., bygget nogenlunde i
lighed med Eiffeltårnet.
En tandstangbane drevet med vand fører op til det.
En heis fører til toppen af tårnet, dette kostede 100 000 og
banen 80 000 guiden og den hele aflære siges at skulde lønne
sig. Om vinteren er banens drift indstillet, medens derimod
tårnet hele året er åbent. Besøgtes om sommeren af 400
personer om dagen. Tal. vilde nævne dette, da der som
bekjendt var spørgsmål om at bygge et sådant udsigtstårn
på Egeberg ved Kiistiania.
I Dresden såes en mægtig buebro af jern over Elben
under bygning; der var dog intet særligt nyt ved dens
konstruktion.
I Berlin er der bygget flere nye broer af sandsten,
s orn dér foretrækkes fremfor andre materialier.
Ved brolægningen var intet synderlig nyt. Asfalt synes
at fortrænge andre materialier, idet man anser den for at
passe bedst for vejforholdene. Ved siden af sporveienes
skinner såes stadig hjulspor, dette var dog også tilfældet, hvor
der var træbrolægning.
De nuværende hestesporbaner tænkes omlagte til
elektriske baner med luftledninger, idet man væsentlig på grund
af de slette kloakafløbsforhold ikke vovede at anvende
under-giundsledninger. Monierkonstruktioner benyttes i Berlin -*-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
