Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 51. 20 december 1894 - Det høiere tekniske undervisningsvæsen - Et stipendium, af F. H. Werenskiold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
406
TEKNISK UGEBLAD.
20 december 1894
at en høiskole vilde lønne sig for landet; da vilde også
bevilgningerne komme.
Ingeniør Stenberg gav i den anledning påny en historik
af forslagene og deres behandling. Han kunde ikke tænke
sig, at det gamle forslag for 1888 og 90, i det væsentlige
udarbeidet af den tekniske skolekommission, nu kunde
benyttes. Det var forældet; et tidsmæssigt teknisk
undervisningsvæsen tiltrænger en meget sterkere fagdeling. Desuden
lå det i tidens trang at afvige noget fra den tyske, kanske
vel theoretisk anlagte undervisningsmåde og heller optage
mere af den amerikanske methode, der gik ud på langt mere
praktisk uddannelse, på dertil indrettede forsøgslaboratorier
og ved eksperimenter.
Ingeniør Talen ønskede tilføiet i resolutionen på
slutningen af denne: "med fornøden omfattende fagdeling." Herpå
gik bestyrelsen ind.
Ingeniør Jonassen, overlærer ved Kunst- og
Håndverks-skolen, gav endel oplysninger om udgifterne ved Bostons
høiskole og anså den gamle skoleplan absolut ubrugbar.
Ingeniør Stenberg mindede om, at i Storthinget 1890 var
der virkelig, faktisk majoritet for oprettelsen af høiskole, men
valg af sted for denne, splittede stemmerne og ødelagde
sagen.
Arkitekt Munthe fremholdt da at man, når en ny plan
udarbeidedes, måtte have for øie at denne splittelse, der
tydeligvis var ødelæggende for sagen, blev grundig modarbeidet.
På de B tekniske skolers budgetter måtte der kunne spares
ved høiskolens oprettelse.
Ingeniør E. Lund. De nuværende tekniske skoler måtte
aldeles ophæves eller omdannes, da de ikke længer havde
berettigelse til at eksistere.
Den nye høiskole måtte dannes fra nyt af og skridtet
tages fuld ud.
Formanden oplæste derpå påny resolutionen, der
enstemmig vedtoges i følgende form:
I tilslutning til tidligere udtalelser og specielt
den i møde 16/2 94 enstemmig fattede resolution,
må Ingeniør- og Arkitekt-foreningen påny
fremhæve det beklagelige i, at vort tekniske
undervisningsvæsen endnu ikke er ordnet på tidsmæssig
måde og forventer at sagen nu gjenoptages til
snarlig afgjørelse, idet der vedtages en samlet plan for
såvel de lavere som høiere tekniske læreanstalter,
der forudsættes organiseret med tekniske
elementærskoler for de tekniske mellemstillinger og
teknisk høiskole på fuldt videnskabeligt grundlag,
med fornøden omfattende fagdeling, for de ledende
teknikere.
En gjenpart heraf oversendes departementet for
de offentlige arbeide.
Det besluttedes derhos at:
Bestyrelsen anmodes om at oversende resolutionen til
landets øvrige tekniske foreninger med henstillen at slutte
sig til samme og derom give Ingeniør- og Arkitekt-foreningen
fornøden meddelelse, samt at såvel ovenstående resolution,
som oversendelsen til landets tekniske foreninger motiveres
ved at bilægge et referat af hr. ingeniør Stenbergs foredrag
og den iaften stedfundne diskussion.
Et stipendium-
I Teknisk Ugeblad n<x 47 påtaler redaktionen,
at den Polytekniske forening ikke har fået
anledning til at udtale sig om ansøgerne til det
stipendium, som er tildelt hr. E. bimonsen, men
antager, at hr. S. vil gjøre fuld fyldest for det
ham tilståede beløb.
Dette stipendium har en tilblivelseshistorie,
som ikke er kjendt i den udstrækning, som
ønskeligt er, og som frembyder forskjellige så
påfaldende enkeltheder, at jeg synes den bør bringes
frem for offentligheden.
Den første anledning til stipendiet er et
forslag fra hr. A. Krefting om oprettelse af en
kemisk forsøgsanstalt, hvis virksomhed skulde
omfatte al den kemiske industri landet har eller
kan tænkes at ville få, hvilket forslag er trykt
i Teknisk Tidsskrift for 1893, 6te hefte, og er
indleveret af hr. K. til Indredepartementet, som
i anledning heraf i Sth. prp. no. 62 for 1894,
foreslog Storthinget at bevilge et stipendium på
kr. 2 500.
Departementet oversendte sagens dokumenter
til Håndverks- og Industriforeningen samt til
fællesstyreisen for Ingeniør- og Arkitektforeningen
og den Polytekniske forening med anmodning om
de respektive foreningers udtalelse om sagen.
Håndverk- og Industriforeningen slog straks
til og anbefalede forslaget. Det er også ganske
naturligt, at denne forening vil skaffe vor industri
al den støtte fra det offentliges side, som på
nogen måde kan opdrives, men det er ligeså
naturligt, at den ikke kan overse, hvad der
udfordres for, at en sådan anstalt, som den af hr.
Krefting foreslåede, skal kunne opfylde alt det,
som i hans forslag stilles i udsigt, eller hvad en
anstalt af det omfang og til den pris, som hr.
K. har opgivet i sit overslag, med rimelighed
kan ventes at kunne udrette til industriens fremme.
Denne forenings udtalelse må derfor nærmest
opfattes som et udtryk for den mening, at det
offentlige bør støtte vor kemiske industri, hvilket
ønske har været delt af alle, som har udtalt sig
om sagen, selv om de (som undertegnede) har
udtalt sig meget skarpt imod det af hr. K.
fremsatte forslag.
Fællesstyrelsen for de to tekniske foreninger
sendte sagen gjennem den Polytekniske forenings
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
