Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 51. 20 december 1894 - Det høiere tekniske undervisningsvæsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 51
TEKNISK UGEBLAD.
405
Indhold: Det høiere tekniske undervisningsvæsen. - Et stipendium. - Om elektrisk drift af jernbaner. -
Tekniske nyheder: Indkomne stipendieberetninger. Landstelefonforening. Den europæiske jernbanekongres. Dampskibet
"Bogstad". Redningsværelser. En forudsagt katastrofe. - Foreningsefterretninger. - Metalmarkedet. - Blad- og bognyt.
- Anmeldte større byggearbeider i Kristiania. - Ledige poster m. m. - Anbud og leveranser. - Fra redaktionen.
Det høiere tekniske undervisningsvæsen.
3m fortsættelse af vor artikel i forrige nummer,
hvori et uddrag af hr. ingeniør G. Stenbergs
foredrag meddeltes, hidsætter vi idag uddrag af
den i foreningens påfølgende møde den 14de
dennes stedfundne diskussion.
Formanden, arkitekt P. Due. Diskussionen om
høiskole-sagen blev udsat" i forrige møde på grund af den fremskredne
tid. Han vilde derfor nu anmode de tilstedeværende om at
udtale sig, og opfordrede hr. overlærer Stenberg til at indlede
diskussionen, idet han takkede ham for de mange vægtige
oplysninger, han havde givet i sit foredrag sidste møde.
Ingeniør Stenberg. Ved sagens behandling ivår i
foreningen, gjaldt det at få preciseret teknikernes krav om, at
en teknisk høiskole måtte oprettes; siden den tid havde
Storthinget forøget bevilgningen til det tekniske
undervisningsvæsen og deraf var følgen bleven, at der fra forskjellige af
de ældre skoler kom forslag til udvidelse på det beståendes
grund. Dette vilde efter talerens formening lede til farlige
følger og til at det vilde blive endnu vanskeligere end før
at få denne sag bragt til en heldig afslutning. Det
springende punkt nu måtte derfor være, at man protesterede mod
en sådan gradvis udvikling, uden at grundlaget for den høiere
tekniske undervisning lagdes således som det i andre
kulturlande havde vist sig nødvendigt.
Det måtte derfor antagelig være det rigtigste, at man
nu søgte at få sagen grundig udredet, og at der
udar-beides en ny samlet plan for det tekniske
undervisningsvæsen, såvel det lavere som det høiere; thi kun derved
kunde man komme ud af det nuværende uføre, hvor man
havde berøvet de tekniske mellemklasser deres skoler, uden
istedet at have givet de ledende teknikere hvad de
tiltrængte: en tidsmæssig høiskole.
Taleren vilde henstille til foreningen, hvorvidt der burde
affattes en resolution i den antydede retning.
Formanden oplæste udkast til den resolution som med
mindre forandringer senere blev vedtaget og er indtaget
nedenfor.
Den ivår i foreningens møde den 16 Februar vedtagne,
og regjeringen oversendte resolution sålydende:
"Den norske Ingeniør- og Arkitekt-forening
må, i tilslutning til sagens behandling i møder
den 2den og 9de Februar 1894, med styrke
fremholde nødvendigheden af en omordning af vort
tekniske undervisningsvæsen og navnlig, at der
snarest muligt oprettes en teknisk høiskole,
baseret i det væsentlige på den samme
fordannelse som til universitetet samt med en så
udstrakt fagdeling, at også arkitekter,
elektroteknikere, fabrik- og bergingeniører dér kunne
få sin uddannelse,"
blev på anmodning af hr. ingeniør E. Lund oplæst, hvorpå
denne gjentog og udhævede, hvad han også før havde udtalt,
nemlig at man under de nuværende forhold kun uddannede
vore teknikere i de almindelige ingeniørfag, særlig for
jernbane- bro- vei- og maskinbygningsvæsenet, hvorved der af
sådanne blev for mange i landet, så de måtte reise ud, medens
vi manglede og derfor i stor målestok måtte benytte
udenlandske fabrikingeniører og kemiske ingeniører i industriens
tjeneste. Taleren troede dette var et misforhold, når man ser
hen til, at den private industri utvivlsomt anvender summer
mangfoldig gange større end de, der medgår i de offentlige
administrationer.
Ingeniør Stormer ønskede, at industriens krav med megen
kraft burde fremhæves i den eventuelle resolution, særlig
vilde Norge efter hans formening gå ganske uhørt raskt frem
på det eléktrokemiske område. Denne industri var forholdsvis
ny og imødegik ganske vist en storartet udvikling.
Ingeniør Stenberg fandt at industriens betydning var
ganske sterkt fremhævet i resolutionen, men vilde gjerne gå
med på end yderligere at skjærpe dette.
Han fremhævede imidlertid, at departementet gjentagende
havde motiveret høiskolens oprettelse, netop ved industriens
krav og henviste i så henseende særlig til sagens behandling
på Storthinget i 1890. Men dér havde teknikerne desværre
ikke havt nogen talsmænd af sin midte, således at nuværende
statsråd Nilsen endog havde udhævet det besynderlige i, at
han, der stod i konkurrerende stilling med teknikerne, skulde
stå i thinget og tale deres sag. Dette var både nedslående
for teknikerne af fag og meget illustrerende for, at denne
stand endnu ikke engang havde nået den sociale indflydelse,
som den ganske sikkert tilkom.
Med hensyn til at stille krav om at eleverne skulde
begynde studierne i en modnere alder end nu, burde man
intet slå af, da det var et hovedmoment, at de i livet
udgående unge teknikere kunde fuldt ud bruge det på skolen
lærte.
Ingeniør E. Lund erindrede om at elever ved Hannovers
høiskole havde samme alder ved optagelsen på skolen som
vore teknikere, når de gik ud i verden fra de norske skoler,
som færdige ingeniører.
Ingeniør Roshauw havde intet imod at gå med på
resolutionen, men troede ikke at der hermed fra foreningens side
var foretaget tilstrækkeligt. Når Storthinget var samlet burde
et nyt møde, med foredrag om sagen og påfølgende
diskussion, finde sted, Til dette møde burde Storthingsmænd
indbydes, da han troede de udstalelser, som da vilde falde i denne
sagkyndige forening, vilde virke til sagens fremme; særlig
erindrede han om, at vi i hr. statsråd Astrup har en meget
interesseret forkjæmper for sagen.
Formanden meddelte, at det også havde været bestyrelsens
tanke at få et sådant møde istand.
Arkitekt Munthe forespurgte om det gamle forslag til
det tekniske undervisningsvæsens ordning kunne tænkes at
komme til at foreligge påny. Hvis så var tilfælde burde det
ligefrem siges, at det ikke længer tilfredsstiller behovet. Hvad
det nu gjælder er at bibringe almenheden bevidstheden om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
