Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Til Fællesstyrelsen for Ingeniør- og Arkitektforeningen og den Polytekniske forening
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bane blive så kostbar, at derom ikke kan blive
spørgsmål for enkelt privatmand eller for mindre
mægtige kompagnier. Bamble apatitgruber (et
fransk minekompagnie) har vistnok en taugbane
på en længe af 3 200 m.; men netop denne er
et meget illustrerende eksempel på, hvor yderst
nheldig man kan være stillet ligeoverfor et
sådant anlæg med den nuværende mangel på
adgang til ekspropriation af grund; uagtet banen
kun skulde gå over udmark og ikke i mindste
måde vilde komme i strid med andre interesser,
måtte der for afståelse af grund, ikke til eiendom,
men kun til leie sålænge banen benyttedes,
betales i årlig afgift det mange dobbelte
beløb af hvad grunden var værd. Banen gik
over flere eiendomme, og en enkelt eier kunde
således ganske have forhindret anlægget, om han
havde villet.
Dette er imidlertid ingen ønskelig tilstand,
allermindst i et land som vort, der netop egner
sig for taugbaner, og hvor der, det er selvsagt,
desuden er al mulig opfordring til fra
lovgivningens side at gjøre alt muligt for at fremme
industrien.
Der er desuden liden konsekventse i, at der
er adgang til ekspropriation for transport af
bergverksprodukter som f. eks. svovlkis, som
betales med kanske blot 15-18kr. pr. ton, men
at der mangler adgang til ekspropriation for
industriprodukter og mineralier f, eks. apatit,
der har været betalt med indtil 125 kr.,
og som for tiden står i en pris af 75 kr. pr. ton.
Komitéen er således ikke i tvivl om, at det
fremsatte forslag om adgang til ekspropriation af
grund, efter omstændighederne enten til eiendom
eller brug, til anlæg af taugbaner for transport
af varer, er påkrævet. Desuden vil disse
taugbaner også på mange steder kunne blive af
vigtighed for vore statsbaner ved at tilføre dem
forøget trafik.
Til taugbaner vil under almindelige
omstændigheder ikke tiltrænges mere grund end en
6 å 7 m. bred strimmel under og langs efter
banen, hvorhos driften af denne sort baner ikke
er forbunden med nogen fare for den almindelige
sikkerhed, når der kun sørges for, at de er
betryggende udførte, og at der, hvor banen krydser
veie samt jernbaner og elektriske ledninger m m.
og befærdede steder i det hele taget, anbringes
indretninger til om fornødent at opfange kurvene
eller det spildte indhold.
Og loven bør for tilfældet påbyde disse
indretninger overalt, hvor der kunde være nogen
fare uden disse.
Sluttelig bemerkes, at komitéen forudsætter,
at løipstrenge går ind under begrebet
taugbaner.
Komiteen for taugbaner, Kristiania den 29de november 1894.
J. J. 0. F. Dietrichsen,
J. P. Friis,
formand i komitéen.
Th. Norberg-Sehulz.
E. Lund.
F. Stormer*).
*) Komitéens 6te medlem, direktør Fr. Hiorth var traværende, ligeså suppleanten ingeniør L. Eger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
