Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tillæg til no. 52 1894 - Til Fællesstyrelsen for Ingeniør- og Arkitektforeningen og den Polytekniske forening
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tillæg til Teknisk Ugeblad no. 52 1894.
Til
Fællesstyrelsen for Ingeniør- og Arkitektforeningen og den Polytekniske forening.
Som det af vedlagte storthingsdokument,
Inst. O. no. 24, vil sees, har spørgsmålet om
ekspropriationsret til anlæg af private
transportlinjer tidligere flere gange været oppe, første
gang i 1883 og 1884, da der handledes om en
særskilt lov angående de såkaldte løipstrenge.
Under behandlingen af vasdragsloven i 1888 kom,
spørgsmålet atter frem, men da som tidligere
uden noget resultat: man havde
betænkeligheder ved at give ekspropriationsretten en
såvidt stor udvidelse, og derhos at gjøre sagen til
gjenstand for nye overveielser så kort efter
vås-dragslovens emanation.
Således stod sagen indtil der i 1893 indkom
et privat forslag til Storthinget, gående ud på,
at den i vasdragslovens § 19 eier af bergverker
etc. tilståede ret skal udvides til at gjælde også
anlæg af taugbaner for transport af varer, et
forslag, der som følge af justitskomitéens
betænkeligheder ved samme, påfulgtes af et andet privat
forslag til Storthinget i 1894 om en egen lov
i den heromhandlede retning.
I mellemtiden har spørgsmålet om taugbaners
anvendelse hos os været vist den opmerksomhed
fra regjeringens side, at et offentlig stipendium
har været uddelt for at studere disse baner i
udlandet.
Når departementet i vedlagte gjenpart af
skrivelse af 4de mai d. å. anmoder om sådan
erklæring i sagen, hvortil forslagene giver
anledning, tillader man sig at bemerke, at
forslaget i 1893 om et tillæg til 1ste passus i § 19
i vasdragsloven må ansees for tilbagekaldt ved
forslaget i 1894 om en egen lov. Og når det
kgl. departement refererer det sidste forslag som
forskjelligt fra,, eller som gående videre end
bestemmelsen i § 19 i vasdragsloven., idet det
private forslag i modsætning til vasdragsloven
skulde omfatte «ethvert industrielt anlæg
overhovedet», tillader man sig videre at bemerke,
at når det i vasdragsloven heder: «–––-Fabrik
eller andet industrielt anlæg>, kan loven antagelig
ikke have ment eller tilsigtet noget specielt an-
læg, hvilket i så fald måtte været nævnt, men
ligesom det private forslag i 1894 «ethvert
industrielt anlæg overhovedet.»
Om taugbaner i og for sig (deres bygning
og drift) tror man at kunne indskrænke sig til
at henvise til de forskjellige fagskrifter
(Ding-lers polyt. Journal 1894, pag. 197, N. T.
Tidsskrift 1888 pag. 172 m. fl.).
Det spørgsmål, hvorom der ønskes en
udtalelse af komitéen, er antagelig, om på den ene
side nytten ved, og på den anden side
hindringerne for anlæg af taugbaner i almindelighed
er tilstede i den grad, at der er opfordring til
at søge disse hindringer fjernede ved en egen
lov i analogi med den nylig emanerede lo^v om
tvungen afståelse af grund m. v til anlæg af
elektriske kraftledninger.
Den store udbredelse eller den udstrakte
anvendelse taugbaner i de senere år har fået
for al slags varetransport, ikke alene i udlandet
f. eks. i Tyskland og Østerrige, hvor der nu er
1800 taugbaner, men også hos os f. eks. ved
Bosmo og Sulitelma kobberverker, ved hvilket
sidste ikke mindre end 4 taugbaner er i drift
og en 5te planlagt, ved Kingerikes nikkelverk,
samt ved flere af vore træsliberier, er det bedste
bevis for de fordele, de i mange tilfælde har
fremfor lokomotivbaner, på kortere afstande.
Anlægssummen er uden sammenligning meget mindre
end ved lokomotivbaner, og man er derhos ganske
anderledes end ved disse uafhængig af terrænet
og klimatet (årstiden, sneforholdene). - Vistnok
var driften af taugbaner længe forholdsvis dyr,
men eftersom fabrikationen af ståltrådtauge gik
fremad og enkelte detaljkonstruktioner
forbedredes, reduceredes også udgifterne ved driften.
Taugbaner kunne desuden under gunstige
terrænforhold på kortere strækninger være selvvirkende,
hvorved fordelene bliver endnu meget større i
sammenligning med andre baner.
Sålænge der imidlertid ikke som ved
bergverker er lovlig adgang til ekspropriation af
grund, vil i mange tilfælde anlægget af en taug-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
